Arbejdsskader

Bliv klogere på, hvordan du skal forholde dig ved en arbejdsskade.

Her kan du få finde svar på, hvordan du skal forholde dig ved en arbejdsskade, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan Politiforbundet eventuelt kan hjælpe dig.


Ofte stillede spørgsmål om arbejdsskader

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade er i princippet alle gener, skader/påvirkninger som er indtruffet i forbindelse med tjenesten. Det kan være alt fra en knækket tand til en ødelagt ryg. Det er meget vigtigt at være opmærksom på skader/ulykker, såvel fysiske som psykiske.

Hvem skal anmelde en arbejdsskade?

Hvis du er kommet til skade i forbindelse med dit arbejde, er det vigtigt at kunne dokumentere hændelsen, herunder at kunne dokumentere den skade eller sygdom, som er opstået i forbindelse med en ulykke under tjeneste.

Din arbejdsgiver har som udgangspunkt pligt til at anmelde en ulykke (men ikke en erhvervssygdom).

En læge har efter Arbejdsskadesikringsloven pligt til at anmelde en skade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), hvis de konstaterer eller får mistanke om, at skaden skyldes arbejdet.

Såfremt arbejdsgiver eller egen læge ikke overholder pligten til at anmelde skaden, har du som skadelidte selv ret til at anmelde skaden til AES.

En arbejdsskade skal være anmeldt senest 1 år efter skaden er indtruffet. Fristen på 1 år regnes fra datoen for indtræden af din arbejdsulykke, eller fra det tidspunkt, hvor din læge har oplyst dig om, at sygdommen kan skyldes arbejdet.

Hvis fristen på et år bliver overskredet, kan du risikere at miste retten til en eventuel erstatning. Derfor er det også vigtigt at konsultere en læge ved en påført skade eller ved begyndende gener, som kan være arbejdsrelateret. Søg derfor læge/skadestue i umiddelbar tilknytning til hændelsen.

Hvad kan man få af godtgørelse?

Hvis din arbejdsskade anerkendes, er det muligt at få godtgørelse/erstatning for:

- Varigt mén.
- Erstatning for tabt fa erhvervsevne.
- Erstatning efter Erstatningsansvarsloven.
- Behandlingsudgifter og andet tab.

Læs mere om godtgørelse og erstatning i boksen nederst på siden.

Hvem afgør arbejdsskadesager?

Da Rigspolitiet er selvforsikret, har de mulighed for at træffe afgørelse om anerkendelse og afvisning samt behandlingsudgifter. Rigspolitiet kan ikke træffe afgørelse om mén – de kan tilkendegive at de finder sagen omfattet, men kan ikke træffe afgørelsen, hvorfor sagen kan oversendes til AES.

De træffer herefter afgørelse om anerkendelse, men, erhvervsevnetab samt behandlingsudgifter.

Såfremt du ønsker at klage over afgørelsen fra AES, skal det ske inden for fire uger fra afgørelsesdatoen – herefter er det for sent at påklage.

AES har mulighed for at genvurdere afgørelsen, men såfremt de ikke kan give medhold i klagen, oversendes sagen til AST – Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vurderer herefter sagen på ny og træffer ny afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelse er som udgangspunkt endelig – men såfremt du ønsker at klage over afgørelsen fra Ankestyrelsen skal sagen indbringes for retten.

Hvad er Politiforbundets rolle?

Hvis du har fået en afgørelse, fra AES, som du mener er forkert, kan du kontakte Politiforbundet, som kan foretage en vurdering af din afgørelse og være behjælpelig med en eventuel anke/klage. I nogle sager vil Politiforbundet indgå i et samarbejde med en advokat om din sag.

Når du kontakter Politiforbundet, vil vi som udgangspunkt bede dig om at give os adgang til sagens akter hos AES. Det er vigtigt, at du er opmærksom på klagefristen, som er 4 uger fra afgørelsesdatoen.

Det er som udgangspunkt dit ansvar, at sagen påklages rettidigt.

Skal jeg anmelde til mit forsikringsselskab?

Når du er kommet til skade på dit arbejde i forbindelse med en ulykke, er det vigtigt også at anmelde ulykken til din ulykkesforsikring.

Ofte vil forsikringsselskabet anmode om aktindsigt din arbejdsskadesag og træffe en afgørelse, som lægger sig op ad Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse.  

Det vil sige, at såfremt din arbejdsskade bliver anerkendt, har du mulighed for at få udbetalt erstatning fra arbejdsgivers forsikring og egen ulykkesforsikring.

Kan man genoptage en tidligere arbejdsskadesag?

