Nyhed

Feriepenge

Udbetaling af indefrosne feriepenge – hvad får jeg?

Regeringen og folketingets partier blev natten til mandag den 15. juni enige om at udbetale tre af de fem ugers indefrosne feriemidler. Politiforbundet har efterfølgende modtaget mange henvendelser fra medlemmer, som gerne vil vide, præcist hvordan udbetalingen af de indefrosne feriepenge kommer til at påvirke dem.

Pengesedler

Som udgangspunkt har Rigspolitiet ikke overført pengene endnu, idet det oprindeligt lovgivningsmæssig blot skal ske før den 31. december 2020. Polititjenestemænd kan derfor IKKE via borger.dk se, hvor meget de har sparet op. Rigspolitiet har dog meddelt, at de beregner og overfører i løbet af september 2020. Enhver udbetaling er individuel og afhænger af årslønnen fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020.

Det er dog muligt at beregne eksempelvis som her på Finans.dk. Vær dog opmærksom på, at beregneren er vejledende, og at alle beløb er opgjort før skat.

Link til beregner (hos Finans.dk).

De indefrosne feriepenge udgør således 12,5 procent af den samlede årsløn i denne periode. Tjener et medlem eksempelvis samlet 400.000 kroner i løbet af året, vil det indbetalte beløb være 50.000 kroner.

Tre ferieuger ud af fem betyder, at der vil være 30.000 kroner (svarende til 60 procent) til udbetaling før skat, hvis regeringen fastholder, at det er tre uger, som skal udbetales.

Som nævnt er den samlede indkomst individuel og kendes kun helt, når Rigspolitiet indberetter og indbetaler midlerne.