Norge på vej mod fuld beskyttelse af politifolks identitet
Gennem flere år har det norske politiforbund, Politiets Fellesforbund, arbejdet for at sikre politifolk fuld identitetsbeskyttelse i såvel tjenesten som i retsprocesser for at skærme dem mod trusler og repressalier som følge af deres job. Og nu ser det ud til at lykkes. I forbindelse med et forslag til en ny retsplejelov har Stortinget indstillet til den norske regering, at en fuld identitetsbeskyttelse indarbejdes i loven. I Politiforbundet har man også et ønske om en bedre beskyttelse af danske politifolks identitet.
Cirka en ud af hver tredje politiansatte i norsk politi har efter arbejdstid oplevet ubehagelige hændelser mod sig selv eller familien, som de mener hænger sammen med deres politijob.
Det viste en undersøgelse, som politifolkenes fagforening, Politiets Fellesforbund, gennemførte i 2019.
Derfor er det både glædeligt, men også på høje tid, at Norge nu er på vej mod en fuld beskyttelse af politifolkenes identitet, mener formand Sigve Bolstad.
- Politiansatte har ret til at leve uden frygt for trusler og repressalier og ret til et privatliv og en normal tilværelse. Fuld identitetsbeskyttelse i tjenesten og under retsprocessen vil hindre, at deres politijob får konsekvenser for privatlivet. Vi kan ikke risikere, at politiets evne til at beskytte befolkningen svækkes på grund af trusselsituationer fra kriminelle, siger han til pf.no.
En mærkesag
Gennem flere år har det været en af Fellesforbundets mærkesager at sikre fuld identitetsbeskyttelse, og nu nærmer resultatet sig, efter at Stortinget, som er Norges parlament og lovgivende magt, har indstillet til regeringen, at den i forbindelse med en ny retsplejelov sikrer fuld identitetsbeskyttelse af politiansatte.
- Nu venter vi så på at se forslaget, som regeringen vil udforme, men det her er en begyndelse til at gøre politifaget tryggere for de ansatte, som oplever trusler, repressalier og uønskede hændelser, siger Sigve Bolstad.
Politiforbundet ønsker ”norske tilstande”
Politiforbundet arbejder også for at få skærmet sine medlemmer bedre gennem en højere grad af anonymitet. Eksempelvis har forbundet rejst bekymringsflaget over, at aktindsigt i politifolks personalemapper bliver brugt som en kattelem til at finde frem til de ansattes privatliv til trods for, at de har hemmelig adresse og hemmeligt telefonnummer. Derfor bør deres navne ikke oplyses, ligesom politiansatte bør kunne optræde med identifikationsnummer og politikreds i retsdokumenter og i forbindelse med vidneforklaringer i retten – på linje med den vidnebeskyttelse, som fængselsbetjente opnåede i 2017.
- Chikane af politifolk – også i deres fritid – er et stort problem, som vi som samfund ikke må acceptere. Vi skal blive bedre til at passe på dem, der passer på samfundet, og som går forrest, når der skal løses konflikter. Et skridt på vejen kunne være at beskytte deres identitet i langt højere grad end i dag, især i disse digitaliserede tider hvor der er meget let at finde frem til folk. Det er vigtigt at huske på, at politifolk går på arbejde som polititjenestemænd og ikke som privatpersoner, siger Michael Bergmann Møller, der er Politiforbundets politisk ansvarlige for arbejdsmiljøområdet.
