Mit politiforbund
Nyhed

Klage

Klage til Pressenævnet over DR's dokumentar ”Forfulgt af politiet?”

På vegne af 13 politifolk ved Sydøstjyllands Politi indgiver Politiforbundet hermed en klage til Pressenævnet. Det er Politiforbundets vurdering, at DR's dokumentar ”Forfulgt af politiet?” overtræder "Retningslinjer for god presseskik".

politifolk

Der er den 27. december 2023 sendt en klage direkte til DR, som DR har besvaret den 24. januar 2024.

Politiforbundet beklager klagens omfang, men det har ikke været muligt at forsimple og forkorte klagen yderligere. En række mindre klagepunkter er sorteret fra for trods alt at holde klagens omfang nede. 

Alle bilag kan tilgås via link, men fremsendes også i en zip-fil, som er vedhæftet den e-mail, som klagen fremsendes i.

Ifølge Bekendtgørelse om forretningsorden for Pressenævnet § 8, stk. 4. kan nævnet indkalde sagens parter til mundtlig forhandling. Politiforbundet opfordrer derfor Pressenævnet om i denne sag at tage muligheden i anvendelse. Som det fremgår af klagen, har DR i sit svar til Politiforbundet ikke forholdt sig til de konkrete klagepunkter. Desuden er der en vis kompleksitet i klagen, fordi der er så mange klagepunkter. 

Det er Politiforbundets vurdering, at en mundtlig forhandling vil sikre en mere konkret dialog og kommentering af de konkrete klagepunkter. Det vil således understøtte sagsoplysningen, og indebære en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling til gavn for sagens parter. Dette gælder ikke mindst for de 13 politifolk, hvis integritet til stadighed er udsat for alvorlige angreb, ikke blot fra DR's side, men også fra ukendte aktører, hvoraf nogle tydeligvis har DR's billigelse til brug af billedmateriale på deres hjemmeside: forfulgtafpolitiet.dk.


Sagens hidtidige forløb: 


DR's ændring af programmet:

DR valgte den 11. januar at ændre på dokumentaren, tre måneder efter dens publicering. Denne ændring og DR's beklagelse og kommentarer i den forbindelse har kastet nyt lys på væsentlige forhold. Det har desuden givet anledning til en fornyet gennemgang af dokumentaren, som giver grund til en markant skærpelse af Politiforbundets kritik af dokumentaren. Dette er uddybet i afsnittet "Angående DR's ændring af programmet", side 4"

 

DR's svar på Politiforbundets klage:

Politiforbundet har i sin klage den 27. december 2023 lagt op til en dialog med DR. Klagen indeholder en række opklarende spørgsmål, som DR beklageligvis har valgt ikke at imødekomme i sit svar til Politiforbundet den 24. januar 2024. DR har efter medieomtale offentligt beklaget og fjernet en indlagt "sparkelyd"/"trommelyd", men DR nævner ikke en gang denne fejl i sit svar til Politiforbundet. DR's svar til Politiforbundet rummer flere opsigtsvækkende oplysninger, som giver grund til en skærpelse af Politiforbundets kritik. Dette er uddybet i afsnittet "Angående DR's besvarelse på Politiforbundets klage", side 6

 

Tilsidesættelse af god presseskik:

Det fremgår bl.a. af "Retningslinjer for god presseskik", at medierne skal kontrollere oplysninger så langt, det er muligt, og udvise kritik over for sine kilder. Mediet skal desuden gøre klart, hvad der er fakta, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, ligesom mediet må ikke hindre offentliggørelse af information af væsentlig betydning for offentligheden. Politiforbundet er af den opfattelse, at dokumentaren i flere tilfælde har tilsidesat disse retningslinjer:

 

  • Dokumentaren anklager uretmæssigt og uden dokumentation politifolkene for: 
    • at have givet falske vidneudsagn i retten.
    • at have indleveret uberettigede indberetninger til de sociale myndigheder. 
    • at have udøvet unødig magtanvendelse.
    • at have udøvet vold
    • at have udført/foranlediget en telefontrussel mod en kvinde og hendes børn. 
    • at have været ansvarlig for en ung mands forsvinden.

 

  • Dokumentaren viderebringer et usandt billede af de faktiske forhold ved at: 
    • præsentere 5 dokumentationsbærende klip fra et overvågningskamera som autentiske, på trods af at de er bearbejdede.
    • præsentere 2 klip som bevis på ulovlig magtanvendelse, selvom klippene ved en nøje gennemgang rent faktisk viser, at magtanvendelsen netop var nødvendig og berettiget.
    • præsentere materiale som værende gyldig dokumentation, selv om det ikke er det.
    • anvende det samme klip som ekspertvurdering af to vidt forskellige hændelser.
    • præsentere et dokumentationsbærende klip fra en angivelig telefontrussel som værende autentisk, på trods af at det er bearbejdet.
    • præsentere et dokumentationsbærende klip fra møde mellem 4 politifolk og 3 familiemedlemmer som værende autentisk, på trods af at det er bearbejdet.

       

Ovennævnte punkter er uddybet i afsnittet "Angående dokumentarens tilsidesættelse af retningslinjerne", side 17


OBS: Nødvendige gentagelser i de kommende afsnit:

De følgende afsnit har hvert deres formål: at kommentere DR's ændring af programmet, at kommentere DR's svar til Politiforbundet og at give et overblik de konkrete klagepunkter. Der vil derfor på tværs af de tre afsnit være flere henvisninger til de samme klip og bilag, idet de er relevante i flere sammenhænge.

En samlet oversigt over klagens bilag og det dokumentationsmæssige formål for hvert enkelt bilag findes i slutningen af dette dokument, side 23.


Angående DR's ændring af programmet

DR har på eget initiativ ændret i dokumentaren, efter den blev publiceret. Dette har givet anledning til en fornyet gennemgang af alle klip. Denne gennemgang viser, at dokumentaren indeholder en række dokumentationsbærende klip, som er blevet bearbejdet. Gennemgangen har også afsløret, at der flere klip i dokumentaren, som ikke blot er ugyldig dokumentation for den i programmet fremsatte anklage, men faktisk dokumenterer at anklagen er uberettiget. 


DR valgte den 11. januar 2024 at beklage, at dokumentaren indeholder manipuleret dokumentation og ændrede dokumentaren ved at fjerne en effektlyd. Filmmagasinet EKKO havde forinden afsløret manipulationen i en artikel den 10. januar 2024. Klippet er derudover tilført musik samt flere klageskrig. Dette er ikke fremgået af pressens dækning, og musik og skrig fremstår stadig i den publicerede dokumentar som om, de er en del af den originale optagelse, hvilket de ikke er. Se også sekvens nr. 7 i bilag "video-bilag 6, sekvenser med overvågningskamera" 


I et interview med 24Syv den 11. januar udtaler DR's programansvarlige, redaktionschef Thomas Falbe følgende: 

"Helt principielt så skal der ikke være nogen bearbejdning af dokumentationsbærende klip". Dermed slår han fast, at dokumentaren er produceret i strid med DR's egne principper. Se også bilag "video-bilag 7, 24Syv DR erkender fejl".


I et interview med Filmmagasinet EKKO siger Thomas Falbe, at der slet ikke er lyd på de videoovervågningsoptagelser, der benyttes i dokumentaren:

"Det er optagelser fra et overvågningskamera uden lyd." 

I dokumentaren er der imidlertid lyd i 5 ud af de 7 sekvenser, hvor man ser optagelser fra overvågningskameraet. Eftersom overvågningskameraet ikke optager lyd, må alle disse scener nødvendigvis bestå af bearbejdede dokumentationsbærende klip, som efterfølgende er tilført lyd fra en anden optagelse eller anden lydkilde. Klippene præsenteres som værende autentiske, selv om hele lydbilledet er en bearbejdet fremstilling af, hvad der reelt er foregået, De 7 sekvenser er samlet i "video-bilag 6, sekvenser med overvågningskamera".


Afsløringen af denne omfattende brug af bearbejdede dokumentationsbærende klip har givet anledning til en grundig gennemgang af alle andre videoklip i dokumentaren. Denne gennemgang har ført til følgende:

  • Gengivelsen af den såkaldte telefontrussel viser sig at være bearbejdet. Politiken har tidligere bragt et lydklip fra samme hændelse. På Politikens optagelse hører man en barnestemme. Denne stemme høres ikke på DR's optagelse, som til gengæld er blevet tilført lyden af en ringetone. DR's optagelse er desuden væsentligt kortere end Politikens optagelse. På trods af dette deklarerer DR det som et "Autentisk opkald". Se bilag "video-bilag 8, telefontrusler".
  • I dokumentaren benytter DR en udtalelse fra ekspert Adam Diderichsen til at kommentere to vidt forskellige hændelser. Der er tale om helt identiske udtalelser, hvor den ene er redigeret, så den fremstår kortere. Desuden anvendes udtalelserne med forskellige kameravinkler. Hvorvidt Adam Diderichsens kommentar angår den ene eller den anden hændelse - eller en helt tredje - er således et åbent spørgsmål Se bilag: "video-bilag 9, ekspertvurdering brugt 2 gange".
  • En privatoptagelse fra adressen Hummelkærsvej bliver vist som et eksempel på unødig anvendelse af magt fra politifolkenes side. Det fremgår imidlertid af de allerførste sekunder af optagelsen, at magtanvendelsen reelt er nødvendig. Man ser, at Hefkr Ibrahim gør modstand mod at få håndjern på. Det er uden for enhver tvivl, at en sådan modstand berettiger magtanvendelse. Disse faktiske begivenheder forties i dokumentaren, og det er umuligt at opdage, da det kræver en nøje gennemgang af materialet i et videoredigeringsprogram. Se bilag "video-bilag 10, modstand mod håndjern Hummelkærsvej". 
  • En privatoptagelse fra adressen Vestergade vises som eksempel på unødig anvendelse af magt fra politifolkenes side. Også her fremgår det af de allerførste øjeblikke af optagelsen, at magtanvendelsen er nødvendig. Man ser, at Artesh Ibrahim kæmper mod at få håndjern på. Som i eksemplet ovenfor forties de faktiske hændelser i dokumentaren, og det er umuligt uden en nøje gennemgang at se, hvad der reelt finder sted. Se bilag "video-bilag 11, modstand mod håndjern vandpibecafeen".


Herudover er det i Politiforbundets klage til DR af 27. december 2023 dokumenteret, at fem øvrige dokumentationsbærende klip reelt modstrider dokumentarens fremsatte påstande:

  • Privatoptagelsen fra en anholdelse ved Hummelkærsvej viser, at et barn deltager i konflikten. På trods af dette beskylder dokumentaren politifolkene for at have løjet til de sociale myndigheder om, at der var et barn til stede. Se bilag "foto-bilag 2, skoledreng deltager i konflikt". 
  • I dokumentaren fremvises et skole-fraværsstamkort som værende dokumentation, på trods af, at kortet mangler skolelederens underskrift og dermed ikke har nogen gyldighed. Se bilag "foto-bilag 3, underskrift mangler".)
  • Privatoptagelsen fra en anholdelse ved Finlandsvej viser en mor løbe hen til døren og holde to småbørn op mod døren lige efter, at en betjent har sagt, at døren vil blive slået ind. På trods af dette beskylder dokumentaren politifolkene for at have løjet til de sociale myndigheder om, at en mor brugte sine børn som skjold. Se bilag "video-bilag 1, børn som skjold".
  • Privatoptagelsen fra natten, hvor Farhad angiveligt forsvandt, stemmer ikke overens med onklens udtalelse. Farhad står til højre for bilen og ikke til venstre, som onklen siger. Se bilag: "video-bilag 5, Farhad står her og filmer" og "video-bilag 4, slow hoved".
  • Privatoptagelsen fra natten, hvor Farhad angiveligt forsvandt, indeholder et bemærkelsesværdigt lydspor, som forekommer bearbejdet/sammenklippet pga. ensartede lyde, gentagelser og abrupt dialog. Se bilag med hele klippet: "video-bilag 2, 9april" , se bilag med eksempler fra lydsporet: "lyd-bilag 1, bildøre", "lyd-bilag 2 ordrer" og "lyd-bilag 3 afbrudt".

 

Angående DR's besvarelse af 24. januar på Politiforbundets klage

Generelt om DR's besvarelse:

DR afviser i sit svar til Politiforbundet og de 13 politifolk, at dokumentaren overtræder de presseetiske regler. DR's svar leverer dog i sit svar dokumentation for, at dokumentaren bryder DR's egne principper. 

DR skaber desuden unødig forvirring eller spin, når DR i sit svar omtaler forhold, som slet ikke indgår i klagen. Det indgår således ikke i klagen, at dokumentaren omtaler anvendelse af peberspray og politistav. Det indgår heller ikke i klagen, at dokumentaren omtaler afgørelser vedrørende to ransagninger. Det er dog påfaldende, at DR valgte ikke at supplere det juridiske udtryk "ransagning" med yderligere informationer. Dermed kan den forudsætningsløse seer forledes til at tro, at der fandt en gennemsøgning af bopælen sted, hvilket der ikke gjorde. Men som sagt indgik disse forhold ikke i klagen til DR, og de indgår heller ikke i denne klage til Pressenævnet.

DR giver i sit svar til Politiforbundet udtryk for, at så længe en anklage ikke er blevet formuleret helt konkret, så eksisterer den ikke. Sagen er dog, at dokumentarens kombination af videomateriale, interview-udtalelser, speak samt tekst samlet set skaber et billede af nogle alvorlige anklager mod de involverede politifolk. Politiforbundets klage til DR påviser en tydelig favorisering af udsagn og informationer. På den ene side bidrager den samlede redigering af dokumentaren til at undergrave betjentenes troværdighed. På den anden side bidrager den samlede redigering af dokumentaren til at styrke troværdigheden hos de familiemedlemmer, der formulerer anklagerne, herunder også udtalelserne fra de medvirkende ekspertkilder.

Som medie har DR redigeringsretten til det tilgængelige materiale, men DR har ikke retten til at redigere materialet på en måde, der skaber vrangbilleder og undertrykker vigtige informationer. Radio- og fjernsynslovens § 10 slår følgende fast: "Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed."

Af lovens forarbejder understreges desuden, at: 

"Kravet om saglighed i informationsspredningen indebærer en forpligtelse til at lægge vægt på det væsentlige og til, at sagsfremstillingen er korrekt og baseret på en kritisk holdning til de kilder, hvorfra oplysningerne hidrører."


Kommentar til DR's "Indledende bemærkninger":

DR skriver i sit svar, at dokumentaren beskriver et emne af stor samfundsmæssig interesse. Politiforbundet er ikke uenig i, at emnet har samfundsmæssig interesse. Klagen angår DR's håndtering af de faktuelle forhold i forbindelse med de beskrevne begivenheder. 

DR skriver i sit svar, at kritikken er blevet forelagt, og at politifolkene har haft lejlighed til at give deres version af sagen. Som det fremgår af Politiforbundets klage til DR, er de 13 politifolk fuldstændig klar over, at de afskar sig selv fra at kommentere fejl og kritik, i det øjeblik de valgte ikke at stille op til interview. Af samme grund omhandler klagen ikke forhold, som politifolkene kunne have set og påtalt f.eks. ved et gennemsyn af udsendelsen.

Klagen handler om forhold, som politifolkene umuligt selv kunne have opdaget og derfor heller ikke kunne have påtalt. Der er f.eks. tale om juridiske forhold vedrørende vandpibecafeen, begivenheder ved et retsmøde, andre mediers publiceringer, bearbejdning af autentisk videomateriale samt indhold i videoklip, som kun kan opdages ved en professionel gennemgang. 

Disse forhold har politifolkene ikke haft en chance for at blive bekendt med, uanset hvor mange gange de havde givet interviews til DR, og uanset hvor mange gange, de havde fået vist dokumentaren. Et godt eksempel er den såkaldte "sparkelyd", som DR ifølge programansvarlig Thomas Falbe ikke en gang selv opdagede i forbindelse med gennemsyn af dokumentaren.

DR skriver i sit svar, at "Specialpatruljen", som hovedparten af de 13 involverede politifolk indgik i, blev midlertidig nedlagt nogle uger efter dokumentaren. DR's pointe synes at være, at der var "noget om snakken". DR vælger i denne sammenhæng igen at fortie vigtige fakta. Samme politidirektør, som nedlagde enheden, har nemlig i en pressemeddelelse udtalt, at "Jeg har fuld tillid til alle mine medarbejdere, herunder også mine medarbejdere, som tidligere var en del af specialpatruljen." 

Sagen er altså, at de 13 involverede politifolk havde deres direktørs fulde tillid både før og efter dokumentaren. Desuden må presseetikken og sandhedsværdien af en dokumentar måles på indholdet og ikke på effekten af den offentlige lynchstemning, som dokumentaren skaber.

 

Kommentar til DR's "Ad 1":

DR forholder sig i sit svar til Politiforbundet ikke til klagepunktet.

Klagen går på, at dokumentaren fremstiller de involverede politifolk som en part i en personlig konflikt mellem dem og politiet. At det er "betjentene" og ikke "politiet", som opsøger familien. Som det fremgår af Politiforbundets klage til DR af 27. december, underbygger DR denne præmis ved at udvælge klip, hvor Eva Smith og Hefkr Ibrahim netop italesætter dette.

 

Kommentar til DR's "Ad 2":

DR skriver i sit svar en lang række oplysninger om politiets efterlysning og eftersøgning af Farhad, men Politiforbundet har ikke klaget over dokumentarens behandling af dette. 

DR finder det relevant at fortælle, at politiet har givet tilladelse til Missing People's eftersøgning af Farhad. Men det har intet at gøre med politiets vurdering af eftersøgningens relevans. Sagen er, at Missing People altid beder om at få tilladelse til at udføre eftersøgninger. Det fremgår af Missing People's hjemmeside. Det burde DR vide, eftersom DR har samarbejdet med Missing People i flere år om programserien "Forsvundet". 

Klagepunktet går udelukkende på, at dokumentaren ansvarliggør de involverede politifolk for Farhads forsvinden. DR skriver i sit svar, at det i programmet "på intet tidspunkt bliver sagt, at betjentene har noget ansvar for, at Farhad Tober forsvinder..." 

DR svarer udenom her, for klagen går ikke på, at det "bliver sagt", men at det et "gennemgående narrativ". DR afviser kategorisk, at dokumentaren ansvarliggør politifolkene, men dokumentaren nævner jo ikke nogen anden mulig årsag til Farhads forsvinden end politifolkene. Som det fremgår af eksemplerne herunder, bliver der sagt ting i dokumentaren, som i allerhøjeste grad mistænkeliggør politifolkene:

  1. I slutningen af dokumentaren siger journalisten følgende til politiinspektør Carit Thomas Andersen: "Vi har et barn, der er forsvundet i snart halvandet år. Dusinvis af gange hvor at betjentene har opsøgt de her familiemedlemmer i forskellige sammenhænge. Det er sigtelser, der alle sammen involverer betjentene..." 
    tidskode 54:09 Se bilag "video-bilag 13, vi har et barn der er forsvundet".
  2. I et andet klip siger journalisten dette: "Altså, moderen og hendes børn er blevet truet af en anonym opringning. Og bagefter forsvinder drengen. Peger det ikke på, at der er et eller andet, man skal være opmærksom på her?"

tidskode 51:30: Se bilag "video-bilag 14, altså moren er konkret".

  1. Desuden bringer dokumentaren denne udtalelse fra familiens advokat: "Det er jo ret sikkert i den sag, at de sidste, der har haft kontakt med ham, er politiet..."

tidskode 48:11: Se bilag "video-bilag 15, det er jo ret sikkert at de sidste".


Dokumentaren mistænkeliggør politifolkene yderligere ved at problematisere politiets indsats i forhold til at finde Farhad. Det sker bl.a. med denne udtalelse fra journalisten:

tidskode 51:47: "Hvorfor kan I ikke sige, hvad I gør? Det gør man i andre sager, hvor unge mennesker er efterlyst. Der er politiet åbne om det."

 

Flere udsagn i dokumentaren knytter det direkte til Farhads forsvinden, at han var bange for politiet:

  1. tidskode 17:27: 
    Shayan Ibrahim: "Han er angst for politi."
  2. tidskode 17:36:

Tekst i billedet: "Den 7. oktober 2021 kontakter Shayan en repræsentant for Vejle Kommune og forklarer at hun og børnene er bange for betjentene."

  1. tidskode 38:56, bilag: "video-bilag 16, hvis du skulle sætte nogle ord": 
    Journalist: "Hvis du skulle sætte nogle ord på Farhad i ugerne op til hans forsvinden. Hvad ville du så sige?" 

Hefkr Ibrahim: "Altså, der skal ikke lægges skjul på, at han var meget bange for politiet, fordi han gik også til psykolog med det."

Denne anklage i dokumentaren stemmer imidlertid ikke overens med virkeligheden. Dette fremgår paradoksalt nok af DR's svar til Politiforbundet under punktet Ad 9. Her skriver DR:

"Opkaldet fremgår af flere af sagens kommunale akter, hvor sagsbehandlere har beskrevet, at Farhad Tober bliver voldsomt påvirket af det og at han begynder at blive meget bange og "psykisk belastet af hændelserne mellem familien og politiet."

Her refererer DR angiveligt til Farhads journal, og oplysningen er i skarp kontrast til den påstand, der bliver fremsat i dokumentaren. Farhad var åbenbart ikke bange for politifolkene som sådan. Han var derimod bange for hændelserne mellem familien og politiet. Der er kæmpe forskel på disse to udsagn. Det fremgår tydeligt af dokumentaren, at familien aktivt bidrager til konfrontation med politifolkene og dermed har været med til at skabe de situationer, som har gjort Farhad angst. 

DR skriver i sit svar, at "DR ikke kan tages til indtægt for, hvad personer skriver på sociale medier og andre steder."

Svaret giver ingen mening, idet klagepunktet jo heller ikke kritiserer DR for, hvad andre har skrevet. Derimod går klagepunktet på, at dokumentaren fortier det faktum, at familien selv via Facebook (se bilag: foto-bilag 1, facebookopslag) har opfordret offentligheden til at kontakte politiet. Familiens opfordring taler direkte imod påstanden om, at politiet skulle være skyld i hans forsvinden. Hvem ved sine fulde fem ville dog opfordre offentligheden til at fortælle politiet, hvor ens søn er henne, hvis det netop er politiet, sønnen har ønsket at komme væk fra?

 

Kommentar til DR's "Ad 3":

DR skriver, at racisme ikke bliver nævnt i programmet, men det er heller ikke det, der klages over. Klagepunktet går på, at dokumentaren rummer en række irrelevante og ovenikøbet uberettigede informationer og udtalelser, som samlet set skaber en oplevelse af racisme eller fremmedhad.

Politiforbundet påstår ikke, at familien kom fra en tryg eller misundelsesværdig baggrund, men at dokumentaren præsenterer en konstrueret krigsflygtningebaggrund med det formål at øge sympatien for familien, hvilket øger antipatien for politifolkene, som i dokumentaren bliver præsenteret som familiens modstandere, eller angribere.

DR skriver, det er relevant at vise billeder fra borgerkrigen i Syrien, der begyndte i 2011, fordi "familiens medlemmer kom til Danmark i årene 2005-2017". "Det er relevant for at forstå familiens baggrund", skriver DR. Sagen er dog, at ingen af familiens medlemmer er rejst direkte fra krig i Syrien til Danmark. Der er intet, der tyder på, at nogen af familiemedlemmerne overhovedet har opholdt sig i Syrien i 2011, da krigen brød ud. Ikke desto mindre giver dokumentaren indtryk af, at familien er flygtet fra krig. 

Dokumentaren efterlader dermed det indtryk, at familien er krigsflygtninge, og det forstærker seernes oplevelse af det "overgreb", som politifolkene angiveligt udsætter familien for. Dette understøttes yderligere med interview-klip, bl.a. dette med Artesh Ibrahim: tidskode 09:51: "Da vi kom til Danmark, så følte jeg, at det var sådan en lettelse, fordi vi kom et nyt sted, hvor der ikke var de konflikter, vi havde i hjemlandet." 

Kort og godt bliver seerne manipuleret til at føle, at denne hårdt prøvede flygtningefamilie havde fortjent en bedre behandling i Danmark, end den politifolkene gav dem. Herfra er der ikke langt til, at man som seer har oplevelsen af, at politifolkene har optrådt fremmedfjendsk. Det kan ikke være kommet bag på DR, at der efterfølgende fremkom meget fordømmende kommentarer i andre medier og på sociale medier omkring lige netop temaet racisme. 

Politifolkene tager stærkt afstand fra den beskyldning om racisme eller fremmedfjendskhed, som dokumentaren foranlediger. Det er stærkt krænkende, at DR ikke har gjort det klart over for seerne, at der ikke er nogen dokumentation for, at politifolkenes adfærd over for familien på nogen måde er begrundet i et diskriminerende menneskesyn.   

 

Kommentar til DR's "Ad 4":

DR svarer igen uden om det egentlige klagepunkt. Her klages der udelukkende over de mange råb om, at politifolkene slår, selv om de ikke gør det. DR skriver i sit svar, at familien i dokumentaren bliver konfronteret med, hvorfor de råber. Men klagen går jo ikke på, at der bliver råbt. Klagen går på, hvad der bliver råbt, nemlig "de slår". Dét bliver familien ikke konfronteret med, og det italesættes heller ikke på anden måde i dokumentaren, på trods af at råbene påvirker seernes oplevelse af, hvad der foregår på de rystede og uskarpe privatoptagelser. 

 

Kommentar til DR's "Ad 5":

DR svarer igen uden om det egentlige klagepunkt. Her klages over dokumentarens mangel på nuancering af politiets brug af peberspray og politistav. I Politiforbundets klage til DR beskrives et konkret eksempel på en situation, hvor brug af peberspray kan være lovlig. Netop denne situation indgår to gange i dokumentaren, men DR fortier de faktiske hændelser og hævder ovenikøbet, at det modsatte finder sted. Beviset for dette ligger paradoksalt nok i de videoklip, der indgår i dokumentaren. Når klippene ses i zoom og slowmotion, åbenbares sandheden, nemlig at politifolkene ikke udøver unødvendig magt, men at de slet og ret forsøger at samle den anholdtes hænder bag ryggen, så han kan få håndjern på. 

Se bilag "video-bilag 10, modstand mod håndjern Hummelkærsvej" (tidskode: 25:08) og "video-bilag 11, modstand mod håndjern vandpibecafeen" (tidskode 13:52)

DR skriver i sit svar, at de to eksperter Eva Smith og Adam Diderichsen udtaler kritik af politiets magtanvendelse. Dette er ikke korrekt. 

Adam Diderichsen udtaler sig om magtanvendelse to gange i løbet af dokumentaren. Ingen af hans udtalelser relaterer til brug af gas eller politistav, hvilket er det konkrete emne for klagepunktet (bemærk i øvrigt ekspertens klare forbehold for sine udtalelser):

  1. tidskode 14:07 (om en hændelse, hvor to politifolk kæmper for at få Artesh Ibrahims arme om på ryggen, så de kan give ham håndjern på, og en tredje betjent kommer dem til hjælp): 

"Ja, man bliver jo nødt til at tage et forbehold i forhold til, at der kan være ting, man ikke kan se på videofilmen." 

  1. tidskode 00:47 (om en hændelse, hvor en mand råber: "De slår hans søn, De slår hans søn, De slår hans søn", selv om ingen bliver slået):

"Hvis det er tilfældet, så er der noget helt galt her."

Hvorvidt Adam Diderichsens udtalelse vedrørende eksempel 2 ovenfor overhovedet angår anvendelse af magt, er dog tvivlsomt. DR bruger nemlig det samme interviewklip senere i dokumentaren. Her fremstår det dog som Adam Diderichsens kommentar til en påstand om, at politifolkene har lavet en falsk indberetning. Her siger han:

"Og hvis det er tilfældet, så er det selvfølgelig helt i strid med god politifaglig praksis. Altså, så er der noget helt galt her." 

Se bilag "video-bilag 9, ekspertvurdering brugt 2 gange"

DR benytter altså et interviewklip med Adam Diderichsen som kommentar til to vidt forskellige hændelser i dokumentaren. Hvad Adam Diderichsen rent faktisk forholder sig til i klippet er dermed umuligt at vide. 

Eva Smith udtaler sig kun en enkelt gang om magtanvendelse:

tidskode 25:20: Om anholdelse af Hefkr Ibrahim på adressen Hummelkærsvej: 

"Det de har brug for, er jo bare at få hans arme om på ryggen, så de kan give ham nogle håndjern på..." 

En gennemgang af videooptagelsen i zoom og slowmotion viser, at Hefkr Ibrahim, der ligger på maven, netop holder sine hænder væk fra hinanden omme bag ryggen, mens to politifolk kæmper for at samle hans hænder, så de kan give ham håndjern på. Først da en tredje betjent kommer til hjælp, lykkes det at samle mandens hænder. Det fremgår af bilag "video-bilag 10, modstand mod håndjern Hummelkærsvej".

Politifolkene forsøger netop at samle mandens hænder bag ryggen, hvilket ifølge Eva Smith netop er deres opgave. DR har tydeligvis ikke orienteret Eva Smith om, hvad der reelt finder sted på den optagelse, hun bliver bedt om at kommentere. 

Ingen af de to eksperter kritiserer således de faktuelle begivenheder vedrørende politiets anvendelse af peberspray og stav. 

DR citerer i sit svar til Politiforbundet fra "Bekendtgørelse om politiets anvendelse af visse magtmidler" §22 om varsling inden brugen af gas. Det fremgår tydeligt af citatet, at der netop ikke er krav om varsling, men at det skal ske "så vidt muligt".

Det, som politifolk i de viste situationer har brug for, er at kunne lægge manden i håndjern. Her er det ikke nok at få armene om på ryggen. Hænderne skal samles bag ryggen, for at håndjernene kan komme på. Hvis manden yder modstand mod dette, kan anvendelse af peberspray være en metode, der får vedkommende til at opgive sin modstand, så fysiske skader undgås (§ 25 a, stk. 5: "at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand...") DR har vildledt seerne omkring dette på to planer. For det første har DR givet seerne en lodret forkert udlægning af, hvad der rent faktisk sker ved de to hændelser. For det andet har DR fortiet, at det er fuldt ud lovligt at anvende magtmidler, når der gøres modstand mod gennemførelse af tjenestehandlinger.

 

Kommentar til DR's "Ad 6":

DR skriver i sit svar, at familiens advokat Claus Bonnez både udtaler sig subjektivt og objektivt. De steder, hvor han udtaler sig faktuelt, har DR faktatjekket. DR giver i sit svar udtryk for, at seerne sagtens kan forstå, hvilke af advokatens udtaler, der er subjektive, og hvilke der er objektive (og faktatjekket). Problemet er, at dokumentaren ikke udfordrer nogen af advokatens subjektive udtalelser, som dermed kommer til at fremstå som fakta. Herunder nogle eksempler: 

  1. "Jeg ser jo en gennemgående velfungerende familie. Nogle hæderlige, arbejdsomme mennesker, som passer godt på deres børn, og som har boet mange år i Vejle og aldrig haft noget med politiet at gøre..." 

Fakta er, at hverken Adnan eller Hefkr bor i Vejle, samt at Adnan ikke deler adresse med den kvinde, som omtales som hans kone. To af familiemedlemmerne er i beskæftigelse på en ulovlig vandpibecafe, og familien har aktivt involveret fem af familiens børn i konflikter med politiet.

  1. "Det er en chikane opgave og dermed en ulovlig politiforretning. Efter min opfattelse."

Udtalelsen henviser til en hændelse i en cafe. Men ifølge DR's svar på Politiforbundets klage har familien ikke ejerskab eller noget ansvar for cafeens drift. To familiemedlemmer er blot ansat som rengøringsassistenter. Ud fra disse oplysninger er det aldeles uforståeligt, hvorfor familien skulle føle sig chikaneret af et kontrolbesøg på cafeen. De har jo ikke noget som helst ansvar for den. Lige så uforståeligt er det, at cafeens ejer ikke medvirker i dokumentaren for at give sin vurdering af hændelsen og politiet.

  1. "Det er jo ret sikkert i den sag, at de sidste, der har haft kontakt med ham, er politiet. Og derefter har ingen set ham i et år."

Denne påstand er fuldstændig udokumenteret, men præsenteres som fakta. På intet tidspunkt påpeges det i dokumentaren, at der er tale om en påstand eller holdning. Tværtimod bliver denne påstand flere gange fremsat som en objektiv sandhed.

Som det fremgår, har DR gjort det uhyre svært for seerne at skelne, hvornår advokatens udtalelser skal forstås som subjektive og eventuelt farvede, og hvornår de skal forstås som sandhedstjekkede informationer.
 

Kommentar til DR's "Ad 7":

DR svarer igen uden om. Der er dokumentation for, at tolken Mohamed Abdou i 2015 i egenskab af fængselsimam bevidst eller ubevidst førte TV2 Danmark bag lyset med udtalelser i en dokumentarudsendelse om en højt profileret terrorist. Alene dette bør gøre enhver journalist forbeholden over for at bruge ham som kilde i en dokumentarudsendelse, hvor man stiller særlige krav til kilders troværdighed. Særligt når deres kildeudsagn bidrager til alvorlige anklager. 

Derudover viser retsdokumenter, at Mohamed Abdou ved det første retsmøde i sagen mod Adnan dukkede op som tolk for selve retssagen, men at Adnan Ibrahim her afviste ham med den begrundelse, at de ikke taler samme sprog. Dette bringer åbenlys tvivl om Mohamed Abdous udtalelse i dokumentaren, hvor han udtaler sig om, hvad Adnan Ibrahim fortalte ham på Vejle Politigård. 

Førnævnte retsmøde aflyses, fordi Adnan Ibrahim afviser Mohamed Abdou som tolk i retten. Ca. en måned senere er der et nyt retsmøde, hvor der dukker en ny tolk op, som Adnan Ibrahim godkender. Mohamed Abdou, der blev afvist som tolk ved første retsmøde, dukker dog også op. Men denne gang er det for at vidne for forsvaret. Mohamed Abdous vidneudsagn handler om Adnan Ibrahims afhøring på Vejle Politigård, hvor Mohamed Abdou via telefon tolkede kommunikationen mellem Adnan Ibrahim og en betjent. Vidneudsagnet er centralt for, at Adnan Ibrahim bliver frifundet og undgår udvisning af Danmark.

Hverken dommeren, anklageren og forsvareren ved dette andet retsmøde deltog også i det første retsmøde. Ingen i retten ved dette andet retsmøde er således tilsyneladende klar over, at det centrale vidne Mohamed Abdou blev afvist pga. som retstolk ved det første retsmøde på grund af sprogvanskeligheder. Hverken tolken eller den tiltalte gør tilsyneladende retten opmærksom på dette.

Dette er bemærkelsesværdige fakta, som DR har valgt at fortie fuldstændigt. Denne fortielse eller negligering af bemærkelsesværdige fakta må siges at understrege dokumentarens ensidige fokus. 

Det virkelig problematiske i dette forhold er dog, at DR vælger at bruge tolkens udsagn i en helt anden sammenhæng, end det blev brugt til i retssagen. I retten er tolkens udsagn centralt i forhold til at skabe tvivl om, hvorvidt Adnan har begået den vold og de trusler mod politifolk, som han var tiltalt for. Men i dokumentaren bruger DR tolkens udsagn som dokumentation for, at politifolkene har løjet og udsat Adnan for vold. På trods af at retten ikke har rejst nogen kritik af politifolkene. 

En frifindelse er ikke ensbetydende med, at anmelderen af forbrydelsen og anklagerens vidner (i dette tilfælde tre politifolk) er fulde af løgn. Men det er sådan DR vælger at tolke retsprincipperne, hvilket er himmelråbende forkert.

Dertil kommer det faktum, at tolken ikke er øjenvidne til begivenhederne. Han har udelukkende kunnet lytte til, hvad der blev sagt eller råbt i telefonen. Der findes en række gode eksempler i dokumentaren på svagheden i et kildeudsagn, der udelukkende forholder sig til lyd. I mange privatoptagelser bliver der således råbt "de slår", på trods af at ingen slår. 

