Forvirring om hvornår politiet må køre udrykning

En betinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 4.000 kroner. Sådan lød Landsrettens dom over en politimand, der røg ind i en fartkontrol i forbindelse med standsning af en bil. I takt med at flere ATK-biler bliver sendt på gaden, vokser antallet af den type sager på Politiforbundets bord.
  21/6/2015

Af Tania Kejser

For to år siden var Henning på vej til retten med nogle papirer. På vejen så han en bil af samme type og farve som en, der var efterlyst for flere indbrud i kredsen. Han eftersatte bilen med henblik på at tjekke op på føreren.

   - Kredsen var meget plaget af indbrud, hvor der blev stjålet designermøbler, og netop den her type bil var en, vi holdt øje med i indbrudsgruppen. Ved henvendelse konstaterede jeg, at føreren var en ældre herre, så jeg spurgte ikke på bilen hos vagtcentralen, fortæller Henning.

   I forbindelse med eftersættelsen blev Hennings fart målt af en ATK-bil (Automatisk Trafik Kontrol, red.) til 85 kilometer i timen på en vej, hvor man må køre 50 kilometer i timen. En helt almindelig politiopgave fik dermed et efterspil på halvandet år, og kostede en betinget frakendelse af kørekortet samt en bøde på 4.000 kroner.

   - Hele vejen igennem forløbet var jeg meget forbavset over, at en helt almindelig dagligdags arbejdsopgave som at stoppe en bil kan have så store konsekvenser. Stort set alle kolleger ville have gjort det samme, tror jeg. I byretten lagde man vægt på, at jeg ikke havde spurgt på bilen hos vagtcentralen. Jeg havde altså ikke noget bevis for, at jeg faktisk eftersatte en bil, fortæller Henning.

 

10.000 kroner fattigere

Henning ankede dommen til landsretten, der troede på hans ord – også selvom han ikke havde spurgt på den bil, han standsede. Hennings forklaring blev altså taget til efterretning, men beskeden fra landsretsdommeren lød på, at udrykningskørsel i den givne situation ikke var i orden ifølge reglerne. Derfor blev han dømt til at betale bøden, ligesom han skulle tage sit kørekort på ny. Alt i alt har sagen kostet Henning omkring 10.000 kroner.

   - Det overrasker mig, at der kan være så stor forskel på, hvad politiet ser som politiets opgaver, og hvornår der er grund til at køre udrykningskørsel – og hvordan en dommer ser på samme udrykningsreglement, siger Henning.

Det er han ikke ene om at mene. Efterhånden er han ved at være godt træt af at tale om sagen, der ugentligt får tillidsfolk og kolleger fra hele landet til at ringe for at spørge om råd, fordi de selv er havnet i en lignende situation.  Af samme grund – og fordi han ikke har lyst til yderligere opmærksomhed – har han valgt ikke at stå frem under eget navn.

   - Jeg kan jo ikke sige andet, end at jeg selv blev dømt i en sag, hvor jeg troede, at jeg passede mit arbejde.

 

Handlepligt og fartbøder

At Henning langt fra er den eneste politiansatte, der i forbindelse med en arbejdsopgave har modtaget en hilsen fra den automatiske trafikkontrol, kan man sagtens genkende hos Politiforbundet. Antallet af sager, hvor der ydes advokatbistand, er steget betragteligt, efter at antallet af ATK-vogne er vokset. Normalt giver Politiforbundet ikke advokatbistand i den slags sager, men man vurderer, at sagerne lige nu er så principielle, at Politiforbundet bør være ekstra årvågent.

   - Det skøn, som alle politiansatte gør sig, når man vurderer, om der skal køres udrykningskørsel, er sat under pres.  Dertil kommer, at der ikke er en klar linje i de domme, der falder. Det er med til at skabe uklarhed for de politifolk, der hver dag skal foretage et hurtigt skøn bag rattet, siger Claus Hartmann, næstformand i Politiforbundet.

Men hvor stiller det så den enkelte politimand i dagligdagen?

   - For mit vedkommende er der ingen tvivl om, at jeg er blevet mere defensiv i min kørsel. Jeg sponserede i beredskabet forrige weekend, hvor vi anholdt to personer ved at eftersætte dem via nogle GPS-koordinatorer. Det havde vi ikke gjort, hvis jeg havde kørt, fortæller Henning.

   Dommen over Henning skaber tvivl om, hvornår man som politimand kommer i en situation, hvor man får en fartbøde, hvis man eftersætter en bil – eller en tjenstlig irettesættelse, hvis man ikke eftersætter den. Desuden er der stor forskel på, hvorvidt man kører i en af politiets civile biler eller i en patruljevogn. En hastighedssag i en uniformeret patruljevogn afgøres som udgangspunkt i politikredsen, mens en hastighedssag i en civil patruljevogn afgøres som udgangspunkt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

 

Rigspolitiet analyserer

Rigspolitiet er i øjeblikket i gang med at indsamle data om verserende sager, hvor en politiansat i forbindelse med udrykningskørsel har fået en bøde. Det sker i samarbejde med Rigsadvokaten og har til formål at analysere på, om retspraksis er ændret, eller om det stigende antal bøder udelukkende skyldes, at der er kommet flere ATK-biler på vejene. Når man er færdig med at samle datagrundlag ind, analyseres der på, om der er behov for at kigge på Udrykningsreglementet.

 

Mangler klarhed

Carsten Weber Hansen er formand for politiforeningen i Sydøstjyllands Politi. Han har fulgt Hennings sag tæt, og ser flere problemstillinger i, at der tilsyneladende er forskel på, hvordan politiet fortolker Udrykningsreglementet, og hvordan det fortolkes af anklagemyndigheden.

   - Jeg oplever, at vi har hårdt brug for en klar udmelding fra øverste ledelse i Rigspolitiet om, hvornår man som politimand må køre udrykningskørsel. Med den her dom over en kollega fra Sydøstjyllands Politi, er der klart sat spørgsmålstegn ved politiets skøn. Og det er altså med til at skabe usikkerhed om, i hvilke tilfælde, man må køre udrykningskørsel, siger Carsten Weber Hansen.

 

Godt politiarbejde udløser bøde

Han undrer sig over, at arbejdsgiveren i den konkrete sag efterfølgende valgte at give Henning en disciplinær sanktion i form af en bøde på 1.000 kroner.

   - Hele vejen igennem har Henning fået opbakning fra vores lokale ledelse i, at han udførte godt politiarbejde i situationen. Derfor er den disciplinære sanktion meget lidt betryggende. Som jeg tolker det, har vi nu fået en dommers ord for, hvordan Udrykningsreglementet skal tolkes – og meget tyder på, at politiets praksis på området ikke harmonerer med den fortolkning. Næste skridt består i min optik i at se på, om Udrykningsreglementet giver politiet den rette mulighed for at passe vores job, siger Carsten Weber Hansen.

Rigspolitiet har ikke ønsket at kommentere på problemstillingen, før de har indsamlet data fra verserende sager.

 

Politiforbundets anbefalinger i forbindelse med udrykningskørsel

-Tænk dig om.

 - Det er vigtigt, at du i forbindelse med udrykningskørsel, hvor du bliver målt i en fartkontrol, altid kontakter vagtcentralen og får din sag på døgnrapporten.

- Politiforbundet anbefaler, at politifolk sørger for så god dokumentation som muligt i forbindelse med udrykningskørsel.

 

 

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram