Klage over DR-dokumentar "Forfulgt af politiet?"

OBS. DR har svaret på Politiforbundets klage. DR's svar er sat ind under de relevante afsnit nedenfor. 

Vedrørende: Klage over dokumentar

På vegne af 13 polititjenestemænd (herefter benævnt betjente) ved Sydøstjyllands Politi indbringer Politiforbundet hermed en klage over dokumentaren ”Forfulgt af politiet?” til DR’s ledelse. Det er Politiforbundets vurdering, at dokumentaren, der blev bragt på DR1 den 8. oktober 2023, overtræder de presseetiske regler.

Dokumentarens skadevirkninger er ganske omfattende. Den har skabt grundlag for en hadsk stemning og chikane mod flere af de involverede betjente og deres familie. Dette er kommet til udtryk såvel på de sociale medier som i personernes hverdagsliv. To familier har måtte flytte fra deres hjem på grund af et kritisk trusselsbillede. Derudover anser Politiforbundet dokumentaren for uretmæssigt at have skadet tilliden til politiet så alvorligt, at politiledelsen senere for at sikre ro om det lokale politiarbejde har følt sig nødsaget til lukke den patrulje, hvor hovedparten af de 13 involverede betjente var beskæftiget. Selv om betjentenes politidirektør i en pressemeddelelse har udtrykt fuld tillid til dem, har dokumentaren således også haft en væsentlig negativ indvirkning på deres arbejdsliv og politimæssige karriere. Kort og godt har dokumentaren haft høje omkostninger for 13 borgere i Danmark, som blot har udført deres arbejde.

DR’s dokumentar fortæller en historie om:

…en hæderlig, arbejdsom familie, som passer godt på sine børn. Familien har boet mange år i Vejle og har aldrig haft noget med politiet at gøre, indtil den dag et af familiemedlemmerne bliver frifundet i en retssag. Familien bliver uberettiget opsøgt på job og bopæl af en gruppe betjente fra Vejle Politi, og familien udsættes for ulovlige ransagninger og falske anklager fra betjentenes side. 16-årige Farhad havde psykiske problemer på grund af angst for politiet, og en nat i april 2022 forsvinder han sporløst efter at være blevet jagtet af en betjent. Han er ikke set siden og har dermed været forsvundet i halvandet år.

Dokumentarens fortælling består af følgende hændelser/scener:

• Lørdag den 14. januar 2023:

Eftersøgning af 16-årige Farhad foretaget af den frivillige hjælpeorganisation ”Missing People” i skovområdet Grejsdalen i Vejle. I dokumentaren beskrives hændelsen med reportage fra eftersøgningen, desuden foretages flere interviews på stedet.

• Fredag den 25. september 2020:

Afhøring af Adnan Ibrahim på Vejle Politistation. I dokumentaren beskrives hændelsen med en video-rekonstruktion.

• Torsdag den 26. august 2021:

Betjente foretager besøg på vandpibecafeen på Vestergade. Besøget ender med anholdelse af Artesh Ibrahim. I dokumentaren beskrives hændelsen med optagelser fra et overvågningskamera i cafeen og private mobiltelefonoptagelser foretaget af medlemmer af familien.

• Mandag den 11. okt. 2021:

Hjemme hos Shayan Ibrahim (hendes bopæl oplyses at være ovenpå cafeen, altså på Vestergade i Vejle). I dokumentaren beskrives hændelsen med en lydoptagelse af en telefonsamtale samt en video-rekonstruktion.

• Mandag den 8. nov. 2021:

Betjente foretager besøg på adressen Hummelkærsvej i Vejle, hvor flere familiemedlemmer opholder sig. Besøget ender med anholdelse af Sulaiman Ibrahim og Artesh Ibrahim. I dokumentaren beskrives hændelsen med optagelser fra flere private mobiltelefonoptagelser foretaget af medlemmer af familien.

• Tirsdag den 9. nov. 2021:

Betjente foretager besøg på adressen Finlandsvej i Vejle. Besøget ender med anholdelse af Adnan Ibrahim. I dokumentaren beskrives hændelsen med optagelser fra flere private mobiltelefonoptagelser foretaget af medlemmer af familien.

• Lørdag den 9. apr. 2022:

Møde mellem fire betjente i civil patruljevogn og tre familiemedlemmer i bil på Hummelkærsvej i Vejle. I dokumentaren vises optagelser fra hændelsen fra flere private mobiltelefonoptagelser foretaget af medlemmer af familien.

• Lørdag den 9. apr. 2022:

Medlemmer af familien står foran indgangen til Vejle Politistation på Skolegade i Vejle. I dokumentaren beskrives hændelsen med optagelser fra flere private mobiltelefonoptagelser foretaget af medlemmer af familien.

I dokumentaren interviews følgende personer (de angivne titler og relationer for personerne er de samme, som dem der vises i dokumentarens undertekster):

• Claus Bonnez, familiens advokat
• Hefkr Ibrahim, softwareudvikler, onkel til Farhad
• Artesh Ibrahim, softwareteknologistuderende VIA, onkel til Farhad
• Adnan Ibrahim, frisør, onkel til Farhad
• Sulaiman Ibrahim, onkel til Farhad
• Shayan Ibrahim, smykkedesigner, mor til Farhad
• Mohammed, storebror til Farhad
• Jwan, lillebror til Farhad
• Carit Thomas Andersen, politiinspektør, Sydøstjyllands Politi
• Jens Lyng Michelsen, efterforskningschef, Sydøstjyllands Politi (telefoninterview)
• Mohamed Abdou, tolk
• Adam Diderichsen, politiforsker, Syddansk Universitet
• Eva Smith, professor emerita, Københavns Universitet

Desuden afspilles lydoptagelser af to personer, der i dokumentaren præsenteres således:

• Ukendt mand
• Ahmed, sagsbehandler Memox, Vejle Kommune

Derudover indgår følgende personer i centrale scener i dokumentaren:

