Fingeraftryksekspert afskediget for ikke at kunne bære vest - nu ender sagen i retten

En 55-årige polititjenestemand skulle ”opgaveglides” fra NKC i Rigspolitiet til bevogtning i København.
  25/10/2017

Af Karina Bjørnholdt

Men da han ikke kan bære sikkerhedsvest i længere tid på grund af en skulderskade, blev han i stedet indstillet til afsked, fordi han ikke kan udføre operativt arbejde. Politiforbundet har nu stævnet Justitsministeriet for usaglig afsked, da man ikke mener, at arbejdsgiveren har levet op til sin omplaceringspligt.

Gennem 11 år har en 55-årig fingeraftryksekspert arbejdet på fuld tid i Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC). Men i begyndelsen af 2016 skulle Rigspolitiet finde 20-30 polititjenestemænd, som kunne overføres til andre opgaver i forbindelse med flerårsaftalens krav om opgaveglidning i politiet. Med andre ord skulle nogle opgaver, der blev udført af politifolk, overtages af medarbejdere med andre kompetencer. Formålet var at frigive polititimer til bevogtningsopgaver i Københavns Politi.

Kort fortalt pegede pilen på blandt andre den 55-årige fingeraftryksekspert. Men da han har en funktionsnedsættelse på grund af en gammel skulderskade, kan han ikke tåle at bære en sikkerhedsvest i længere tid, sådan som det er nødvendigt, når man løser operative opgaver i Københavns Politi.

Manglende ihærdighed?
I efteråret 2016 sendte Rigspolitiet derfor polititjenestemanden til undersøgelse i Helbredsnævnet for at få be- eller afkræftet hans funktionsnedsættelse. Konklusionen lød, at han ikke kan udføre operativt arbejde. Efterfølgende blev han indstillet til afsked.

Politiforbundet undrer sig over, at det ikke er lykkedes Rigspolitiet at omplacere medarbejderen til en stilling, der ikke kræver operativ parathed.

- Vi har at gøre med en polititjenestemand, der har arbejdet 37 timer i NKC, aldrig har fået en anmærkning i sine MUS-samtaler, ikke har haft flere sygedage end andre, og som endda har modtaget et vederlag i 2016 for at have ydet en ekstraordinær indsats inden for fingeraftryksområdet. Vi mener simpelthen ikke, at arbejdsgiveren ihærdigt nok har forsøgt at få omplaceret vedkommende, sådan som de har pligt til, når der er tale om en tjenestemand, fortæller forbundssekretær Finn Moseholm, Politiforbundets ekspert inden for afskedigelsessager.

Ude af proportioner
Politiforbundet har nu stævnet Justitsministeriet, den øverste arbejdsgiver, for at have afskediget den 55-årige fingeraftryksekspert på et usagligt grundlag.

- Overordnet set handler det jo om proportionalitetsprincippet. Vi er selvfølgelig bevidste om, at der er markant flere operative opgaver, der i dag skal løses i politiet, men vi synes, det er ude af proportioner, at man afskediger en polititjenestemand, der arbejder 37 timer om ugen, med svagelighedspension, fordi vedkommende ikke kan udføre operationelt arbejde. Det er et meget dybtgående indgreb, som fjerner tjenestemandens hidtidige indtægtsgrundlag og ændrer vedkommendes tilværelse radikalt.

- Er indgrebet nødvendigt for at varetage de opgaver, som politiet skal løse? Det mener vi ikke. Efter vores opfattelse må det være et begrænset besvær for arbejdsgiveren at omplacere medarbejderen i forhold til det dybe indgreb, som en afskedigelse er for den enkelte, siger Finn Moseholm.

Principiel sag?
Retssagen kommer til at foregå i landsretten og ikke i byretten, som ellers er første retsinstans. Det skyldes, at Kammeradvokaten – arbejdsgiverens advokat – mener, at sagen har så afgørende og principiel karakter, at det kan påvirke myndighedernes fremtidige manøvremuligheder i forbindelse med politireformer og andre omorganiseringer.

Kammeradvokaten har derfor begæret, at sagen begynder i Østre Landsret, hvilket Københavns Byret har imødekommet. I Politiforbundet er man uenig i, at
sagen vil kunne danne præcedens for Justitsministeriets og Rigspolitiets muligheder for at handle i fremtidige omorganiseringer.

- Det her er en konkret sag om forskelsbehandling. Situationen er efter vores opfattelse ikke principiel. Den handler dybest set om, hvorvidt politiet er omfattet af det sociale kapitel i staten, og Rigspolitiet dermed er forpligtet til at udvise social ansvarlighed i praksis og tage hensyn til en enkelt tjenestemands vilkår i forbindelse med fordelingen af arbejdsopgaver, siger Finn Moseholm.