Politiforbundet: En bedre plan for psykiatrien vil også gavne politiet

Af Stine Svarre Gaardhøj

- Politiet har gennem længere tid brugt alt for mange ressourcer på at håndtere psykisk syge borgere. Det er et arbejde, der fylder enormt meget i beredskabet. En stor del af problemet skal findes i de manglende ressourcer i psykiatrien og det betyder, at mange psykisk syge ikke får den nødvendige og tilstrækkelige hjælp, fortæller Heino Kegel.

- Udover at det er tidskrævende for politiet, som må prioritere hårdt i de øvrige arbejdsopgaver, så oplever politifolkene også en stor frustration over at køre ud til de samme borgere med psykisk sygdom gang på gang uden at kunne gøre noget, fortæller Heino Kegel.

Han mener, at der er tale om lappeløsninger, og at politiet i mange tilfælde bruges som skraldespand i nogle triste situationer, som kunne have været undgået.

- At politiet kommer til at bruge alt for mange timer på at køre ud til psykisk sårbare, er udtryk for nogle dybere problemer i psykiatrien. Politifolk er ikke behandlere og har heller ikke den uddannelsesmæssige baggrund til at løse udfordringerne med psykisk sårbare. Jeg mener, politiet kunne bruge ressourcerne bedre. Alt for mange områder bliver underprioriteret. Sagsbunkerne vokser, lokalpolitiet er ikke tilstrækkeligt til stede i deres ansvarsområder og alt for mange sager bliver afvist på grund af manglende ressourcer, fortsætter Heino Kegel.

Det er forbundsformandens håb, at politikerne indser, at problemerne i psykiatrien har mange grene ud i samfundet, og områderne griber ind i hinanden. Det ærgrer Heino Kegel, at et vellykket forsøg med et fælles udtrykningsteam, hvor politifolk og sygeplejersker fra psykiatrien kørte ud sammen, ikke har fået bevilling til at fortsætte.

- Der var rigtig gode erfaringer fra samarbejdet på tværs mellem politi og psykiatri i udvalgte politikredse. Det er nemlig den rette vej at gå. Derfor er det brandærgerligt, at et så meningsfyldt og fornuftigt samarbejde ikke blev prioriteret med nye midler, mener Heino Kegel.  

Politifolk som får PTSD har brug for hurtigere behandling

Et andet vigtigt aspekt i psykiatrien, er i forhold til behandling af politifolk, som bliver syge med PTSD eller andre belastningsreaktioner, som følge af deres arbejde. Her mener formanden, at der er brug for hurtigere hjælp end det, der tilbydes i dag.

- Mange af vores medlemmer udsættes for voldsomme hændelser, når de er på arbejde. Og man ved fra forskningen, at antallet af voldsomme hændelser er direkte årsag til, at politifolk får PTSD eller udvikler belastningsreaktioner. Her er det helt afgørende, at de får den nødvendige og tilstrækkelige behandling og ikke skal vente i halve eller hele år på at blive behandlet. For det gør dem faktisk endnu mere syge, lyder det fra Heino Kegel.

Han fortsætter:

- Jo længere tid der går med at komme i behandling, jo sværere er det også at vende tilbage til sit arbejde. Det skader ikke bare den enkelte kollega, men det berører også arbejdspladsen og oftest er det en hel familie, der også bliver ramt, hvis mor eller far er blevet syg. Så jeg håber meget på, at en god og bedre plan for psykiatrien kommer til at hjælpe vores medlemmer på mange måder, afslutter Heino Kegel.