• Adnan Ibrahims hustru
• Vivian Eriksen, pårørendeansvarlig, Foreningen Missing People
• Lars, indsatsleder, Foreningen Missing People
• Farhad Tober
• Thomas Lemke, journalist

I dokumentaren foretages der interview af otte repræsentanter for familien (herunder familiens advokat) samt to repræsentanter for politiet. Derudover interviewes tre principielt neutrale fagpersoner. Taletiden mellem disse kilder er blevet fordelt således:

• Familiens otte repræsentanter: 21 minutter, 40 sekunder
• De tre fagpersoner: 5 minutter, 40 sekunder
• Politiets to repræsentanter: 3 minutter, 30 sekunder

Politiforbundet anerkender, at de 13 betjente, som forbundet klager på vegne af, har afstået fra at udtale sig til dokumentaren. Det har de bl.a. gjort for at beskytte deres privatliv, og fordi deres mulighed for at kommentere konkrete forhold er begrænset på grund af deres tavshedspligt. Betjentene er bevidste om, at de dermed har frasagt sig muligheden for at bidrage med personlig viden og personlige oplevelser omkring de episoder, der måtte blive belyst i dokumentaren.

De har dog haft en naturlig og berettiget forventning om, at DR ville tilstræbe objektivitet, balance og korrekthed i dokumentaren. Det er Politiforbundets opfattelse, at dette desværre ikke er tilfældet. Hovedparten af klagepunkterne angår forhold, som betjentene ikke ville have haft en mulighed for at opdage eller italesætte, selv om de havde valgt at stille op til interview. Formålet med denne klage er ikke at kritisere DR for at påpege fejl i politiarbejdet, fordi fejl kan ikke undgås. Men ét er at påpege fejl, et andet er at insinuere, at fejl bliver begået af disrespekt for loven.

Denne klage er udarbejdet på baggrund af en journalistisk gennemgang af de forhold, der beskrives i dokumentaren. De klagepunkter, der fremlægges, bygger på offentligt tilgængeligt materiale, som også DR selv har adgang til via andre medier, sociale medier, aktindsigt hos myndigheder og internetsøgning. Derudover er der klagepunkter, der baserer sig på DR’s håndtering af selve indholdet af dokumentaren.

Dokumentarens manglende objektivitet og faktuelle præcision eksemplificeres i flere tilfælde ved en påfaldende ukritisk tilgang til familiens forklaringer. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at klagen ikke sigter på at mistænkeliggøre familien eller andre medvirkende, men blot at synliggøre den store ubalance, der er i DR’s vurdering af parternes udsagn. Ansvaret for at producere en ordentlig og redelig dokumentar hviler ikke på familien eller øvrige kilder, men udelukkende på DR.

DR's indledende bemærkninger. Klik og læs her: 

Vedrørende klage over DR Dokumentaren "Forfulgt af politiet?"

Politiforbundet v. Heino Kegel (herefter Klager) har på vegne af 13 politibetjente (herefter "Betjente) ved Sydøstjyllands Politi klaget over dokumentaren "Forfulgt af politiet?" (herefter "Programmet"), der udkom på DRTV søndag den 7. oktober 2023 og blev sendt på DRl den 8.oktober 2023. Det fremgår af klagen, at programmet skulle indeholde en række faktuelle fejl og en mangel på objektivitet, der skal have skadet borgeres tillid til politiet og haft høje omkostninger for de 13 involverede

Indledende bemærkninger:

DR har på ingen måde nogen interesse i at skabe unødig mistillid til dansk politi. Det er imidlertid en af mediernes fornemmeste opgaver at varetage sin rolle som "public watchdog", hvilket er fastslået af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den primære historie i Programmet er en journalistisk undersøgelse af det, den dansk/syriske familie opfatter som chikane fra flere Betjente. I flere tilfælde rejser familiens advokat desuden kritik af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

DR bemærker, at politiets magtudøvelse, herunder brug af peberspray, er et emne med stor samfundsmæssig interesse, og det på publiceringstidspunktet og fortsat er under debat i offentligheden.

Redaktionen har i arbejdet med Programmet gennemgået rets- og dombøger med Betjentenes, familiemedlemmers og andres forklaringer og sammenholdt dem med timevis af videomateriale samt en række andre dokumenter og kilder.

De videosekvenser af politiforretninger, der vises i programmet, er medtaget efter følgende kriterier:

1/ Via aktindsigt i retsbøgerne fra retsmøderne og retssagerne om samme politiforretning er episoderne veldokumenterede med adgang til både familiens og Betjentenes vidneudsagn.

2/ Den enkelte videosekvens dækker de dele af politiforretningen, som Betjentene selv definerer som afgørende for anholdelsen i retsbøgerne.

3/ I flere tilfælde er der uoverensstemmelser mellem de vidneudsagn, Betjentene fremsætter i retten, og det, der fremgår af videooptagelserne af episoderne.

4/ Det er optagelser, der i flere tilfælde har haft betydning for retssagers udfald.

Redaktionen har under produktionen bedt ledelsen fra Sydøstjyllands Politi om at se på videoerne i fem konkrete sager for at få deres vurdering af Betjentenes optræden. Det har ledelsen - som det fremgår af Programmet - afvist til trods for, at en af politiforretningerne var kendt ulovlig af retten på publiceringstidspunktet for Programmet (og en anden blev det efter udsendelse), og at Betjentene flere gange bruger magtanvendelse.

Chefpolitiinspektør Carit Thomas Andersen fra Sydøstjyllands Politi medvirker i Programmet, hvor han får mulighed for at kommentere de konkrete sager og optagelser. Det er DR's opfattelse, at kritikken af politiet er forelagt grundigt jf. Pressenævnets praksis herunder også for de involverede Betjente og at ledelsen fra Sydøstjyllands Politi får rig mulighed for at komme med deres opfattelse af sagerne.

