Stillingsopslag

Stillingsopslag: Politiforbundet søger en frisk piccolo/piccoline

Er du serviceminded, glad og imødekommende? Er du praktisk anlagt og kan du få noget fra hånden? Tænker du, at du har brug for et sabbatår eller to i en organisation, hvor der ikke er to dage, der er ens?

Stillingsopslag

Hvis ja, så har vi måske jobbet til dig som piccoline/piccolo i Politiforbundet samt 3 andre organisationer i et administrativt fællesskab. Du vil fysisk skulle sidde hos Politiforbundet men også have løbende opgaver for de øvrige organisationer.

Politiforbundet er en stærk fagforening i stor udvikling og med en markant og stærk profil, såvel politisk som blandt vores medlemmer. I Politiforbundets sekretariatet er vi mere end 27 dygtige og dedikerede medarbejdere med forskellige faglige profiler. Vi er i tæt samarbejde med 3 andre organisationer, så vi i alt vil være ca. 50 medarbejdere.

I Politiforbundet samarbejder vi, og du skal derfor bidrage til og støtte dine kollegaer – også på tværs af organisationer, teams og fagligheder. Vi lægger vægt på et godt og udviklende arbejdsmiljø og tilbyder på samme tid både stort ansvar og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde.

Om stillingen

Dine arbejdsopgaver vil som del af Intern Service primært være:

  • Praktiske opgaver, som bl.a. indebærer at opretholde 2 køkkener og flere mødelokaler i en ordentlig tilstand.
  • Opfyldning og tømning af opvaskemaskiner.
  • Opdækning og kaffebrygning m.v. til møder.
  • Tømning og bortskaffelse af affald inden i huset.
  • Afhentning og omdeling af post og pakker.
  • Telefonpasning og lettere administrative opgaver.

Om dig:

Vi ønsker os en medarbejder med følgende kompetencer:

  • Du er god til at samarbejde og bevidst om dit ansvar.
  • Du er yderst servicemindet, glad og imødekommende.
  • Du er grundig og praktisk anlagt.
  • Du evner at prioritere og kommer i mål med dine opgaver.
  • Du trives i og bidrager aktivt til en positiv og fri omgangstone i 4 uformelle organisationer.

Ansøgere der har haft job indenfor service eller i restaurant/butik, vil blive foretrukket og gerne med reference til en tidligere ansættelse.

Vi kan tilbyde en deltidsstilling på 30 timer pr. 15. juli 2023. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter aftale med dig på baggrund af dine kvalifikationer og erfaringer. Vi har til huse på 10. og 11. etage i Codanhus. Det er en forudsætning for ansættelsen i Politiforbundet, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores økonomichef, Henriette Vestergaard, på 2780 2846 eller hev@politiforbundet.dk

Send ansøgning, CV samt andre relevante bilag hurtigst muligt og senest den 1. juni 2023. Ansøgningen via nedenstående link på Jobindex.
Vi søger en frisk piccolo/piccoline | Jobannonce | Jobindex

Første runde samtaler forventes gennemført d. 8. juni 2023 og anden runde den 14. juni 2023.


Politiforbundet er verdens ældste politifaglige forbund og organiserer ca. 12.000 medlemmer, hvoraf langt de fleste er ansat ved politiet. Medlemmerne er organiseret i forbundet gennem 15 lokale foreninger samt 3 landsdækkende foreninger, der blandt andet har til opgave at udpege repræsentanter til kongressen, som er forbundets øverste myndighed samt forbundets hovedbestyrelse. Yderligere oplysninger om Politiforbundet, vores medlemmer og vores sekretariatet findes på her.