Udrykningskørsel

Emnet blev berørt i en artikel i fagbladet DANSK POLITI nr. 5/2015 på baggrund af sag, hvor en kollega i Landsretten blev idømt en bøde på 4.000 kroner samt en betinget frakendelse af kørekortet, fordi kollegaen i en civil patruljevogn eftersatte en mulig efterlyst bil og herunder blev målt af ATK-bil til at køre 85 km/t.
  23/3/2018

Den tilladte hastighed var 50 km/t. Kollegaen fik yderligere en disciplinær sanktion i form af en tjenestebøde på 1.000 kroner.

I forbindelse med artiklen gav Politiforbundet følgende anbefalinger i forbindelse med udrykningskørsel:

  • Tænk dig om.
  • Det er vigtigt, at du i forbindelse med udrykningskørsel, hvor du bliver målt i en fartkontrol, altid kontakter vagtcentralen og får din sag på døgnrapporten.
  • Politiforbundet anbefaler, at politifolk sørger for så god dokumentation som muligt i forbindelse med udrykningskørsel.

Frustrationerne er igen blusset op blandt kollegerne på baggrund af sag i 2017, hvor en kollega i en civil patruljevogn blev målt af en ATK-bil til at køre 56 km/t, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t. Det skete i forbindelse med, at kollegaen skulle tjekke, hvorvidt en bilist havde sikkerhedssele på. Kollegaen blev frikendt i Byretten, men dømt i Landsretten, idet Landsretten ikke fandt, at udrykningskørslen var nødvendig og proportionel.

Som udgangspunkt yder Politiforbundet ikke advokatbistand i færdselssager, der ikke er forbundet med uheld, men Politiforbundet har i den aktuelle sag ydet juridisk bistand til at forsøge at få prøvet dommen i Højesteret. Procesbevillingsnævnet har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

Politiforbundet har i øvrigt ydet juridisk bistand i endnu en sag om hastighedsoverskridelse i civil patruljevogn uden brug af udrykningssignaler, hvor Den Uafhængige Politiklagemyndighed har udtalt, at udrykningskørslen ikke var proportionel.

Udrykningskørsel er reguleret i Udrykningsbekendtgørelsen (BEK nr. 154 af 25/02/2009) og Rigspolitiets A Kundgørelse II, nr. 24.

Udrykningskørsel må kun foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader i øvrigt.

Som udgangspunkt skal udrykningssignaler anvendes under udrykning, og færdselslovens regler skal i øvrigt i det hele iagttages. Føreren af udrykningskøretøjet må dog udlade at følge reglerne i færdselslovens § 4, stk. 1 (visse anvisninger for færdslen), færdselslovens kapitel 4 (færdselsregler for kørende) færdselslovens kapitel 5 (om hastighed) og færdselslovens kapitel 6 (særlige regler for færdsel på motorvej og motortrafikvej), men kun når det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises ganske særlig forsigtighed.

På baggrund af den usikkerhed, som der er blandt politiets operative medarbejdere i lyset af senest den aktuelle sag, har Politiforbundet meddelt Rigspolitiet, at der består et behov for en præcisering af, hvornår man er inden for henholdsvis uden for reglernes anvendelsesområde, hvorfor der er umiddelbart er behov for nogle mere klare regler og retningslinjer, som sikrer, at politiet er i stand til at udføre sine opgaver på en hensigtsmæssig måde uden at den enkelte udsætter sig selv for en sigtelse/dom for overtrædelse af Færdselsloven/Udrykningsbekendtgørelsen.

Politiforbundet har i forlængelse heraf holdt møde med Rigspolitiet, hvor Rigspolitiet tilkendegav, at man vil overveje dels, hvorvidt den teoretiske uddannelse om udrykningskørsel er tilstrækkelig, dels hvorvidt domstolenes fortolkning af reglerne kan give anledning til, at der bør fremsættes et ønske om ændring af bekendtgørelsen.

Udrykningskørsel har tillige været drøftet i Rigspolitiets Centrale Samarbejdsudvalg (CSU).

I Den Uafhængige Politiklagemyndigheds årsberetning 2017 har der i det pågældende år været en stigning på 40,5 procent i antallet af færdselssager, som nok skal ses i lyset af de mange ATK-biler.  

Facebook

Facebook

Twitter

Twitter

Instagram

Instagram