Diagnosekriterier

  1. Man skal have været udsat for traumatiske begivenheder eller situationer af ekseptionelt truende eller katastrofeagtig karakter.
  2. Man skal opleve flashbacks, have mareridt eller påtrængende erindringer om det, der er sket.
  3. Man prøver at undgå alt, der minder om påvirkningerne.
  4. Man fortrænger helt - eller delvist - de traumatiske oplevelser. Man har søvnbesvær, er irritabel eller kommer med vredesudbrud. Man har koncentrationsbesvær, er meget vagtsom og har tilbøjelighed til at fare sammen. (Mindst to af de beskrevne symptomer skal være dokumenteret.)
  5. Sygdommen, eller de nævnte symptomer, skal optræde inden for seks måneder efter de traumatiske oplevelser. 


Diagnosen PTSD kan i princippet ikke stilles, uden at personen opfylder de diagnostiske krav til sygdommen fuldt ud.