Siden udsendelsen og efter ledelsens beslutning er flere af de betjente, som er med på optagelserne i Programmet, blevet forflyttet og deres enhed er blevet nedlagt midlertidigt.

Det sker efter en artikel i Politiken publiceret tre uger efter Programmet, hvor flere borgere i Vejle fortæller om tilsyneladende "umotiveret vold begået af fire civile betjente", der også optræder i Programmet.

https://politiken.dk/danmark/art9575213/De-kalder-betjentene-for-t%C3%A6skehol­ det.-Oq-det-er-der-en-rigtig-god-grund-til

Ledelsen af Sydøstjyllands Politi skriver i forbindelse med den midlertidige nedlæggelse: "Forløbet omkring politikredsens specialpatrulje, og de episoder, som vi senest har set, rok­ ker desværre ved den tillid. Hver enkelt episode skal naturligvis undersøges grundigt, før der kan konkluderes i de enkelte situationer, men det samlede forløb gør, at vi har fundet det rigtigst indtil videre at nedlægge vores specialpatrulje."

https://politi.dk/sydoestjyllands-politi/nyhedsliste/sydoestjyllands-politi-nedlaegger­    specialpatrulje/2023/10/29

DR har i forbindelse med Programmet taget det størst mulige hensyn til de berørte Betjente ved Sydøstjyllands Politi ved at anonymisere dem ved en billedsløring af deres ansigter samt en sløring af deres stemmer, ligesom DR ikke sætter antal på, hvor mange betjente der er involveret i politiforretningerne. Efter Programmets publicering er billeder af ansatte fra Sydøstjyllands Politikreds blevet delt på sociale medier. Denne chikane har DR offentligt taget skarpt afstand fra. DR kan ikke tage ansvar for andres deling af personlig information på nettet.

Overordnede klagepunkter:

• Betjente opsøgte familien

Dokumentaren bygger på en præmis om, at der er tale om en konflikt mellem to parter: Den syriske familie og en gruppe betjente fra Vejle Politi. DR skriver i sin præsentation af dokumentaren: ”Gennem flere år er en familie fra Vejle igen og igen blevet opsøgt af en gruppe betjente.” Hefkr Ibrahim siger: "man skal sætte en stopper for betjente som dem her", og Eva Smith siger: ”Jeg havde aldrig ventet, at jeg ville få sådan et arsenal af klager over bestemte politifolk i en bestemt by.”

Der er ingen dokumentation for, at de involverede betjente har henvendt sig til familiemedlemmer af andre grunde end rent politimæssige årsager. DR’s præmis er krænkende, udokumenteret og forkert.

DR's svar (1). Klik og læs her:

Det er veldokumenteret, at Sydøstjyllands Politi igennem længere tid har haft politiforretninger med den dansk/syriske familie både med og uden ransagningskendelser. Flere familiemedlemmer er blevet anholdt, tilbageholdt eller stoppet af betjente fra Sydøstjyllands Politi. Det er ligeledes dokumenteret, hvordan medlemmer fra familien ved flere lejligheder er blevet udsat for peberspray ifm. diverse politiforretninger. Dokumentationen i Programmet består af familiens egne videooptagelser af de omtalte hændelser, forklaringer fra retsbøger samt andre relevante dokumenter. På baggrund af denne dokumentation vurderer to uafhængige eksperter hændelserne mellem Betjentene og familien ud fra deres ekspertkompetencer inden for henholdsvis politifaglige og juridiske aspekter.

Ordet "opsøger" bruges et sted i Programmet (tidskode 21.44), hvor der med tekst på billedet står følgende: "8. november 2021, Hummelkærsvej, Vejle, Politiet opsøger familien" Ordet bruges i forbindelse med en politiforretning på familiens adresse den. 8. november 2021. Denne politiforretning bliver 30.november 2022 kendt som værende i strid med loven af Kolding Byret, da retten finder, at Betjentene fra Sydøstjyllands Politi ikke havde lovmæssig hjemmel til at foretage en ransagning på stedet uden dommerkendelse.

Ifølge Den danske ordbog/ordnet.dk er definitionen af at opsøge at "henvende sig et bestemt sted eller hos en bestemt person, som regel i en bestemt hensigt" samt " (målrettet) søge at finde frem til".

Det er DR's opfattelse, at der er dækning for at bruge ordet "opsøgt" om denne episode.

 

• Betjente var årsag til Farhads forsvinden

Dokumentaren har et gennemgående narrativ om, at de involverede betjente har ansvar for Farhads forsvinden og muligvis endda hans død. Således siger indsatslederen for ”Missing People”, at det ikke er ”et kønt syn”, hvis de finder Farhads lig ved eftersøgningen i skoven.

Dokumentaren starter og slutter med billeder fra eftersøgningen efter Farhad, og der vises scener fra eftersøgningen hele seks gange undervejs i dokumentaren. I alt vises ca. 3:30 minutters optagelser fra eftersøgningen. Dokumentarens påstand om politiets skadelige effekt på Farhad står i skærende kontrast til det Facebookopslag, familiemedlemmet Juwan Ibrahim lavede på en nyoprettet Facebookside (”Hjælp os med at finde Farhad”).

Seks dage efter Farhads forsvinden (den 15. april) laver Juwan Ibrahim et opslag i facebookgruppen, hvor familien beder folk om at ringe til enten politiet eller familien, hvis man ser Farhad (foto-bilag 1).

 

Dette er det eneste offentlige opslag i gruppen. Efter den 8. oktober, hvor dokumentaren udkom, eksploderede Facebookgruppen til gengæld med opslag og aktivitet. Nogle spørgsmål trænger sig på:

• • Hvorfor beder familien folk om at kontakte politiet, hvis de mener, at politiet er ansvarlige for Farhads forsvinden?
  • Hvorfor har familien i løbet af halvandet år kun delt et enkelt offentligt opslag i den Facebookgruppe, som skulle bruges til at finde Farhad?

 

DR's svar (2). Klik og læs her: 

I Programmet bliver det på intet tidspunkt sagt, at Betjentene har noget ansvar for, at Farhad Tober forsvinder i april 2022.

I Programmet forklarer Farhad Tobers familie, at drengen forsvinder natten til den 9. april 2022. I programmet ses en videooptagelse optaget af broderen Mohammed Tober, der viser en hændelse mellem Betjente fra Sydøstjyllands Politikreds samt medlemmer fra familien. Derudover indgår også uddrag fra et vidneudsagn fra Retten i Kolding den 5. juni 2022 fra en Betjent fra Sydøstjyllands Politikreds, der var til stede denne aften. Betjenten forklarer i retten, at han løb efter Farhad Tober denne aften, og i forbindelse med eftersættelsen falder Betjenten og han ser Farhad Tober løbe derfra og forsvinde. Efterfølgende fortæller familien, at denne aften var sidste gang, de så Farhad Tober.

Dette fører til, at Farhad Tober efterlyses d. 11. april 2022. Sydøstjyllands Politikreds udsender en efterlysning klokken 16.06 under overskriften:" Hjælp politiet: Har du set 16-årige Farhad?"

I pressemeddelelsen skriver Sydøstjyllands Politi blandt andet følgende:

"Politiet og hans FAMILIE vil sikre, at han har det godt, og ønsker at finde frem til ham, så han kan vende hjem til sin bopæl. Den 16-årige dreng er sidst set på Hummelkærsvej/Baunevej i Vejle natten til lørdag."

I løbet af 2022 tager familien Ibrahim kontakt til organisationen Missing People for at bede om hjælp til at eftersøge efter Farhad Tober.

At DR viser optagelser fra Missing Peoples eftersøgning af Farhad Tober er en faktuel reportagebegivenhed, som vises for at forstå, at Farhad på dette tidspunkt har været forsvundet i månedsvis, og at Farhads familie er meget bekymrede over drengens forsvinden.

Farhad Tober er også efterlyst af Sydøstjyllands Politikreds i dette tidsrum. Den 14. januar 2023 eftersøger frivillige fra organisationen Missing People områder i Grejsdalen i Vejle.

Eftersøgningen sker på baggrund af familiens henvendelse til Missing People, der derudover får lov til en eftersøgning efter Farhad Tober i Grejsdal-området af Sydøstjyllands Politi. Der bliver på dette tidspunkt bl.a. arbejdet med en teori fra Missing Peoples side om, at Farhad Tober kunne være død og derfor eftersøges der i dette område med politiets accept. Ydermere søger frivillige fra Missing People endnu engang efter Farhad Tober den 18. marts 2022, også denne gang med Sydøstjyllands Politis godkendelse.

Politikredsen udsender samme dag selv en pressemeddelelse med overskriften "Missing People søger ved skole i Vejle", hvori det fremgår, at politiet forsat leder efter Farhad. I pressemeddelelsen fremgår det således blandt andet, at:

"I dag foretager Missing People en søgning efter 17-årige Farhad fra Vejle, denne gang i området omkring Grejsdalens Skole, og i den forbindelse gentager Sydøstjyllands Politi efter aftale med Farhads families efterlysningen af ham" og "Sydøstjyllands Politi vil meget gerne høre fra borgere, der har oplysninger, som kan hjælpe politiet med at finde frem til Farhad." Politikredsen godkender Missing Peoples eftersøgninger to gange og så sent som i august 2023 under interview til Programmet fortæller Chefpolitiinspektør Carit Thomas Andersen: "Vi leder efter ham. Vi vil gerne sikre os, at han har det godt."

Sydøstjyllands Politikreds melder gentagne gange ud, at Farhad Tober er forsvundet og efterlyst og at de leder efter ham. Helt frem til efter publiceringen af Programmet er Farhad Tober efterlyst nationalt og internationalt af Sydøstjyllands Politikreds.

Sydøstjyllands Politi har inden publiceringen af Programmet - hverken i interview eller på skrift - ønsket at svare på konkrete spørgsmål angående omstændighederne omkring Farhad Tobers forsvinden. Dette fremgår også af programmet. Derudover har politiet ikke ønsket at svare konkret på, hvad de har gjort i forbindelse med efterlysningen og efterforskningsarbejdet vedrørende Farhad Tobers forsvinden. Politiet har heller ikke under produktionen af Programmet ønsket at fortælle, hvad de havde af dokumentation for, at Farhad Tober skulle have det godt, som Sydøstjyllands Politi er citeret for at sige i Vejle Amts Folkeblad i 5. december 2022.

https://vafo.dk/alarm112/16-aarig-har-vaeret-vaek-i-otte-maaneder-politiet-har-grunde­ til-at-tro-at-han-har-det-godt-hans-egen-familie-ved-ikke-om-han-er-i-live

Det er først, efter Programmet udkommer søndag den 7. oktober 2023, at Udlændingestyrelsen bliver opmærksom på en henvendelse fra de tyske myndigheder, efter Farhad Tober tre måneder tidligere havde opsøgt et tysk asylcenter. Det er således Programmet, der ud­ løser reaktionen fra Udlændigestyrelsen, der den 8. oktober 2023 kontakter Sydøstjyllands Politi.

https://politi.dk/sydoestjyllands-politi/nyhedsliste/nye-oplysninger-foerer-til-gentagelse-af-appel-om-hjaelp/2023/10/12

DR kan ikke tages til indtægt for, hvad personer skriver på sociale medier og andre steder.

 

• Racisme som underliggende tema

Dokumentaren fortæller om, at familien er flygtet fra krig i Syrien. Familiens etnicitet og flygtningebaggrund burde være irrelevant i forhold til de omtalte episoder, som intet har at gøre med hverken deres etnicitet eller baggrund. Når flygtningebaggrunden alligevel nævnes og illustreres med billeder fra det krigshærgede land, må der fra DR’s side være en mening med det.

