Studiekreds 2021: 15.000 politifolk – hvor skal de hen du?

Af Nicolai Scharling

Poul Buus er foreningsformand i Nordjylland og ansvarlig for at sammensætte Politiforbundets studiekredsarbejde. Han glæder sig til corona-restriktionerne igen hæves så meget, at folk  kan mødes i større forsamlinger.

Vi har brug for at mødes, og vi har brug for, at politifolk og ansatte i politiet mødes og diskuterer fagligt, og selv bidrager med viden og udvikling. Mere end nogensinde faktisk. Vi ved nemlig bedst, hvad der rører sig, og netop  at samles på tværs af afdelinger og have tiden til at debattere, få kloge input og lære af hinanden, er så afgørende for at sætte vigtige aftryk på politiets arbejdsmiljø og fremtid. Alle andre står i kø for at gøre det, så vi skal virkelig selv holde fast i, at vores faglighed kommer med i spillet, siger han.

Har brug for faglig debat

Derfor satser han også på, at studiekredsarbejdet kan starte igen i hele landet i 2021. 

- Vi holder alt for sjældent politiets faglighed og arbejde ud i strakt arm og siger, hvad kan vi? Eller hvordan gør vi det bedst? Eller hvordan skal vi sammensætte det bedste politi? Vi overlader for ofte banen til andre, og det er derfor, vi har misforstået målstyring, detailregulering, at politiet ofte bliver skraldespand for samfundsproblemer, hvor andre dele af systemet har svigtet, og flytter, nogle gange hovedløst, rundt på politifolk efter mediesager og politiske dagsordener. Hvis politifolk selv skulle have handlet ud fra faglighed, så havde vi aldrig sponseret til højre og venstre, mens sager hober sig op, og vi havde heller aldrig sminket virkeligheden med designede ”statistikker”, fastslår Poul Buus.

- Det er svært at sige 2.000 politifolk imod, som kommer med et samlet budskab baseret på viden, oplevelser, faglighed og realiteter. Det vil stille Politiforbundet så meget stærkere i forhold til at passe på medlemmerne og sætte de rigtige og stærke aftryk. Hvis ikke vi gør det, så bliver det overladt til konsulentfirmaer, seneste ledelsesteori og økonomiske trend, og så havner vi igen og igen i kaos, fortsætter han.
 

15.000 politifolk er det fornuftige

Af samme årsag er han meget tilfreds med studiekredsemnet for næste år, som skal få politifolk og andre ansatte i politiet til at sætte fokus på brugen af politiets timer, fordelingen mellem afdelinger og fremtidens ønsker.

- Som det er nu, kan vi let bruge 50.000 politifolk og ikke nå det hele. Men realistisk og helt fornuftigt burde vi lande på 15.000 politifolk i 2030. Det handler sådan set om at bruge dem rigtigt, fordele dem rigtigt, placere dem rigtigt, udvikle dem rigtigt, give dem den faglighed og uddannelse, som er nødvendig, og skabe en god hverdag, hvor arbejdsliv, psyke og privatliv kan hænge sammen, siger Poul Buus.

Flere borgere og mere afspadsering

Ifølge foreningsformanden viser alene befolkningsudvikling og de massivt mange timer, politiet skubber foran sig (se også faktaboks), at der er behov for langt flere politifolk – men også at der sideløbende er et stort behov for, at politiet selv skal kunne prioritere, politiets ledere selv skal kunne lede, og at viden frem for politiske dagsordener skal styre politiets arbejde.

Den fortælling har vi aldrig lavet samlet. Vi har aldrig sat os ned i hele landet og spurgt, hvordan gør vi det bedst? Vi er tværtimod viklet ind i en hverdag, hvor vi kæmper om ressourcerne på tværs af afdelinger, og hvor kredsene også kæmper internt med allokeringsmodeller og statistik. Vi skal ud af det og selv sætte aftrykket, for det er dårlig ånd og manglende overblik. Beredskab, efterforskning og andre dele er et fællesskab og vitale dele af fundamentet, og når en enhed er i akut underskud, så rammer det alle andre og bliver en ond cirkel, fortæller Poul Buus.

Fælles forståelse og sammenhængskraft

Han henviser til, at udfordringen med at opsuge og uddanne nye politifolk på en god måde også løses bedst i fælles forståelse og med blik for helheden.

Vi har sagt, at netto 300 ekstra politifolk om året kan vi uddanne, så det sker forsvarligt, professionelt og med blik for det øvrige arbejde. Det er hele landet, som skal bære og løse den opgave som en enhed. Og hvordan gør vi det bedst? Hvordan får vi alle med? Og hvilke kompetencer skal vi have, hvilken uddannelse? Hvordan skal vi være i takt med tiden og undgå, at politiet knækker i knytnævepoliti og andre faggrupper? Der er nok at tage fat på, siger Poul Buus.

Befolkningsvækst/politivækst

2011:
5.561.000 borgere og 11.100 politifolk = 1 polititjenestemand pr. ca. 501 borgere.

2020, første kvartal:
5.825.337 borgere og knap 11.200 politifolk = 1 polititjenestemand pr. ca. 520 borgere.
(Omregnet til 2011-tal med 501 borgere pr. 1 polititjenestemand burde der være ca. 11.625 politifolk i 2020).

2024:
Befolkningstallet estimeret af Danmarks statistik = 5.910.000 borgere i Danmark.
(Omregnet til 2011- tal med 501 borgere pr. 1 polititjenestemand, burde der være næsten 11.800 politifolk i 2024.)

Generelt har ambitionen i flere sammenlignelige lande, herunder Norge, været mindst 2 politifolk pr. 1.000 borgere.

Omregnet til danske forhold i 2024 vil det kræve 11.820 politifolk i Danmark. (I modsætning til Danmark medregner norsk politi ikke politielever og politifolk på orlov m.m., når de opgør styrketallet. Tallet vil derfor altid lyde væsentligt lavere end det sammenlignelige danske).

Til sammenligning arbejder vores naboland Sverige frem mod et tal, som ligger på omkring 24.000-25.000 politifolk til små 11.000.000 borgere i 2024. Det betyder rundt regnet 1 politiansat pr. 445 borgere. Omregnet til danske 2024-tal vil det give 13.280 danske politifolk!

Yderligere skal det påpeges, at 2011-tallet er fra FØR opskruet terrorindsats, øget grænsekontrol, massiv/ næsten eksponentiel vækst i cybercrime-kriminaliteten og krav til indsats, voldsom vækst i indsats med psykisk syge og en lang række andre områder, som trækker mange ekstra politifolk end tidligere.