Reguleringsordningen

Med reguleringsordningen sikrer man, at de offentligt ansatte lønmæssigt følger med udviklingen i den private sektor, samtidig med at det offentlige arbejdsmarked ikke bliver lønførende.

Hovedprincippet er, at lønnen reguleres med 80 procent af forskellen mellem de konstaterede lønstigninger i den private og den offentlige sektor. Ordningen er opdelt i de to hovedområder med kommuner og regioner på den ene side og staten på den anden side, men principperne på de to områder er stort set identiske. Reguleringen foretages en gang årligt – tidsmæssigt forskudt af hensyn til mulighederne for statistisk at opgøre de faktiske lønstigninger.


Hvis der eksempelvis i den private sektor har været en lønstigning på fire procent, mens lønudviklingen i den statslige sektor er steget tre procent, får de statslige ansatte en regulering på 80 procent af den ene procent, det vil sige 0,8 procent. Hermed bliver den samlede lønstigning i staten på 3,8 procent. – svarende til 95 procent af lønstigningen i den private sektor. 

Jo større lønforskellen er mellem den private og den offentlige sektor, desto større virkning vil det få, at reguleringsordningen holder sig til de 80 procent.

I de senere år har lønforskellene dog været relativt begrænsede.