Lettelse over forlig

Politiforbundet er lettet over, at der lørdag aften landede et forlig på det statslige område.
  29/4/2018

Som rosinen i pølseenden blev der lørdag aften landet et forlig på statens område i Forligsinstitutionen. Det vakte stor lettelse i Politiforbundet.

- Vi er meget lettede. Det har været et meget langt og helt absurd forløb. Både politiforbundets medlemmer og alle borgere har været trætte af det lange forløb og den her ventetid med udsigten til en storkonflikt i Danmark, siger forbundsformand Claus Oxfeldt.

Han fortæller, at Politiforbundets Hovedbestyrelse nu vil gennemgå forliget, og ud fra det tage afsæt i, hvad der dernæst skal ske.

- For mig er det ingen tvivl om, at det her forløb har vist nødvendigheden af fagforeninger, der holder sammen på tværs. Uden det havde vi ikke nået det resultat, vi nu er nået frem til. Vi er tilfredse med, at der nu er sat et foreløbigt punktum, siger Claus Oxfeldt.

Den statslige aftale indeholder en lønramme på 8,1 procent over de kommende tre år ligesom forligene på det regionale og det kommunale område.
Den betalte spisepause er desuden blevet sikret i overenskomsten. 

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram