Udfordringer med at rekruttere til politiet: - Det presser arbejdsmiljøet og sagsbehandlingen

Af Stine Svarre Gaardhøj

Det er et velkendt problem, at der er udfordringer med at rekruttere til velfærdsuddannelserne. De store årgange går på pension, og de små årgange kan ikke dække behovet for sygeplejersker, sosu’er, lærere, pædagoger og politifolk. På Politiskolen mærker man også konsekvenserne af de små årgange og manglende ansøgere. Meget tyder på, at det politiske mål om, at der skal være 11.700 politifolk ved udgangen af 2023, bliver mere end svært at nå – der er pt. 11.400 politifolk. Derudover er tendensen, at flere og flere politifolk søger orlov eller helt forlader politiet.

- Det er en svær og uholdbar situation, når politiet både er ramt af færre ansøgere, og flere af de erfarne politifolk vælger at søge væk. Der skal tænkes i både hurtige og langsigtede løsninger, siger forbundsformand Heino Kegel.

I Politiforbundet ser man med stor bekymring på udviklingen.

- Det er alvorligt, og det kræver handling, så vi ikke kommer til at stå i samme situation som i sundhedsvæsnet, hvor de har akut mangel på sygeplejersker. Der er brug for tiltag og ændringer for at tiltrække kommende kolleger, men der skal også tænkes i forbedringer af arbejdsmiljøet for at fastholde de nuværende. Vi vil gerne være en del af løsningen, før det er for sent, lyder det opfordrende fra Heino Kegel.

Afskaf SU’en i skoleperioden

Et af håndtagene, man kan dreje på, ifølge forbundsformanden, er at afskaffe SU’en under skoleperioden og i stedet udbetale løn under hele uddannelsen.

- Det vil være en lavthængende frugt, som er lige til at plukke, og som helt sikker vil afhjælpe situationen. Det vil nemlig give et større og bredere rekrutteringsgrundlag, hvor man kan tiltrække ansøgere, som allerede har været på arbejdsmarkedet i nogle år. Man gjorde det i Kriminalforsorgen for nylig med gode resultater, så hvorfor ikke også gøre det i politiet? Spørger Heino Kegel og kaster dermed bolden videre til politikerne, som skal forhandle nyt politiforlig inden for det kommende år.

Gør politiets uddannelse længere og bedre

Et andet tiltag, som forbundsformanden har gjort opmærksom på længe, er, at politiets uddannelse skal forbedres. Den skal være længere, og det skal være muligt at bygge videre på den.

- Det var en fejl, da man skar politiets uddannelse ned fra en bachelor til en meget kort uddannelse på to år og fire måneder. Der er sket en udhuling af politiet som karrierevej. Det skal laves om. Vi foreslår, at man som minimum skal kunne akkreditere uddannelsen, helst tilbage på bachelorniveau eller som minimum på et erhvervsakademiniveau, påpeger formanden.
 

Det vil gå ud over arbejdsmiljøet

Heino Kegel efterlyser en langsigtet plan, som betyder et bedre drevet politi, hvor der også er plads til forskning, og hvor arbejdsmiljø og faglighed får en mere central rolle.

- Vi ser, at flere politifolk søger orlov eller afsked, samtidig med at der er udfordringer med at rekruttere, og det gør mig ekstra bekymret for kollegernes arbejdsmiljø. De tilbageværende politifolk har nu udsigt til at løbe endnu stærkere for at nå alle opgaver oveni, at de skal nå til bunds i de mange sagsbunker og være synlige i gadebilledet. En sandsynlig risiko er, at borgerne vil opleve længere sagsbehandlingstider, et mindre synligt politi og en hårdere prioritering i opgaverne. Det er selvfølgelig en dybt uholdbar situation for såvel politi, borgere og samfund, lyder det fra formanden.
 

Vigtigt at fastholde medarbejdere

Han opfordrer til, at Rigspolitiet sammentænker rekruttering og fastholdelse.

- Det hænger uløseligt sammen, for det nytter jo ikke noget, at man kaster alle ressourcer efter at finde nye ansøgere, hvis man samtidig glemmer det gode arbejdsmiljø og at opretholde et højt fagligt niveau med gode rammer, som medarbejderne har lyst til at blive i, og hvor de føler, at de gør en forskel. Det er mindst lige så vigtigt. Derfor skal der eksempelvis også tænkes i gode og attraktive rammer for seniorer, afslutter Heino Kegel.