Politiforbundets Nyhedsbrev nr. 4 2020 - Kortlægning af PTSD bekræfter bekymring i Politiforbundet

Politiforbundet har deltaget i arbejdet, hvor 65,3 procent af i alt 11.169 nuværende polititjenestemænd har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. Her er man glade for, at justitsministeriet har sat undersøgelsen i gang, og har fokus på PTSD-ramte tjenestemænd.

3,7 procent lever op til diagnose

Af de foreløbige resultater fremgår det, at 2 procent er diagnosticeret med PTSD, derudover har 1,7 procent afgivet svar, som gør, at de falder inden for diagnosticeringen af PTSD. Det vil sige samlet 3,7 procent af nuværende polititjenestemænd, eller omregnet til godt 400 polititjenestemænd.

PTSD er en belastningsreaktion på stress, ubehagelige oplevelser og voldsomme hændelser.

I Politiforbundet har man gennem de senere år italesat belastningen for polititjenestemænd i forbindelse med de hårde psykiske hændelser, der følger med arbejdet. Samtidig har man fået iværksat og indført en række initiativer som psykologisk debriefing, bistand og generel opfølgning i forbindelse med belastende sager.

- Hvert tilfælde, hvor en polititjenestemand får ødelagt sit liv af PTSD, er et for meget, og det har store personlige konsekvenser samt konsekvenser for alle pårørende. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge, sætte ind i tide, yde bistand og sikre en værdig og indholdsrig tilværelse for de ramte. Det arbejder vi meget målrettet med. Derfor er tallet på omkring 400 ramte alt for højt og bekræfter vores bekymring. Politiarbejde er et udsat og psykisk hårdt arbejde, og det skal der være forståelse for. Særligt når vi oplever en forråelse fra omgivelserne, samt et større pres på den enkelte ansatte og på balancen mellem fritid og arbejdsliv, fortæller Claus Hartmann, næstformand i Politiforbundet.

- Når det er sagt, så har undersøgelsen vist sig at være bedre, end vi havde frygtet. Nemlig at polititjenestemænd ikke er væsentligt mere eksponeret for PTSD end resten af befolkningen. Det er kun marginalt flere politifolk, som får diagnosen. Det kan så være, at de får den voldsommere, eller at der er tal, vi ikke er bevidste om. Det må afvente, at VIVE får lavet de endelige og grundige analyser, som vil være færdige til september, siger Claus Hartmann.

Stadig mange ubekendte

Det er forbundssekretær og arbejdsskadeekspert i Politiforbundet, Flemming Olsen, som har været tovholder på undersøgelsen for Politiforbundet.

Han vil helst være forsigtig med at komme med konklusioner på baggrund af de foreløbige resultater. Men han hæfter sig ved, at politifolk ifølge kortlægningen ikke er massivt hårdere ramt end gennemsnitspopulationen.

- Der er en række ubekendte, som vi skal have svar på. Blandt andet, hvem der præcist har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. Er det politifolk med overskud, som har deltaget, eller er det ramte politifolk? Vil der med andre ord være udsving i positiv eller negativ retning, som har påvirket de foreløbige resultater. Det bliver vi klogere på i efteråret, siger Flemming Olsen.

- Så vidt kan vi dog konstatere, ud fra evalueringen, at mange af de tiltag, vi har i politiet, virker, og at politifolkene er glade for dem. Vi kan også konstatere, at der skal ske noget i forhold til, når de PTSD-ramte bliver sygepensioneret eller forlader politiet, så mangler der en opfølgning og bistand. Det skal vi have gjort noget ved, siger han.

Har fat i over halvdelen

I forhold til kortlægningen er politifolk langt mindre udsat for PTSD end fængselsbetjente. Her er 13,5 procent diagnosticeret med PTSD.

- Vi kan konstatere, at vi i politiet har fat i over halvdelen af de ramte. Altså 2 procent af 3,7. Det er stadig for få, men vi har et system, som er opmærksomt. Til sammenligning har Kriminalforsorgen kun fat i 5,4 procent ud af 13,5 procent, der ifølge svarene opfylder kriterierne for en PTSD-diagnose, siger Claus Hartmann.