Forsikringer

Her kan du få et overblik over, hvilke forsikringer Politiforbundet anbefaler til sine medlemmer.

vagtcentral

Det er vigtigt at være korrekt forsikret som polititjenestemand. Politiforbundet tager medlemmernes sikkerhed meget alvorligt. Men vi ved også, at der kommer til at ske små eller store arbejdsulykker i løbet af din karriere. Derfor anbefaler Politiforbundet, at du tegner de rette forsikringer.

For at finde ud af, hvilke forsikringer der er de rette for dig og din familie, bør du overveje dit behov. I den forbindelse kan indgå overvejelser om livssituation, familiesituation, arbejdssituation, økonomisk situation og fremtidsplaner.

Ofte stillede spørgsmål om forsikringer

Hvordan tilmelder jeg mig forsikringerne?

Tilmelding til forsikringerne sker via Politiforbundets hjemmeside. Gå herefter ind på den forsikring du ønsker at tegne. Ulykkesforsikringen tilmeldes elektronisk, livsforsikringen og helbredssikringen tilmelder du dig via en tilmeldingsblanket. 

Hvordan tilmelder/afmelder jeg ægtefælle eller børn på ulykkesforsikringen?

Alle ændringer på ulykkesforsikringen skal ske via Politiforbundets hjemmeside. 

Hvordan tilmelder/afmelder jeg ægtefælle på helbredssikringen - og hvordan med børn?

Du skal sende en mail til Politiforbundet: mail@politiforbundet.dk
Dine børn mellem 0 og 21 år er automatisk dækket af din helbredssikring. Forsikringen udløber i den måned, barnet fylder 21 år. 

Hvordan tilmelder jeg ægtefælle på livsforsikringen?

Hvis du skal tegne en livsforsikring til din ægtefælle/samlever, skal du ind på Mit Politiforbund, hvor ægtefælle/samlever skal udfylde et helbredsskema, som sendes til Forenede Gruppeliv.

Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg får brug for min forsikring?

Du skal altid henvende dig til forsikringsselskaberne. 

Hvor finder jeg præmier, dækning og forsikringsbetingelser på forsikringerne?

Under hver enkelt type forsikring på hjemmesiden.

Hvordan begunstiger jeg en anden end arvinger?

Du skal kontakte forsikringsselskabet. 
Begunstigelse vedrørende både livsforsikring og ulykkesforsikring administreres af forsikringsselskaberne. 

Hvad er det for en livsforsikring, der står på min lønseddel til 108,35 kroner?

Det er en obligatorisk livsforsikring, du har gennem din arbejdsgiver.

Hvad gør jeg, hvis jeg får konstateret en kritisk sygdom?

På Forenede Gruppelivs hjemmeside finder du et ansøgningsskema, som du skal udfylde i forbindelse med kritisk sygdom. 

 Skal jeg udfylde et helbredsskema, når jeg tilmelder mig Gruppelivsforsikring?

Ja, det skal du. Når Politiforbundet har tilmeldt dig til Gruppelivsforsikringen, vil du automatisk modtage en mail fra Forenede Gruppeliv, hvor du skal benytte det medsendte link samt din Nem-ID for at udfylde helbredsskemaet.