Tidligere anerkendte eller afviste arbejdsskader kan genoptages såfremt der er væsentlige ændringer i dine forhold, nye oplysninger eller fejl eller mangler i sagen.

Der gælder en generel frist på fem år for genoptagelse af en afvist sag – samt spørgsmålet om erstatning - datoen gælder fra første afgørelse.  Det er ligeledes muligt at få genoptaget sin sag såfremt der er fejl og mangler i den tidligere afgørelse.

 

Godtgørelse og erstatning ved arbejdsskadesager

Hvis din arbejdsskade anerkendes, er det muligt at få godtgørelse/erstatning for:
- varigt mén 
- erstatning for tab af erhvervsevne 
- erstatning efter Erstatningsansvarsloven
- behandlingsudgifter og andet tab

VARIGT MÉN

Betegnelsen dækker over den medicinske skade og den betydning, skaden har for din dagligdag. Det er ikke en læge, der fastsætter méngraden, men den vurderes og fastsættes på baggrund af en funktionsattest udarbejdet af en læge eller en speciallægeerklæring, der beskriver, hvilke varige mén du har som følge af skaden.

De af lægen beskrevne mén sammenholder man herefter med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel, som du kan finde her https://aes.dk/Selvbetjening/Mentabel.aspx

Der skal være et varigt mén på mindst 5% før du har ret til godtgørelse.
Dette gælder både, hvis der er tale om en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

TAB AF ERHVERVSEVNE

Hvis skaden medfører, at du fremadrettet ikke kan tjene det samme som før din skade, er du berettiget til erhvervsevnetabserstatning.
Dette gælder både, hvis der er tale om en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

Som udgangspunkt vurderes dit tab i forhold til din tidligere indtægt, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Der skal være tale om en varig indtægtsnedgang på mindst 15 %, før du er berettiget til erstatning.


ERSTATNING EFTER ERSTATNINGSANSVARSLOVEN

Er der en ansvarlig skadevolder?
Er man kommet til skade, og er der en ansvarlig skadevolder - kendt eller ukendt, kan man få godtgørelse for svie og smerte, samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter Erstatningsansvarsloven.

Svie og smerte er en skattefri godtgørelse, som udgør kr. 205 pr. dag, så længe du er syg. (Taksten er for 2018 og reguleres årligt.) Max 78.700 (2019) og max 390 dage i alt.

Udbetalingen fortsætter som udgangspunkt, så længe du er syg – helt eller delvist - og så længe du har følger af skaden, og er under behandling. Dog ophører fremtidigt krav på svie- og smertegodtgørelse, når de varige mén vurderes, og der udbetales méngodtgørelse.

Hvornår har man krav på tabt arbejdsfortjeneste:

Hvis du har et indkomsttab på grund af din skade, har du ret til at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Betingelsen for at få tabt arbejdsfortjeneste er, at der er en ansvarlig skadevolder.

Hvordan beregnes tabt arbejdsfortjeneste?

Tabt arbejdsfortjeneste opgøres som forskellen mellem din indtægt før skaden og efter skaden.
Det er vigtigt, at indtægten beregnes rigtigt, så både pension og tillæg mv. kommer med.

Selvom du får ”fuld løn” under sygdom, kan der være lønposter, du går glip af, og som du ville have optjent, hvis skaden ikke var sket. Det kan f.eks. være indtægter fra forventet overarbejde eller indtægter for bijob m.m.

Det er altså vigtigt at få kigget tidligere lønsedler godt efter og få foretaget en korrekt beregning af løntabet. Får man tabt arbejdsfortjeneste under sygdom, burde man jo være økonomisk stillet som før ulykken, og sikre at man ikke må gå fra hus og hjem.


Hvor længe har man krav på tabt arbejdsfortjeneste?

Du kan få tabt arbejdsfortjeneste, indtil du igen kan arbejde fuldt ud, eller til der træffes afgørelse om midlertidig eller endeligt erhvervsevnetab. Du kan ikke få erstatning for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste, hvis din skade kun dækkes efter Arbejdsskadesikringsloven.

Behandlingsudgifter

Arbejdsgiver dækker som udgangspunkt behandlingsudgifter helt eller delvist. Det er dog vigtigt at få en forhåndsgodkendelse først. Som udgangspunkt dækkes udgifterne max 1 år, og det kræver, at behandlingen er helbredende og ikke kun lindrende.
Såfremt arbejdsgiver ikke vil dække udgifterne, kan spørgsmålet om behandlingsudgifter blive behandlet og afgjort af AES.
Andet økonomisk tab

Der er også mulighed for at kræve erstatning for andet tab, hvis man kan dokumentere et økonomisk tab, og det er en følge af skaden.