Til trods for ovennævnte fakta gør dokumentaren det klart for seerne, at tolken er en vigtig og troværdig kilde. Det bliver slået fast med denne tekst i billedet (tidskode 07:30): 

"Tre måneder senere afgør den uafhængige politiklagemyndighed (DUP), at der ikke er grund til at rejse kritik af betjentenes adfærd på grund af modstridende forklaringer. DUP afhører ikke tolken som vidne. DUP vil ikke svare DR på, hvorfor de ikke afhører tolken."

Scenen omkring afhøringen af Adnan indledes med følgende tekst i billedet: "25. september 2020, Vejle Politigård, Adnans brækkede arm." Dermed efterlader DR ingen tvivl hos seerne om, hvad der er pointen med denne scene: nemlig at fortælle om, hvordan Adnan brækkede sin arm. 

DR manipulerer seerne med sin fejlagtige anvendelse af tolkens vidneudsagn, og DR svigter sin kildekritik groft ved fuldstændig ukritisk at lade tolkens udsagn fremstå som et dokumentationsbærende udsagn om et så alvorligt anliggende.

 

Kommentar til DR's "Ad 8":

DR skriver i sit svar, at ingen af familiemedlemmerne har ejerskab i cafeen, og at de to familiemedlemmer, Artesh Ibrahim og Mohammed blot er ansat. Dokumentarens tilrettelægger skriver i et facebookopslag den 6. januar 2024, at Artesh Ibrahim er ansat til at gøre rent, men han nævner ikke, at Mohammed også skulle være ansat. Efter at Politiforbundet via aktindsigt i Vejle Kommune har afsløret, at cafeen blev drevet ulovlig, synes DR altså, at det er passende at ændre sin fortælling omkring familiens relation til cafeen. 

Når det nu forholder sig sådan, at familien ikke har noget ejerskab til cafeen, så forekommer det helt uforståeligt, at kontrolbesøget skulle være chikane mod familien. Hvis et kontrolbesøg på cafeen skulle være chikane mod nogen, ville det da være mod cafeens ejer og ikke mod en rengøringsassistent. Den rigtige ejer af cafeen medvirker ikke i dokumentaren, hvilket også er bemærkelsesværdigt. Shayan Ibrahim bor ovenpå cafeen, og dokumentaren giver indtryk af, at familien meget har en meget tæt relation dertil. Men sandheden er altså, at familiens relation til cafeen blot er, at et par familiemedlemmer er ansat til at gøre rent. 

DR's nye oplysning om ejerskab sætter dokumentarens fokus på vandpibecafeen i et helt andet lys. Påstanden om, at politifolkenes kontrolbesøg på cafeen skulle være rettet mod familien, falder fuldstændig fra hinanden. Desuden sætter de nye oplysninger fra DR spørgsmålstegn ved, hvordan DR har fået de overvågningsoptagelser fra cafeen, som indgår i dokumentaren, og om ejeren har verificeret optagelserne. 

Det er uomtvisteligt, at DR og dokumentaren har efterladt det klare indtryk, at cafeen er familiens, og at politiets kontrol af cafeen netop derfor kan opfattes som en handling rettet mod familien. 

En filmanmeldelse i Filmmagasinet EKKO og en artikel i Vejle Amts Folkeblad giver begge på baggrund af dokumentaren udtryk for, at vandpibecafeen ejes af familien. DR har da tydeligvis også selv ment, at det var familiens café. Samme dag, som dokumentaren udkommer, skriver DR nemlig følgende i en artikel på sin hjemmeside: "Det er familien selv, som har optaget videoerne på mobiltelefon eller gemt optagelser fra videokameraer i deres hjem og vandpibecafe, hver gang de har været i kontakt med politiet." (bilag "artikel-bilag 1, familiens vandpibecafe DR")

 

Kommentar til DR's "Ad 9":

DR skriver i sit svar til Politiforbundet, at "DR hverken påstår, antyder eller spekulerer i, hvor opkaldet fra." Dette er ikke korrekt. Journalist Thomas Lemke siger følgende til politiinspektør Carit Thomas Andersen:

tidskode 51:30: "Altså, moderen og hendes børn er blevet truet af en anonym opringning. Og bagefter forsvinder drengen. Peger det ikke på, at der er et eller andet man skal være opmærksom på her?" bilag: "video-bilag 14, altså moren er konkret"

Journalistens udtalelse er en meget klar antydning af og spekuleren i, at der er sammenhæng mellem telefontruslen og Farhads forsvinden. Som det fremgår af Politiforbundets kommentar til DR's "Ad 2" tidligere i dette dokument leverer en udtalelse fra samme journalist en klar indikation på, at politiet er ansvarlige for Farhads forsvinden. Det er et uomtvisteligt faktum, at dokumentaren ikke frembringer nogen som helst anden teori eller antydning om, hvem der skulle stå bag telefontruslen, hvis ikke det skulle være politifolkene. 

Derudover er der foretaget ændringer i det dokumentationsbærende klip med telefontruslen, som i dokumentaren ellers præsenteres som et autentisk opkald. Politiken har tidligere publiceret en optagelse af denne telefonsamtale, men her varer samtalen længere tid, og der indgår en barnestemme. Hvorvidt Politikens optagelse er den originale autentiske optagelse, er uvist, men det er tydeligt, at DR's version ikke er autentisk. Der er tale om en bearbejdning af et dokumentationsbærende klip, hvilket med DR's programansvarlige Thomas Falbes egne ord ikke bør finde sted. bilag: "video-bilag 8, telefontrusler"

DR skriver i sit svar til Politiforbundet, at Sydøstjyllands Politi bad Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) om at vurdere optagelsen, efter at den var blevet bragt i Politiken (hvilket fandt sted et år efter, at telefonsamtalen angiveligt havde fundet sted). Denne oplysning fremgår også af dokumentaren, og den understøtter jo netop, at anklagen er rettet mod politiet. Sydøstjyllands Politi havde jo ikke haft grund til at indbringe hændelsen for DUP, hvis ikke der var rettet en beskyldning mod politiet. 

I sit svar til Politiforbundet angående dette punkt afslører DR i øvrigt en vigtig oplysning omkring Farhads påståede angst for politifolkene. Dette er behandlet ovenfor i punktet "Kommentar til DR's "Ad 2".
 

Kommentar til DR's "Ad 10":

DR nævner også i sit svar til dette punkt en række forhold, som slet ikke indgår i Politiforbundets klage. Klagepunktet vedrører udelukkende det specifikke forhold, at dokumentaren efterlader det indtryk, at politifolkene løj om, at der var en mindreårig til stede, som deltog i forældrenes konflikt med politiet. Men politifolkene løj ikke. Som det også fremgår af DR's svar til Politiforbundet, var der intet andet forkert ved denne underretning, end at der tilsyneladende stod det forkerte navn på indberetningen. 

Ifølge et facebookopslag fra journalist og tilrettelægger Thomas Lemke den 6. januar 2024 var det Juwan og ikke "M", der deltog i den voldsomme episode. Naturligvis er der tale om en fejl, når der står det forkerte navn på en indberetning. Men det berettiger ikke, at dokumentaren fortier det faktum, at alt andet i politiets indberetning end lige navnet på det involverede barn sandsynligvis er korrekt. Hvis der havde stået "Juwan" i stedet for "M" på indberetningen, ville indberetningen med andre ord efter alt at dømme have ført til en reaktion fra de sociale myndigheder. 

DR vælger her at fortie en social hændelse og lade en banal navneforveksling fremstå som om, at politifolkene har løjet. DR afviser ikke en gang i sit svar at være bevidst om, at et af familiens børn deltog i konflikten. DR skriver, at seerne jo selv kunne se, at der var et barn til stede. Det var nu kun de meget årvågne seere, som kunne nå at spotte et barn. Den lille dreng fik i alt 6 sekunders skærmtid fordelt på to klip fra nogle rystede privatoptagelser (tidskode 22:40 og 23:18. De 2 klip er samlet i bilag "video-bilag 12, skolebarn deltager i konflikt").

 

Kommentar til DR's "Ad 11":

DR nævner igen i sit svar en række forhold, som slet ikke indgår i Politiforbundets klage. DR forholder sig ikke til det konkrete klagepunkt. I dokumentaren benytter DR et klip, hvor Adnan Ibrahim fortæller, at han ikke ved, hvorfor politiet vil tale med ham. DR skriver i sit svar til Politiforbundet, at årsagen til politiets besøg bliver nævnt i dokumentaren. Det bliver ganske vist nævnt, men ikke som en faktuel oplysning.

Familiens advokat Claus Bonnez udtaler: 

tidskode 35:33: "Til kommunen, dér har politiet forklaret, at grunden til, de skal ind i den lejlighed, det er for at anholde Adnan med henblik på en afhøring."

Denne udtalelse fremstår ikke som en faktuel oplysning om det politimæssige formål. Udtalelsen fremstår derimod som advokatens holdning til, at politifolkene har anført en "dårlig undskyldning" i en indberetning til de sociale myndigheder. Efter en kort talepause fortsætter advokaten:


tidskode 35:46: "Formentlig efter, at der er en jurist, der har kigget på sagen, så ændrer de det til: Nej, grunden til, at de måtte sparke døren ind, det var for at beskytte barnet og moren, og fordi de var bange for manden, han ville hoppe ud ad vinduet."

Advokatens opfølgende udtalelse handler slet ikke om årsagen til anholdelsen, men om årsagen til, at døren blev sparket ind. Men i sammenhængen bidrager advokatens opfølgende udtalelse til at skabe yderligere uklarhed om, hvorfor Adnan Ibrahim skulle anholdes. 

Journalisten bidrager også. Eva Smith spørger journalisten: 

tidskode 35:23: "Men, men, hvorfor skal han anholdes?", hvortil journalisten svarer: "Jamen, det er jo altså… det er et godt spørgsmål."

Samlet set giver dokumentaren således, helt uberettiget, indtryk af, at der er tvivl om, hvorfor Adnan Ibrahim skal anholdes. 

Dette klagepunkt omhandler endnu en social hændelse, som DR vælger at fortie, omend det er synligt i en rystet privatoptagelse i 3 sekunder. DR vælger i stedet at fokusere på en ødelagt dør. I sit svar afviser DR ikke at være bevidst om den sociale hændelse, men henholder sig blot til en udtalelse fra familiens advokat. Dokumentaren fortier i forbindelse med denne hændelse desuden det faktum, at lejligheden ikke er Adnan Ibrahims bopæl (i dokumentaren kalder han det "hjem"). Denne oplysning ville ellers have gjort det åbenlyst for seerne, at politiet sandsynligvis allerede tidligere har forsøgt at finde Adnan Ibrahim på hans egen adresse (i Kolding), og at politiet derfor kunne have en berettiget formodning om, at Adnan Ibrahim forsøgte at undgå politiet. 


Kommentar til DR's "Ad 12":

DR nævner igen i sit svar en række forhold, som slet ikke indgår i Politiforbundets klage. Klagepunktet går på, at Sulaiman Ibrahims udtalelser strider mod påstanden om Farhads politi-angst, og at hans udtalelser ikke stemmer overens med videoklippet, samt at det dokumentationsbærende klip er bearbejdet.

DR's svar bekræfter, at DR ikke har foretaget en vurdering af videoklippets autenticitet. DR skriver i sit svar, at retten har vurderet, at optagelsen er ægte, men det er ikke korrekt. Retten har ikke foretaget en teknisk undersøgelse. 

Retten har aldrig vurderet, at politifolkene løj om familiemedlemmernes råberi. På trods af dette benytter DR netop videoen som et bevis på, at politifolkene løj om familiens råberi. Her forvandler DR igen et forsvar til en anklage, på samme måde som det skete med tolkens vidneudsagn omkring afhøringen af Adnan Ibrahim. Den video, der bidrog til at skabe tvivl om familiemedlemmernes skyld, bliver nu brugt som bevis for en anklage om, at politifolkene har løjet om, hvorfor de løb efter Farhad. Denne anklage er alvorlig, fordi betjentenes forfølgelse af Farhad kædes direkte sammen med hans forsvinden. Logikken i dokumentaren er: "Hvis politifolkene løj om familiens råberi, så må der jo have været en anden - ulovlig - grund til, at de forfulgte Farhad og hans bror."

Det er DR, og ikke retten, der bruger videoklippet som bevis for en anklage. Derfor ligger ansvaret for bevisets ægthed hos DR. Det er tydeligt, at DR ikke har foretaget et grundigt tjek af videoen. Som det fremgår af Politiforbundets klage til DR, er Hefkr Ibrahims beskrivelse af Farhads placering til venstre for bilen nemlig i klar modstrid med videoen, hvor man i brøkdele af et sekund ser Farhad til højre for bilen. 

Som det fremgår af Politiforbundets klage til DR er der desuden klare indikationer på, at videoen ikke indeholder optagelsens autentiske lydspor. Det er et ubestrideligt faktum, at dokumentaren indeholder minimum syv sekvenser, hvor privatoptagelser bliver præsenteret som autentiske optagelser, på trods af, at de rent faktisk er blevet bearbejdet. Derudover indgår der i dokumentaren fire øvrige klip, som bliver brugt til at dokumentere forhold, som rent faktisk ikke finder sted. Denne video ville således blot være den tolvte i rækken af videoklip i DR's dokumentar, som enten er bearbejdet eller anvendt forkert.

DR har i sit svar ikke ønsket at verificere videoens ægthed. DR har ikke en gang ønsket at afklare, om DR er i besiddelse af den originale optagelse. Det er ellers ikke svært og kræver ikke udlevering af optagelserne. Et simpelt screendump af videofilens informations-vindue ville være nok til at dokumentere, at DR i det mindste har den oprindelige optagelse. Videofilens informations-vindue indeholder bl.a. information om, hvornår optagelsen har fundet sted, og med hvilken telefon-model, optagelsen er foretaget. Men ikke engang denne simple dokumentation er DR i stand til at levere. På den baggrund er det Politiforbundets konklusion, at også dette dokumentationsbærende klip er bearbejdet.


Angående dokumentarens tilsidesættelse af retningslinjerne

  • Dokumentaren anklager uretmæssigt og uden dokumentation politifolkene for at have givet falske vidneudsagn i retten:
  • tidskode 05:50:
    Adam Diderichsen: "Det er meget almindeligt i klagesager om politiet, at der er to ret forskellige udgaver af historien, afhængig af om man spørger politifolkene eller om man spørger den borger, der nu klager. Og derfor har man ligesom kun deres modstridende forklaringer at støtte sig til. Det særlige ved denne historie er jo i høj grad, at vi så har et ekstra vidne i form af tolken her, som så kan forklare pågældendes historie."

Herefter følger et telefoninterview med tolken, der bekræfter Adnan Ibrahims historie og dermed underkender politifolkenes udsagn. 

 

NOTE: Adam Diderichsens udtalelse giver indtryk af, at han udtaler sig om en klagesag mod politiet. Men det er ikke tale om en klagesag. Der er tale om en retssag, hvor Adnan Ibrahim er tiltalt for vold og trusler. Retten har IKKE vurderet, at politiets udtalelser er usande. Retten har blot vurderet, at det ikke uden for enhver rimelig tvivl kan bevises, at Adnan Ibrahim har begået vold og trusler.

  • tidskode 15.14:
    Tekst i billedet: "I retten forklarer betjentene, at de var nødt til at anholde ham, da han forhindrede deres arbejde med at undersøge cafeen for ulovlig spiritus." 

Claus Bonnez: "Politifolkene forklarer, at de kan ikke gennemføre denne her undersøgelse, fordi han er så støjende og generende, øhh Artesh."

Journalist: Ser du, om der er nogle betjente, der rent faktisk går rundt og undersøger noget?

Adam Diderichsen: "Ja, der er en betjent i billedet, der åbner nogle skabe og kigger og ser, hvad der er der. Så de er jo i gang med at undersøge stedet, så jeg har umiddelbart svært ved at se at han forhindrer dem i at udføre deres opgave."

 

NOTE: Retten har IKKE vurderet, hvorvidt politiets udtalelser er sande eller ej. Optagelserne fra overvågningskameraet fremstår uberettiget som dokumentation, eftersom overvågningskameraet ikke har optaget lyd. Lyden er lagt på optagelserne efterfølgende i DR's bearbejdning. Overvågningskameraet viser desuden kun cafeens bar-område og ikke lageret, toilettet og resten af cafeen, som ifølge BBR udgør i alt 127 m2. Se plantegning på side 53 i bilag " Annulleret byggesag (023402-P19-388-20)"

 

  • tidskode 47:03:

Journalist: "Og det der så er spørgsmålet. Hører du politiet identificere sig? Ser du nogen vise politiskilte. Hører du nogen skrige i 10-20 sekunder?"

Eva Smith: "Nej."

Adam Diderichsen: "Man kan ikke høre det."

Eva Smith: "Så tyder det jo på, at de afgiver en falsk forklaring. Ja. Det må man sige."

NOTE: Retten har IKKE vurderet, at politiets udtalelser er usande. Retten har blot vurderet, at det ikke uden for enhver rimelig tvivl kan bevises, at de tiltalte familiemedlemmer har begået de handlinger, de er tiltalt for.

  • tidskode 57:57:
    Tekst i billedet:
    "Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har ikke svaret på, om man har anmeldt betjentene for falsk anmeldelse og falsk forklaring i retten."

    NOTE: Denne information indikerer meget tydeligt, at DR mener, der er grund til at indlede en politisag mod politifolkene for falsk anmeldelse og falsk forklaring.
  • Dokumentaren anklager uretmæssigt og uden dokumentation politifolkene for at have indleveret uberettigede indberetninger til de sociale myndigheder:

     
    • tidskode 36:41:
      Claus Bonnez: "De anmelder, at den her mor brugte sit barn som skjold over for politiet og dermed udsatte sit barn for vanrøgt. Det anmelder de så til kommunen. Havde der ikke været videomateriale, så kunne man godt forestille sig de børn, var blevet tvangsfjernet."

