Medlemstyper

Der er forskellige typer medlemskab af Politiforbundet afhængigt af, om du er ordinært medlem, pensioneret eller på orlov.

Stående MC betjent

Det er blevet muligt at fortsætte med at være medlem af Politiforbundet med adgang til forsikringsordninger og andre medlemsfordele, selvom man er pensioneret eller er på orlov. 

Herunder kan du læse mere om de forskellige medlemstyper. 

Ordinært medlemskab

Som ordinært medlem har du alle medlemsfordele og rådgivningsmuligheder til rådighed. 

Kontingent

Din betaling til Politiforbundet er sammensat således (takst pr. 1/7-2021)

I alt 422 kroner pr. måned.
 
Er du politielev, betaler du ikke noget til Politiforbundet i de perioder, hvor du er på politiskolen og modtager SU, men du vil stadigvæk blive beskattet af værdien af dine gratis forsikringer. Har du tilmeldt ægtefælle og børn til gruppeulykke, vil du under dine skoleophold stadigvæk modtage en opkrævning for dem.

Når du som ordinært medlem går på pension eller får tjenestefri, vil du automatisk blive overført til Passiv+ medlemskab.
Du vil få et brev fra Politiforbundet med besked herom senest otte dage før dit medlemskab ændres. 

Passiv+ medlemskab

Et særligt medlemskab til medlemmer, der er pensioneret på grund af alder, sygdom eller tilskadekomst og medlemmer på tjenestefri orlov. Du har følgende fordele:

  • Ret til faglig rådgivning om din tjenestemandspension og den supplerende arbejdsmarkedspension, der var knyttet til din tidligere ansættelse.
  • En obligatorisk ulykkesforsikring med en dødsdækning på 0,2 mio. kr. og invaliditet på 0,5 mio. kr.
    Vær opmærksom på, hvis du har medforsikret ægtefælle/barn på ulykkesforsikringen, kan denne dækning ikke opretholdes. Kontakt da venligst Popermo.
  • Mulighed for at forsætte med eller at tilkøbe Politiforbundets livsforsikring via Forenede Gruppeliv til den samme fordelagtige pris og dækning, der gælder for ordinære medlemmer. Har du allerede denne forsikringer, vil den automatisk fortsætte.
  • Mulighed for at forsætte med eller at tilkøbe Politiforbundets helbredssikring via PFA til samme fordelagtige priser og dækning, der gælder for ordinære medlemmer. Har du allerede denne forsikringer, vil den automatisk fortsætte.
  • Mulighed for leje af Politiforbundets ferieboliger og med mulighed for at deltage i de årlige lodtrækninger.
  • Adgang PlusKort-app med rabatter på tværs af landet.
  • Mulighed for at gøre brug af Politiforbundets øvrige samarbejdspartnere, herunder som medlem af Forbrugsforeningen, fordelskunde i Lån & Spar, medlem af Politiets Sprogforbund og låntager i Tjenestemændenes Låneforening.
  • Modtage fagbladet DANSK POLITI seks gange årligt samt adgang til Politiforbundets kommunikationsplatforme.
  • Mulighed for at optage lån i Tjenestemændenes Låneforening.
  • Hvis Politiforbundet på tidspunktet for din overgang til Passiv+ varetager dine interesser i en konkret sag (arbejdsskadesag, personalesag etc.), vil Politiforbundet videreføre sagen indtil den afsluttes, såfremt du ønsker det. Politiforbundet yder ikke bistand til eventuel genoptagelse af afsluttede sager.

Det koster 200 kroner om måneden i kontingent at være Passiv+ medlem.


Passivt medlemskab 

Med et passivt medlemskab af Politiforbundet har man adgang til en række tilbud, fordele og rabatordninger.
Du har følgende fordele: 

  • Modtage fagbladet DANSK POLITI seks gange årligt samt adgang til Politiforbundets kommunikationsplatforme.
  • Mulighed for leje af Politiforbundets ferieboliger, men du kan først booke efter de årlige lodtrækninger.
  • Adgang PlusKort-app med rabatter på tværs af landet.
  • Mulighed for at gøre brug af Politiforbundets øvrige samarbejdspartnere, herunder som medlem af Forbrugsforeningen, fordelskunde i Lån & Spar, medlem af Politiets Sprogforbund og låntager i Tjenestemændenes Låneforening.

Det koster 422 kroner om året. Det svarer til en måneds ordinært medlemskab.