Vi skal have lønstigninger, der kan mærkes

Politiet har været hårdt presset i flere år. Der er blevet skåret ind til benet. Folk løber hurtigere, og kravene til operativ parathed og øget specialisering er steget.
  8/12/2017

Af Karina Bjørnholdt og Stine Svarre Gaardhøj

Derudover er jobbet blevet farligere, og det kan samtidig være svært at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen med omskiftelige vagter, som gør det svært at planlægge ud i fremtiden. Mange politifolk er i disse år frustrerede over deres arbejdsvilkår. Derfor er der store forventninger og krav om mere i løn ved den kommende overenskomstforhandling. 

Forbundsformand Claus Oxfeldt  forstår godt, at mange politifolk ønsker anerkendelse i form af højere løn på grund af de mange skærpede omstændigheder i politiets arbejde, og fordi det har været nogle særdeles hårde år siden 2015. 

- Jeg anerkender fuldt ud, at politifolk er frustrerede, og jeg kan godt forstå, at der er et ønske om, at der skal ske noget nu. Politifaget er blevet langt mere krævende, og det skal kunne aflæses på lønsedlen, siger forbundsformanden.

Mere i lønningsposen

Det er da også en forhøjelse af lønnen, som Politiforbundet har som absolut hovedmål, når OK18 går i gang i begyndelsen af det nye år. 

- Vi går til forhandlingerne med ét hovedkrav – og det er en lønstigning, der kan mærkes, siger Claus Oxfeldt. 

Hvor meget mere i løn er realistisk?

- Vi har en naturlig forventning om, at vi som udgangspunkt kan få minimum, hvad de har fået på det private område. Det skal vi kunne matche, siger Claus Oxfeldt og fortsætter:

- Inden for rammen har vi desuden stillet krav om en organisationspulje til et lønprojekt, som gerne skal udløse mere i lønningsposen (se side 30). Den håber vi naturligvis at få forhandlet hjem. Vi er også i god dialog med Rigspolitiet om, hvordan et ændret lønsystem kan udmøntes.


Rekruttering og fastholdelse

Forbundsformanden mener, det er vigtigt, at politifolk får en lønforhøjelse, som de kan både se og mærke.

 - Dels som en anerkendelse, dels for at kunne fastholde folk. Når man i dag kommer ind i politiet, er det ikke længere en selvfølge eller et naturligt valg, at man bliver, indtil man går på pension. 

- Selvom de unge politifolk synes, det er et spændende job, så er de helt anderledes end vi andre ”gamle”, der søgte ind i politiet og regnede med, at her skulle vi være hele vores arbejdsliv, siger Claus Oxfeldt. 

Udover lønfaktoren, som er en måde at fastholde folk på, nævner forbundsformanden også, at lønnen har betydning for rekrutteringen. Politistyrken er ved at vokse sig større og skal fortsat øges de kommende år. 

– Løn har selvfølgelig en betydning, og hvis vi skal kunne rekruttere bredt og tiltrække de bedst egnede, så skal vi også kunne matche den løn, de kan få andre steder. Både i det offentlige og det private. Det må simpelthen ikke være på grund af lønnen, hvis folk fravælger at søge ind i politiet. 


Et spørgsmål om principper

Forhandlingsklimaet med Moderniseringsstyrelsen kan dog godt bekymre forbundsformanden, og ét afgørende punkt skal være faldet på plads, inden Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) overhovedet vil påbegynde OK18-forhandlingerne. Det drejer sig om lærernes arbejdstidsregler, som de seneste år er blevet vedtaget gennem lov og ikke ved forhandling. Men det er en uskik, og et angreb på den danske aftalemodel, mener et samlet CFU, der derfor kræver et tilsagn fra Moderniseringsstyrelsen om, at lærernes arbejdstidsregler igen er til forhandling. Den afklaring skal være på plads inden OK18.

- Forhandlingsretten er et utroligt vigtigt princip i den danske aftale- model, der ikke må trædes under fode, og derfor bakker hele CFU op om lærernes krav. Tænk bare, hvis regeringen fandt på at fastlægge politiets arbejdstid gennem lovgivning, uden at der var mulighed for at forhandle om vilkårene, siger Claus Oxfeldt.


Et stærkt fællesskab

Moderniseringsstyrelsen vil helt sikkert lægge pres på organisationerne, forudser forbundsformanden. 

Han henviser til Moderniseringsstyrelsens problematisering af den betalte frokostpause i det offentlige, da styrelsen mener, at det er en dyr ordning for arbejdsgiveren. 

Moderniseringsstyrelsen har også åbnet op for muligheden for, at arbejdsgiverne kan fjerne kutymefridagene som Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Det er blandt andet sket for AC’erne. 

- Det er ikke så vigtigt for politiet, da vi ikke har de fridage, men det har betydning på AC-området. Vi har heldigvis et stærkt fællesskab de faglige organisationer imellem. Men der er nok ingen tvivl om, at der vil blive tale om nogle hårde forhandlinger. Jeg har dog alligevel et håb og en forventning om, at der vil kunne opnås et tilfredsstillende resultat, slutter Claus Oxfeldt. 

 

Tidslinje for OK18 

1. september:
CO10 modtager krav fra Politiforbundet.

September:
C010 behandler krav, der koordineres i forhandlingsfællesskabet SKAF, og derefter sendes videre til CFU.

Oktober-november-december:
CFU behandler alle indkomne krav fra centralorganisationer og laver ét samlet kravsæt.

15. december:
Finansministeriet modtager kravsættet fra CFU.

Januar-februar-marts:
Forhandlinger mellem CFU og Finansministeriet.

Forår 2018:
Resultat af OK18-forhandlingerne.