      ​​NOTE: Det fremgår af videooptagelserne, at moren rent faktisk tager to småbørn i favnen og holder dem op foran sig, straks efter politiet fortæller hende, at døren vil blive slået ind (tidskode 33:35 og bilag "video-bilag 1, børn som skjold")

       
    • tidskode 28:15:
      Journalist: "Og det så ikke engang den fulde sag, fordi det, som betjentene også gør, er, at de laver så en underretning på det ene barn."
      Tekst i billedet (fremhævet citat fra et dokument): "Der lå på gulvet i en fordelingsgang og sov"
      Journalist: "De så en af børnene ligge i en fordelingsgang og sove."
      Tekst i billedet (fremhævet citat fra et dokument):
      "De to mænd og kvinden råbte flere gange til M. at han også skulle filme."
      Journalist: "Og så i øvrigt sagde at, forældrene piskede en stemning op."
      Tekst i billedet (fremhævet citat fra et dokument):
      "Mens han forsøgte at imitere de voksnes voldsomme og ustabile adfærd."
      Journalist: "Hvor han også, drengen, blev grebet af det her. Det, der så er i det, det er, at drengen har været i skole. Han er slet ikke på stedet, der bliver alligevel lavet en underretning på ham."

Eva Smith: "Nej, nej. Ja, det. Jamen, jeg kan jo godt forstå, hvis familien er noget rystet over det der, fordi nu går man også efter børnene, ikk'? Nu går man også efter de er dårlige forældre og skal have fjernet deres børn, ikk’. Det er jo det, der er meningen med det. I hvert fald genererer man dem så meget, man nu kan."

 

NOTE: Som dokumentation vises et fraværsstamkort, hvor der helt tydeligt mangler en underskrift fra skolelederen (tidskode 28:58, se bilag: "foto-bilag 3, underskrift mangler"). Desuden fremgår det af videooptagelserne, at der ER en dreng i skolealderen til stede (tidskode 23:17, bilag: "video-bilag 12, skolebarn deltager i konflikt"). Politiets fejl består således efter alt at dømme udelukkende i, at der er noteret forkert navn på indberetningen. Alligevel fremstiller dokumentaren indberetningen som løgnagtig chikane. 

 

  • Dokumentaren anklager uretmæssigt og uden dokumentation politifolkene for at have udøvet unødig magtanvendelse:

     
    • tidskode 25:17:
      Eva Smith:
      "Det er unødvendig vold. Jo, altså, det de har brug for, er jo bare at få hans arme om på ryggen, så de kan give ham nogle håndjern på. Der er jo ikke nogen grund til at gøre ham fortræd." ... videooptagelser ... Eva Smith: "Hvis situationen er den, hvad noget tyder på, at han allerede er lagt ned, han har armene bag ryggen, og man egentlig bare skal have, fæstnet hans håndled til hinanden, og man så bruger peberspray, så vil jeg sige det er ulovligt. Det er vold."


NOTE: Det fremgår NETOP af videooptagelserne, at magtanvendelsen er nødvendig. Hefkr Ibrahim kæmper nemlig imod, at hans hænder bliver samlet bag ryggen (tidskode 25:07 langsom gengivelse er nødvendig, bilag: "video-bilag 10, modstand mod håndjern Hummelkærsvej").
 

  • tidskode 14:16:
    Adam Diderichsen:

"Men når man lige umiddelbart ser de billeder, vi nu har fra situationen, så synes jeg, det er svært at forstå, at det skulle være nødvendigt at anvende så meget magt i denne her situation. Altså fordi at øh sigtede går jo med ud på gaden og ud fra hvad vi nu kan se på det her billedmateriale, så synes jeg det snarere virker som om det er politiet der eskalerer situationen. Og det, det er bekymrende."


NOTE: Billedmaterialet dokumenterer NETOP, at magtanvendelse ER nødvendig. Artesh Ibrahim kæmper nemlig imod, at hans hænder bliver samlet bag ryggen (tidskode 15:54, langsom gengivelse er nødvendig, bilag: "video-bilag 11, modstand mod håndjern vandpibecafeen").

 

  • Dokumentaren anklager uretmæssigt og uden dokumentation politifolkene for at have udøvet vold:

     
    • tidskode 49:50:
      Sulaiman Ibrahim:

"Mens Mohammed står der, går de hen til Farhad, der filmer. Så bokser de ham, og så samtidig angriber de Mohammed."

 

NOTE: Videooptagelsen viser, at Farhad ikke står til venstre for bilen, som Sulaiman Ibrahim hævder. Optagelsen viser også, at Mohammed går hen imod en betjent, og at denne betjent herefter nærmer sig Mohammed med begge hænder i lommen. (tidskode 40:50, langsom gengivelse er nødvendig, se bilag: "video-bilag 4, slow hoved" og "video-bilag 3, slow forsæde").

 

  • 38 gange i dokumentaren bliver det sagt, at politifolkene slår (ex: tidskode 34:07: "de slår ham", tidskode: 34:30: "de slår hans søn"). Der fremlægges ingen dokumentation for disse anklager.
     
  • Dokumentaren anklager uretmæssigt og uden dokumentation politifolkene for at have udført/foranlediget en telefontrussel mod en kvinde og hendes børn:
     
    • tidskode 51:30, bilag: "video-bilag 14, altså moren er konkret":
      Journalist (henvendt til politiinspektør Carit Thomas Andersen): "Altså, moderen er konkret blevet truet, og hendes børn er blevet truet af et anonymt telefonopkald. Og bagefter så forsvinder drengen. Peger det ikke på, at der er et eller andet, man skal være opmærksom på her?"
       
  • Dokumentaren anklager uretmæssigt og uden dokumentation politifolkene for at have været ansvarlig for en ung mands forsvinden:
     

Claus Bonnez: "Det er jo ret sikkert i den sag, at de sidste, der har haft kontakt med ham, er politiet."
 

  • tidskode 51:30, bilag: "video-bilag 14, altså moren er konkret":
    Journalist (henvendt til politiinspektør Carit Thomas Andersen): "Altså, moderen er konkret blevet truet, og hendes børn er blevet truet af et anonymt telefonopkald. Og bagefter så forsvinder drengen. Peger det ikke på, at der er et eller andet, man skal være opmærksom på her?"
     
  • Dokumentaren viderebringer et usandt billede af de faktiske forhold ved at præsentere 5 dokumentationsbærende klip som autentiske, på trods af, at de er bearbejdede:
     
    • tidskode 11:08: Overvågningsoptagelser uden lyd er blevet tilføjet lyd 
      (musik)
       
    • tidskode 12:50: Overvågningsoptagelser uden lyd er blevet tilføjet lyd 
      (musik og diskussion mellem Artesh Ibrahim og betjent)
       
    • tidskode 13:17: Overvågningsoptagelser uden lyd er blevet tilføjet lyd 
      (musik og diskussion mellem Artesh Ibrahim og betjent)
       
    • tidskode 13:26: Overvågningsoptagelser uden lyd er blevet tilføjet lyd 
      (diskussion mellem Artesh Ibrahim og betjent)
       
    • tidskode 13:37: Overvågningsoptagelser uden lyd er blevet tilføjet lyd ("sparkelyd"/"trommelyd", musik samt tre klageråb, "av" eller "åh")
       

NOTE: Ovenstående 5 bearbejdede klip fremgår af bilag: "video-bilag 6, sekvenser med overvågningskamera"

 

  • tidskode 18:11: Optagelse af telefontrussel. I forhold til en optagelse af samme hændelse bragt i en artikel Politiken den 25. september 2023 er der tilføjet telefonlyde og fjernet stemmer. 


NOTE: De to klip er samlet i bilag "video-bilag 8, telefontrusler".

 

  • Dokumentaren viderebringer et usandt billede af de faktiske forhold ved at præsentere 2 klip som bevis på ulovlig magtanvendelse, selvom klippene ved en nøje gennemgang rent faktisk viser, at magtanvendelsen var nødvendig og berettiget:
     
  • tidskode 13:52: Anholdelse af Artesh Ibrahim foran vandpibecafeen. Langsom gengivelse af klippet viser, at han kæmper IMOD at få håndjern på, men dokumentaren hævder uberettiget, at der foregår unødig magtanvendelse.

bilag: "video-bilag 11, modstand mod håndjern vandpibecafeen"
 

  • tidskode: 25:08 Anholdelse af Hefkr Ibrahim på Hummelkærsvej. Langsom gengivelse af klippet viser, at han kæmper IMOD at få håndjern på, men dokumentaren hævder uberettiget, at der foregår unødig magtanvendelse.

bilag: "video-bilag 10 modstand mod håndjern Hummelkærsvej"
 

  • Dokumentaren viderebringer et usandt billede af de faktiske forhold ved at præsentere materiale som værende gyldig dokumentation, selv om det ikke er det:

     
    • tidskode 28:57: Fraværsstamkort vises som bevis på, at et barn ("M") var mødt i skole. En forstørrelse af klippet viser dog, at dokumentet mangler underskrift fra den udstedende part (skolelederen) og således ikke er gyldig dokumentation.

Se bilag: "foto-bilag 3, underskrift mangler"
 

  • Dokumentaren viderebringer et usandt billede af de faktiske forhold ved at anvende den samme ekspertudtalelse (Adam Diderichsen) i forhold til to vidt forskellige hændelser:
  • tidskode 00:42: 
    Privatoptagelse: En kvinde skriger, og en mand råber: "De slår hans søn, De slår hans søn, De slår hans søn".

Adam Diderichsen: "Hvis det er tilfældet, så er der noget helt galt her."
 

  • tidskode 29:14: 
    Adam Diderichsen: "Og hvis det er tilfældet, så er det selvfølgelig helt i strid med god politifaglig praksis. Altså, så er der noget helt galt her." 
     

