Politilønnen: Følelser, fakta og politik

Over en 10-årig periode har den gennemsnitlige lønudvikling for de forskellige faggrupper i den offentlige sektor stort set været den samme.
Det er svært at sammenligne lønninger på tværs af faggrupper, fordi overenskomster er så komplekse og forskellige. Det ender ofte i ”æbler” og pærer”. Poul-Erik Olsen, Politiforbundets ekspert inden for løn- og ansættelsesvilkår, prøver her at skille frugtmosen lidt ad.
  8/12/2017

Af Karina Bjørnholdt og Stine Svarre Gaardhøj

Skolelærere og sygeplejersker er bedre lønnet end en politiassistent. 
Politiets lønninger er sakket bagud i de senere år.
Lønnen et blevet udhulet. 

Ovennævnte udsagn beskriver mange politiansattes opfattelse af deres lønvilkår.
Men virkeligheden er mere nuanceret og kompliceret end som så.
Faktisk viser den seneste, større sammenligning af løn- og ansættelsesvilkår af forskellige erhvervsgrupper på det offentlige område, at politifolk ligger ret højt i forhold til løn pr. præsteret arbejdstime. 

De eneste, der lå højere, var dem, der havde en længere videregående uddannelse som for eksempel
magistre og psykologer. Over en 10-årig periode har den gennemsnitlige lønudvikling for de forskellige faggrupper stort set været den samme.
Det fortæller forbundssekretær i Politiforbundet, Poul-Erik Olsen. Han har beskæftiget sig med politiets løn- og ansættelsesvilkår gennem et årti og er Politiforbundets ekspert på området.

- Dermed ikke sagt, at man ikke kan finde en lærer eller sygeplejerske, der tjener mere end en politiassistent. Det kan man godt, for det er så individuelt i forhold til,  hvad man optjener af diverse tillæg, har af anciennitet og så videre. Derfor er det nærmest umuligt at sammenligne på tværs af faggrupper og overenskomster, og man skal hele tiden holde sig for øje, at der er tale om gennemsnit. Nogle trækker statistikken op, andre ned. 

Aftaleforhandlinger rimer på politik
Et faktum er dog, at de seneste overenskomstforhandlinger i 2013 og 2015 ikke gav særligt store generelle lønstigninger til politiet – eller til andre faggrupper på det offentlige område. 

Det skyldtes dels eftervirkningerne af den økonomiske krise, dels at såvel arbejdsgiver som arbejdstagersiden (DA/DI og LO) først og fremmest ønskede at forbedre konkurrenceevnen i 2013 og arbejdsudbuddet i 2015. Derfor kom der ikke markante lønstigninger på hverken det offentlige eller private arbejdsmarked, fordi det ville give den modsatte virkning af det, parterne ønskede.

- Over tid har vi set, hvordan aftaleforhandlingerne i stigende omfang indgår som et tandhjul i hele den førte politik inden for økonomi og skat. Selvom politikerne gør meget ud af at sige, at de ikke blander sig i den danske aftalemodel, så sidder de i virkeligheden bagved og trækker i trådene. Det så man blandt andet i forbindelse med lærerkonflikten i 2013, siger Poul-Erik Olsen. 

Flere har fået et større råderum
Men er lønnen så ikke blevet udhulet, når lønstigningerne ikke har været særligt store de seneste år? 

- Isoleret set kan der godt være kolleger, der har oplevet et beskedent reallønsfald, selvom inflationen i samme periode har været historisk lav. Men langt de fleste vil have oplevet en beskeden reallønsfremgang. Samtidig er det økonomiske råderum blevet større hos mange som følge af skiftende regeringers skattepolitik, der har medført skatte- og afgiftslettelser. Så medmindre man som politiansat har været igennem en skilsmisse, eller andre større forandringer med stor indvirkning på ens privatøkonomi, så burde den gennemsnitlige polititjenestemand have fået lidt mere at købe mælk, smør og biografbilletter for, forklarer Poul-Erik Olsen. 

Ønsker anerkendelse i klingende mønt
Så vidt forklaringerne på, hvorfor det kan være svært at generalisere, sammenligne og forudsige, når det handler om løn. Det ændrer dog ikke ved, at det store, altoverskyggende ønske fra kollegerne til de kommende overenskomstforhandlinger er at få mere i løn – gerne en del mere. 

De vil anerkendes for det arbejde, de udfører. At de løber stærkt som aldrig før, konstant får ændret deres vagtskemaer, at kriminaliteten bliver mere og mere kompleks, og at politijobbet er blevet mere farligt. 

- Derfor er det også helt naturligt og rimeligt, at der hos kollegerne er en forventning om mere i lønposen. Polititjenestemænds nuværende lønniveau kan, efter min vurdering, desuden ende med at blive et reelt problem, hvis det betyder, at dansk politi ikke kan rekruttere de rette medarbejdere eller fastholde dem, vi har, siger Poul-Erik Olsen. 

Fakta:

Hvem tjener hvad?
Overenskomster er komplekse størrelser, og derfor er det meget svært at sammenligne løn på tværs af faggrupper. Forskellige løntrin, tillægsstrukturer, pensionsformer med videre spiller ind.
Fagbladet Sygeplejersken (nr. 10/2017) har dog gjort forsøget via en lønstatistik fra Danmarks Statistik med 2015-tal. Der er tale om ansatte på basisløn. Det vil sige uden pension og genetillæg. 

Vi bringer et udsnit:

Politibetjent: 30.600 kr.
Socialrådgiver: 30.150 kr.
Sygeplejerske: 29.300 kr.
Socialpædagog: 28.700 kr.
Pædagog: 28.400 kr.
Tømrer: 28.400 kr.