NOTE: De to klip er samlet i bilag "video-bilag 9, ekspertvurdering brugt 2 gange"
 

Det er en skærpende omstændighed, at flere af ovenstående forhold er omfattet af straffeloven.


 

Bilagsoversigt:

271223 - Klage til DR

Politiforbundets klage til DR af 27. december 2023.

 

Politiforbundet - klagesvar fra DR Dokumentar

DR’s svar af 24. januar 2024 på Politiforbundets klage af 27. december 2023.

 

Annulleret byggesag (023402-P19-388-20)

Dokumentation: At der aldrig blev givet ibrugtagningstilladelse til vandpibecafe (hvilket desuden er en forudsætning for alkoholbevilling) samt plantegning over lokalerne.

 

artikel-bilag 1, familiens vandpibecafe DR

Dokumentation: At DR selv har skrevet i en artikel, at det var familiens vandpibecafe

 

foto-bilag 1, facebookopslag

Dokumentation: At familien opfordrede folk til at kontakte politiet med oplysninger om den angiveligt forsvundne Farhad, og dermed næppe kan have opfattet politiet som en trussel mod Farhad.

 

foto-bilag 2, skoledreng deltager i konflikt

Dokumentation: At et af familiens skolebørn var til stede og deltog aktivt i familiens konfrontation med politiet i forbindelse med en anholdelse.

 

foto-bilag 3, underskrift mangler

Dokumentation: At der mangler underskrift fra skoleleder på det fraværsstamkort, som angiveligt beviser, at "M" var i skole på en specifik dag. Feltet "skolelederens underskrift" er tomt.

 

lyd-bilag 1, bildøre

Dokumentation: Lyden af de fem bildøre, som man ser blive lukket i, i klippet, er meget ensartet. Det er bemærkelsesværdigt, eftersom der er tale om to forskellige biler, og at mobiltelefonen, der optager, er helt tæt på den ene bil og ca. 10 meter fra den anden bil. Dette indikerer, at lydsporet er et sammenklip af forskellige optagelser.

 

lyd-bilag 2, ordrer

Dokumentation: Man hører, at Sulaiman Ibrahim i løbet af blot 11 sekunder i alt 7 gange beordrer sine to nevøer til at tænde mobilen eller filme. Mindst én af nevøerne (Mohammed som har lavet optagelsen) var dog allerede helt åbenlyst i fuld gang med at optage uden for bilen. Disse ordrer giver ikke mening i forhold til den viste situation. Det ville f.eks. give bedre mening, hvis Sulaiman Ibrahim afgav disse ordrer, mens de alle endnu var i bilen, og Sulaiman Ibrahim fokuserede på at køre eller parkere bilen. Lydsporet forekommer at være et sammenklip af forskellige optagelser.

 

lyd-bilag 3, afbrudt

Dokumentation: Man hører, at Sulaiman Ibrahims stemme bliver afbrudt meget brat. Dette indikerer, at der er klippet i lydsporet.

 

video-bilag 1, børn som skjold

Dokumentation: Man ser en mor gå hen imod fordøren med to små børn i favnen, umiddelbart efter at en betjent har advaret om, at døren vil blive slået ind. Forinden i klippet har hun ikke børn i favnen, så hun har aktivt taget børnene op og gået hen til døren, velvidende at den ville blive slået ind. Dette modsiger dokumentarens information om, at de involverede politifolk løj om, at moren brugte børnene som skjold.

 

video-bilag 2, 9april

Dokumentation: Dette er det klip, som bliver vist i dokumentaren fra natten den 9. april, hvor Farhad angiveligt forsvandt. Det er formodningen, at lydsporet på dette klip er blevet bearbejdet, hvilket dokumenteres med lydbilag 1, 2 og 3.

 

video-bilag 3, slow forsæde

Dokumentation: Et brudstykke fra klippet fra den 9. april vist i slowmotion. Dette giver mulighed for at konstatere, at Farhad sidder på bilens passagersæde foran, mens Mohammed (der filmer) sidder på bagsædet, hvor han først filmer ud ad venstre bagvindue og derefter rykker til højre og går ud ad højre bagdør.

 

video-bilag 4, slow hoved

Dokumentation: Vi ser kortvarigt, at Farhads hoved kommer ind foran kameraet (Mohammed filmer). Det fremgår tydeligt af optagelsen, at de to er placeret ved bilens højre side. Dette modstrider dokumentarens oplysninger, hvor Sulaiman Ibrahim hævder, at Farhad stod og filmede på venstre side af bilen.

 

video-bilag 5, Farhad står her og filmer

Dokumentation: Sulaiman Ibrahim viser og siger, at Farhad stod og filmede på venstre side af bilen. Men vi ved fra video-bilag 4, at han var på den anden side af bilen.

 

video-bilag 6, sekvenser med overvågningskamera

Dokumentation: Overvågningskameraet optager ikke lyd. I dokumentaren er der dog real-lyd på 5 ud af 7 klip fra overvågningsoptagelserne, og som seer får man den klare opfattelse, at lyd og billede hører sammen. Klippene fremstår som autentiske og dokumentationsbærende, selv om det ikke er tilfældet. Lydsporet er lagt på efterfølgende. Muligvis har man valgt at bruge lyden fra en anden optagelse af en konfrontation mellem Artesh Ibrahim og en betjent for at tilføre scenen dramatik.

 

video-bilag 7, 24Syv DR erkender fejl

Dokumentation: DR's programansvarlige Thomas Falbe erkender, at brugen af en "sparkelyd"/"trommelyd" var forkert og brød med DR's principper om at dokumentationsbærende klip ikke skal bearbejdes. Han fortæller, at de ikke har "fanget" denne lyd i DR's gennemsyn af programmet. 

 

video-bilag 8, telefontrusler

Dokumentation: Optagelsen af telefontruslen fremstår i dokumentaren som et "autentisk opkald". Men optagelsen er ændret i forhold til en optagelse af samme hændelse, som Politiken tidligere har bragt. Lyd er tilført, og stemmer er fjernet.

 

video-bilag 9, ekspertvurdering brugt 2 gange

Dokumentation: Dokumentaren bruger den samme udtalelse fra Adam Diderichsen som kommentar til to vidt forskellige hændelser.

 

video-bilag 10, modstand mod håndjern Hummelkærsvej

Dokumentation: En slowet og zoomet visning af dokumentarens klip fra en anholdelse på Hummelkærsvej. Vi ser, at betjentene ikke udøver unødig magtanvendelse, men at de netop blot forsøger at samle mandens hænder på ryggen, så de kan give ham håndjern på. Ifølge ekspertkilden Eva Smith er det netop dét, der er betjentenes opgave. I dokumentaren vises klippet uden zoom og i normal hastighed, hvilket gør det umuligt at se, hvad der rent faktisk foregår.

 

video-bilag 11, modstand mod håndjern vandpibecafeen

Dokumentation: En slowet og zoomet visning af dokumentarens klip fra en anholdelse ved vandpibecafeen. Vi ser, at betjentene ikke udøver unødig magtanvendelse, men at de netop blot forsøger at samle mandens hænder på ryggen, så de kan give ham håndjern på. Ifølge ekspertkilden Eva Smith er det netop dét, der er betjentenes opgave. I dokumentaren vises klippet uden zoom og i normal hastighed, hvilket gør det umuligt at se, hvad der rent faktisk foregår.

 

video-bilag 12, skolebarn deltager i konflikt

Dokumentation: Politifolkene bliver i dokumentaren beskyldt for at chikanere familien ved at indberette til de sociale myndigheder, at der var et barn til stede. Her ser vi (ligesom i foto-bilag 2) beviset for, at der var et barn til stede, som deltog aktivt i konflikten, ganske som det fremgik af politiets indberetning. Dette klip anskueliggør samtidig, hvor svært det er som seer at opfatte barnets tilstedeværelse, idet han kun ses i 2 gange 3 sekunder på rystede, utydelige optagelser. 

 

video-bilag 13, vi har et barn der er forsvundet

Dokumentation: Journalisten retter her en klar beskyldning mod politifolkene. Han opremser en række hændelser (bl.a. Farhads angivelige forsvinden) og kalder det "sigtelser der allesammen involverer betjentene". 

 

video-bilag 14, altså moren er konkret

Dokumentation: Journalisten giver udtryk for, at der er klar sammenhæng mellem telefontruslen mod Farhads mor og Farhads angivelige forsvinden. Dermed retter dokumentaren en alvorlig anklage mod politifolkene, idet dokumentaren i andre klip forbinder politifolkene med begge hændelser.

 

video-bilag 15, det er jo ret sikkert at de sidste

Dokumentation: Familiens advokat hævder at politifolkene var de sidste til at se Farhad, inden han angiveligt forsvandt. Dette er en påstand, som dokumentaren på ingen måde tager forbehold for eller udfordrer. Dermed kommer denne påstand til at fremstå som fakta, hvilket understøtter anklagen mod politifolkene om at være skyld i Farhads angivelige forsvinden.

 

video-bilag 16, hvis du skulle sætte nogle ord

Dokumentation: Journalistens spørgsmål i sammenhæng med Hefkr Ibrahims svar giver indtryk af, at der er en klar sammenhæng mellem de involverede politifolk og Farhads angivelige forsvinden. Dermed retter dokumentaren en alvorlig anklage mod politifolkene.

Links