I dokumentarens rulletekster sendes en tak til journalist Frauke Giebner fra Politiken. Hendes chefredaktør Christian Jensen havde ganske let ved at forstå meningen. I en leder den 15. oktober (en uge efter dokumentaren) skrev han en leder med overskriften ”Sagen fra Vejle om forsvundne Farhad lugter af alt det, der ødelægger tilliden til dansk politi ”. I lederen skrev han blandt andet:
”Tilbage står en sag, hvor tungtvejende indicier peger i retning af, at politiet på det groveste misbruger sin beføjelser over for en specifik gruppe mennesker, som de tydeligvis ikke bryder sig om.”

Utallige kommentarer på de sociale medier har givet udtryk for lignende synspunkter, fx dette opslag i Facebookgruppen ”Hjælp os med at finde Farhad”:
”Tak for at blive medlem af gruppen, jeg er dybt flov over at være dansker og det l er blevet udsat for, håber i får en forklaring og en kæmpe undskyldning for de der forsmået nazi betjente, mange tanker til jer ❤️❤️❤️❤️”  

Dokumentaren nævner ikke racisme konkret, men ved at bringe billeder fra det krigshærgede Syrien og interviewe familiemedlemmerne om deres flugt vækkes racismetemaet til live. Shayan Ibrahim fortæller om sin angst for, at børnene skulle dø. Artesh Ibrahim fortæller om lettelsen ved at komme til Danmark uden konflikter, og Mohammed siger: ” Det var på grund af krigen, de bombede vores by, så vi var nødt til at komme væk.”

Efter alt at dømme forlod familien dog Syrien, flere år inden borgerkrigen brød ud i 2011. I en artikel i Lokalavisen fra oktober 2016 fortæller Adnan Ibrahim, at han flygtede fra Syrien som 19-årig i 2009, og at hans familie på det tidspunkt allerede var flygtet. Dette misforhold mellem udsagn i dokumentaren og den faktiske historie er for så vidt irrelevant i forhold til klagepunktet vedrørende racisme. Men det bestyrker indtrykket af DR’s manglende vilje til at trykteste udsagn fra andre end de involverede betjente.

DR's svar (3). Klik og læs her:

Det bliver på intet tidspunkt i Programmet nævnt, at racisme skulle have noget med politiforretningerne mellem Sydøstjyllands Politi og familien at gøre. Hvad andre medier måtte have udtrykt i den henseende, må stå for deres regning.

Programmet oplyser tydeligt i et skilt, at familiens medlemmer kom til Danmark i årene 2005-2017. Det er relevant for at forstå familiens baggrund. Borgerkrigen i Syrien startede i 2011, hvorfor det er helt relevant at vise billeder fra landet i denne periode.

 

• Manipulerende virkemidler

38 gange i dokumentaren taler familien om, at politiet slår. Det sker i interview-sekvenser, men særligt på de benyttede privatoptagelser. I flere tilfælde er det helt åbenlyst, at familiemedlemmer råber ”de slår”, selv om der ingen indikation er på, at nogen bliver slået. Ved at vælge optagelser, hvor der fremsiges åbenlyst grundløse anklager om vold, skaber DR uberettiget en oplevelse hos seerne om, at de involverede betjente rent faktisk er voldelige. På intet tidspunkt bliver familiemedlemmer stillet følgende oplagte spørgsmål:

• Hvorfor siger I på optagelserne, at betjentene slår, når de rent faktisk ikke gør det?
• Hvem er det, I taler til, når I på jeres videoer siger, at politiet slår?
• Hvor længe har det været jeres intention at bruge private videooptagelser til offentligt af fremføre kritik mod politiet?

Dokumentaren fortæller, at familien har set sig nødsaget til at sætte videokameraer op overalt. Ikke desto mindre er der ingen optagelser i dokumentaren fra et fastmonteret videokamera, som viser konfrontationer med politiet. I hele dokumentaren indgår kun to optagelser fra overvågningskameraer: en optagelse fra vandpibecafeen samt et stillbillede af en notesbog. Alle andre privatoptagelser i dokumentaren er foretaget med mobile kameraer (formentligt mobiltelefoner) ofte i situationer, hvor kameraets ejermand konfronterer politiet. Mange af disse optagelser er utydelige.

DR's svar (4). Klik og læs her: 

DR har valgt at bruge familiens private optagelser, da optagelserne giver et indblik i af, hvad der sker under de forskellige politiforretninger, som beskrevet i de indledende bemærkninger.

* De dele af familiens videooptagelser fra hændelserne mellem politiet og familien, der indgår i Programmet, dokumenterer episoder, hvor Sydøstjyllands Politikreds og anklagemyndighed rejser sigtelser og tiltaler mod familien.

* Der er medtaget de dele af videomaterialet, hvor familien ifølge politi og anklage­ myndigheden begår noget strafbart.

* Nogle af disse optagelser har været fremvist i retten og har været medvirkende til frifindelse af familiemedlemmerne, fordi vidneudsagn og videomateriale modbeviste politiets udsagn om påståede forhold. Andre af sagerne er fortsat verserende i retssystemet.

Derudover bemærkes det, at politiets ransagninger hhv. 8. og 9. november 2021, der blev videodokumenteret af familien, blevet kendt i strid med loven, da Betjentene ikke havde et retmæssigt grundlag for ransagninger efter personer på to forskellige adresser. DUP har i dag sigtet to af betjentene for grov vold i den ene sag.

I Programmet bliver et medlem af familien konfronteret med, om de ikke selv er med til at tilspidse situationerne med deres råben og skrigen (Tidskode 24.30).

 

• Vrangbillede af politiets muligheder for magtanvendelse

Dokumentaren italesætter på flere områder helt almindelig politipraksis som ekstraordinære eller ekstreme handlinger. Når en anholdt spænder armene hårdt i en situation, hvor politiet har brug for at lægge vedkommende i håndjern med hænderne bag ryggen, er der risiko for skader. Brug af peberspray kan få den anholdte til at opgive modstanden, hvorved skader undgås. På samme måde kan brug af politistav også afværge uhensigtsmæssige situationer. Set udefra kan det virke unødvendigt, at en betjent anvender f.eks. peberspray eller stav, selv om det netop er anvendelsen af magtmidler, der gør, at kontrollen bevares.

Ifølge Bekendtgørelse om politiets anvendelse af visse magtmidler m.v.:

Anvendelse af peberspray

§ 25 a. Politiet må kun anvende peberspray med henblik på

1. at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person,
2. at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,
3. at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg,
4. at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,
5. at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand, eller
6. at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig, og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.
    

Ifølge Bekendtgørelse om politiets anvendelse af visse magtmidler m.v.:

Anvendelse af stav

§ 10. Politiet må i medfør af politilovens § 18, stk. 1, kun anvende stav med henblik på

1. at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person,
2. at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,
3. at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg,
4. at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,
5. at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand, eller
6. at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.

Det er aldrig et rart syn at se politiet udøve magt over for en borger. Men det er lovligt i en række situationer, hvor det desværre er nødvendigt, f.eks. hvis borgere nægter at samarbejde eller måske ovenikøbet optræder truende.

DR's svar (5). Klik og læs her: 

To uafhængige eksperter - professor emerita i jura Eva Smith og politiforsker og lektor i statskundskab Adam Diderichsen - medvirker i dokumentaren. De er blevet forelagt længere klip af flere situationer og har desuden fået en mere omfattende indføring i den øvrige dokumentation, der ligger til grund for Programmet, herunder forklaringer fra retsbøger, indberetninger til kommunen samt andre relevante dokumenter. På den baggrund udtaler eksperterne kritik af politiets magtanvendelse, metoder og forklaringer i retten ifm. med mange politiforretninger mod familien. Herunder også politiets brug af peberspray.

Politiet må kun anvende peberspray i de situationer, som fremgår af § 21 i bekendtgørelse om politiets anvendelse af visse magtmidler m.v. Anvendelsen skal ske i overensstemmelse med § 22. Her fremgår det, at: "Før gas tages i brug mod person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at bruge gas, hvis ikke politiets påbud efterkommes, jf. politilovens § 20, stk. 2. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet."

Politiforretningen den 8. november 2021 er som nævnt i Ad. 4 blevet kendt i strid med loven, da Betjentene ifølge dommen i retten ikke havde et retmæssigt grundlag for ransagninger efter personer på adressen.

I Programmet stillede ekspert Adam Diderichsen spørgsmål ved, om Betjentene forud for politiforretningen den 9. november 2021 havde indhentet dommertilladelse til ransagning. Samme politiforretning blev kendt ulovlig af retten i Kolding den 12. december 2023, efter Programmet var sendt.

Det er ikke DR's opfattelse, at Programmet giver et forkert billede, at politiets muligheder for magtanvendelse.

 

• Familiens advokat som referent

I forbindelse med flere af episoderne i dokumentaren optræder familiens advokat Claus Bonnez som fortæller eller referent i forhold til, hvad der er foregået i retssalene. Dette er temmelig problematisk i og med, at han som familiens advokat er en klar part i sagen. Derudover har han en åbenlys forretningsmæssig interesse i at underminere politiets og DUP’s troværdighed, eftersom han fører et meget stort antal sager mod politiet.

En aktindsigt viser således, at advokatfirmaet Bonnez & Ziebe P/S i en næsten 5-årig periode fra den 1. januar 2019 til den 14. november 2023 har leveret 279 sager ind til DUP. Det svarer til gennemsnitligt lidt over en ny sag mod politiet hver eneste uge. Dernæst har han ry for at være ”skinger” i sin kritik. Det fremgår af portrætartiklen om Claus Bonnez "Fra kriminel til forsvarsadvokat" i Djøf-bladet. Set i det lys burde DR nok have valgt en anden person til at fortælle neutralt om, hvordan de forskellige retsmøder med familiens medlemmer er foregået.

DR's svar (6). Klik og læs her:

Det er tydeligt deklareret for seerne, at Claus Bonnez er den dansk/syriske families advokat. I flere tilfælde kommer han med sin subjektive vurdering af sagens forløb. Andre gange bruger tilrettelæggerne ham til at fortælle om faktuelle ting i sagens forløb.

De steder, hvor Claus Bonnez i Programmet udtaler sig om faktuelle ting, er disse faktatjekket og underbygget af skriftlige forklaringer fra medlemmer fra familien og Betjente som angivet i retten - samt anden relevant dokumentation. Det fremgår desuden klart af Claus Bonnez' udtalelser, hvad der er faktiske oplysninger og hvad der er kommentarer jf. Pressenævnets praksis.

Kritikpunkter vedrørende dokumentarens scener:

Fredag den 25. september 2020,
Afhøring af Adnan Ibrahim på Vejle Politistation:

Adnan Ibrahim fortæller, at han brækkede sin arm, da betjente lagde ham i håndjern i forbindelse med en afhøring om noget vandpibetobak, som ikke var hans. Tilrettelægger Thomas Lemke telefoninterviewer Mohamed Abdou, der er arabisk tolk. Mohamed Abdou var tolk for Adnan Ibrahim under dennes afhøring. Tolkningen foregik via den afhørende betjents telefon.

Tolkens centrale betydning for dokumentationen understreges af Adam Diderichsens udtalelse:

”Det særlige ved denne historie er jo i høj grad, at vi så har et ekstra vidne i form af tolken her, som så kan forklare pågældendes historie.”

Tolken fortæller i dokumentaren, at Adnan under afhøringen råbte højt, at det gjorde ondt i hans hånd. Tolken fortæller også, at betjenten nægtede at lade ham komme på sygehuset. Ifølge politiet var det derimod Adnan Ibrahim, der blev ophidset, og han bliver sigtet for at have udøvet vold og trusler mod betjente i en trappeopgang på vej mod detentionen, som ligger på stueetagen, langt væk fra forhørslokalet på 2. sal.

Fortællingen understøttes af en video-rekonstruktion (dramatisering), der flugter med Adnan Ibrahims forklaring. Dokumentaren viser ikke tilsvarende en rekonstruktion af politiets forklaring, selv om denne førte til tiltale og retssag.

Tolkens vidneudsagn var ifølge dokumentaren afgørende for, at Adnan Ibrahim ved en senere retssag blev frifundet for at have udøvet vold og trusler mod politiet i forbindelse med sin afhøring.

Det er påfaldende, at DR i dokumentaren lader advokat Claus Bonnez give seerne et resume af, hvad der foregik under denne retssag, når nu Bonnez som familiens advokat er en klar part i sagen.

En aktindsigt i retsbøgerne angående retssagen mod Adnan Ibrahim bekræfter, at dommeren lagde vægt på tolkens vidneudsagn, selv om tolken ikke har haft mulighed for at høre, hvad der foregik uden for forhørslokalet, hvor Adnan blev ført den lange vej hen ad gangen, ned ad trappen (hvor han ifølge tiltalen overfaldt politiet) og hen til detentionen. Retsbøgerne rummer flere informationer, der kalder på afklaring:

• Det fremgår af retsbøgerne, at tolken i en telefonisk afhøring om sagen den 26. november 2020 ”blandt andet skulle have oplyst, at den sigtede i sagen pludselig blev meget ophidset”. Dette stemmer overens med tiltalen og politiets forklaring.
• Da retten møder den 16. november 2020 for at behandle sagen mod Adnan Ibrahim, afviser Adnan den tolk, retten har skaffet til ham. Han siger ”at han ikke forstår alt, hvad tolken siger, og at han har bedt om, at der bliver indkaldt en tolk, der taler kurdisk/kurmanci.” Retsmødet må derfor aflyses. Navnet på den arabiske tolk, som Adnan Ibrahim afviser er: Mohamed Abdou.
• Et nyt retsmøde kommer i stand den 9. december. Her er der en ny tolk, ligesom også både dommer, anklager og forsvarer er skiftet ud siden forrige retsmøde. Ved dette retsmøde møder tolken Mohamed El Sayed Abdou som vidne og afgiver forklaring vedrørende hans tolkning ved afhøringen af Adnan Ibrahim. I dokumentaren kaldes han blot Mohamed Abdou. Tolken fortæller ifølge retsbogen, at han tolkede for både Adnan og en anden person, den aften Adnan blev afhørt på Vejle politistation: ” Der var to personer; to kammerater i en sag om noget tobak, hvor han tolkede for dem begge. Han tolkede først for kammeraten”, udtaler han ifølge retsbogen.
• Af følgende to uddrag fra tolkens vidneforklaring fremgår det klart, at Adnan Ibrahim bad tolken Mohamed Abdou om at oversætte for sig ved afhøringen på Vejle politistation:
  • ”Adnan sagde til ham, at han skulle sige til betjenten, at han skulle slippe ham fri. Han startede med at sige; ’slip mig fri. Det gør ondt i min hånd’. Han sagde, at han skulle sige til betjenten, at han skulle slippe ham fri. At det gjorde ondt og at det skadede hans hænder. Han oversatte det til politiet.”
  • ” Han husker helt tydeligt, at Adnan klagede over, at han havde håndjern på, der strammede, og at han skulle sige til betjenten, at han skulle slippe ham fri. Det oversatte han.”

DR skriver i sin foromtale, at dokumentaren ”dykker ned i politiets forklaringer”. Hvis DR havde ønsket at dykke ned i familiens forklaringer, kan man mene, at der var grund til at kigge nærmere på tolkens værdi som vidne. Alene hændelserne omkring denne retssag giver anledning til flere spørgsmål:                                                                                                                                       

• Hvorfor oplyser Adnan Ibrahim i retten, at han ikke forstår alt, hvad den arabiske tolk Mohamed Abdou siger, når han netop accepterede Mohamed Abdou som tolk, da han blev afhørt på Vejle politistation?
• Hvordan kan vi være sikre på, at Mohamed Abdou og Adnan Ibrahim har forstået hinanden rigtigt den aften, Adnan Ibrahim blev afhørt i Vejle, når Adnan Ibrahim senere afviser tolken med den begrundelse, at han ikke forstår ham?
• Er den dommerfuldmægtige ved retssagen mod Adnan Ibrahim vidende om, at det afgørende vidneudsagn leveres af en tolk, som Adnan Ibrahim blot få uger tidligere i retten har sagt, han ikke forstår?
• Er det korrekt (som tolken fortæller i retten), at en kammerat til Adnan Ibrahim var til afhøring i samme sag om vandpibetobak? Og hvis ja: Har denne kammerat haft nogen relation til familiens vandpibecafe?
• Ifølge retsbogen og medieomtale kunne Adnan Ibrahim blive udvist af Danmark, hvis han var blevet dømt. Udfaldet af retssagen var derfor overordentligt afgørende for hans fremtid. Kan dette have været udslagsgivende for, at Adnan Ibrahim herefter begynder at se politiet som en decideret trussel mod hans tilværelse, og kan dette have motiveret ham, hans familie til at agere fjendtligt over for politiet?

Tolken fortæller i retten, at han har været arabisk tolk i 25 år. En søgning på internettet viser, at han sideløbende har praktiseret som imam og fængselsimam. I 2015 blev han interviewet til tv-programmet Station 2 i sin egenskab af fængsels-imam i Ringe Statsfængsel.

I tv-programmet fortalte han om sine samtaler som imam med Krudttønden-attentatmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein, da denne inden terrorangrebet sad fængslet i Ringe Statsfængsel. Udsendelsen er ikke længere tilgængelig, men i artiklen "Imam om formodet attentatmand: "Han kæmpede med vreden" kan man bl.a. læse, at: ”Fængselsimam Mohamed Abdou fra Statsfængslet i Ringe havde et indgående kendskab til den formodede gerningsmand Omar Abdel Hamid El-Hussein, der stod bag weekendens terrorangreb mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro og synagogen i Krystalgade i København. Det oplyser fængselsimam Mohamed Abdou til TV 2’s kriminalmagasin Station 2, der i aften kl. 21.05 sender en særudgave om terrorhandlingerne i København, ”Terror i Danmark.”" I artiklen er der også link til et kort klip fra udsendelsen.

Efter tv-programmet var blevet bragt, trak Mohamed Abdou sine udtalelser tilbage. Det beskrives i BT-artiklen "Kæmpe TV2-brøler: Fængselsimam forvekslede terroristen med en anden". I artiklen står der bl.a.: "Op til ti samtaler mente imamen Mohamed Abdou, at han havde med El-Hussein i fængslet, mens han gennem 2014 afsonede en voldsdom for at have stukket en tilfældig 19-årig mand ned i et S-tog. Men i dag siger han, at han husker forkert."

Et centralt vidne for hele dokumentaren er således en mand, der tidligere har trukket alle sine udtalelser tilbage, efter at have givet et længere tv-interview om sine samtaler med landets måske mest omtalte forbryder.

Ugen inden afhøringen af Adnan Ibrahim skrev Vejle Amts Folkeblad om en beslaglæggelse af næsten tre ton vandpibetobak. Artiklen henviser til en pressemeddelelse fra Skattestyrelsen, der fortæller, at ”Det her er det største beslag vandpibetobak i ca. 5 år”, og at der skal betales afgifter for ca. 3,6 mio. kr. Også dette giver anledning til spørgsmål:

• Adnan Ibrahims familie arbejdede på en vandpibecafe i Vejle. Har nogen i familien kendskab eller relationer til denne enorme ulovlige produktion af vandpibetobak tæt på Vejle?

Tolken fortæller desuden i dokumentaren, at han kun har haft en enkelt opgave for Vejle Politi siden han tolkede ved afhøringen af Adnan Ibrahim. Politiet benytter tolke, der fremgår af den såkaldte ”tolkeliste”. Den administreres centralt, og den enkelte politikreds har således ikke mulighed for at fjerne navne fra listen. En artikel i Vejle Amts Folkeblad viser da også, at tolken langt fra har været lagt på is af politikredsen.

I artiklen citeres politikredsens kommunikationschef bl.a. for følgende:

”En hurtig søgning i politikredsens tolkekvitteringer viser ikke, at den pågældende tolk skulle have haft væsentlig færre opgaver ved Sydøstjyllands Politi efter den 25. september 2020 ... Vi har fundet frem til tal, der viser, at den pågældende tolk er benyttet 74 gange af politikredsen i perioden fra den 1. september 2015 til den 24. september 2020, mens han i perioden fra den 25. september 2020 til den 6. oktober 2023 er benyttet cirka 27 gange. Ved optælling er den pågældende tolk desuden blevet benyttet 12 gange ved Vejle Politistation i perioden fra 2015-2020 og seks gange mellem 2021-2023.”

Ifølge artiklen er tolken altså blev benyttet gennemsnitligt 1,2 gang om måneden frem til den 24. september 2020, hvorefter han er benyttet ca. 1 gang om måneden.

DR's svar (7). Klik og læs her:

I dokumentaren fortæller Adnan Ibrahim om sine oplevelser den 25. september 2020, hvor han bliver indkaldt til afhøring på Vejle Politistation vedrørende et parti ulovligt vandpibe­ tobak. Adnan Ibrahim nægter kendskab til tobakken.

Adnan Ibrahim forklarer i Programmet i overensstemmelse med hans efterfølgende klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed og hans forklaring som tiltalt i retten i Kolding med dom afsagt 3. marts 2021, at han under denne afhøring bliver pågrebet med magt af de polititjenestemænd, der er involveret i hændelsen.

Adnan Ibrahim forklarer, at dette sker inde i afhøringslokalet. Betjentene, der er til stede og involveret i hændelsen, forklarer ifølge domsudskriften, at selve anholdelsen foregår et an­ det sted på politistationen, ikke i afhøringslokalet som Adnan Ibrahim forklarer. Denne bliver efterfølgende sigtet og tiltalt for vold og trusler om vold mod politiet ifm. afhøringen.

Hændelsen på politistationen den 25. september 2020 overhøres af tolken Mohamed Abdou, der er med på en af Betjentenes telefon på medhør på bordet.

I retssagen mod Adnan Ibrahim for vold mod politiet bliver tolken Mohamed Abdou indkaldt som vidne. Retten frifinder Adnan Ibrahim i sagen. Retten lægger særligt tolken Mohamed Abdous vidneudsagn til grund for frifindelsen af Adnan Ibrahim. Retten har ikke fundet grund til at betvivle tolkens troværdighed under retssagen. Det er på baggrund af dette vidneudsagn tolken optræder i Programmet. Mohamed Abdou gengiver sin forklaring fra retten i Programmet.

Mohamed Abdou fortæller, at han ikke har haft nær så mange jobs for Vejle politi efter han vidende til fordel for Adnan Ibrahim. Denne kritik er den 23. august 2023 blevet forelagt Sydøstjyllands Politikreds skriftligt inden Programmets publicering. Politikredsen har ikke ønsket at kommentere denne kritik i programmet.

Det fremgår af programmet, at Skatteankestyrelsen den d.22. marts 2023 indstillede til, at Landsskatteretten frifinder Adnan Ibrahim i anklagen om manglende betaling afafgift på tobakken. Sagen er ikke afgjort. Dette fremgår også af Programmet.

Torsdag den 26. august 2021,
Betjente foretager besøg på vandpibecafeen på Vestergade

Artesh Ibrahim og Mohammed fortæller i dokumentaren, at de ikke ved, hvem de personer er, som kommer ind i vandpibecafeen. De ved heller ikke, at det er politibetjente. Disse udsagn er bemærkelsesværdige. Politiets kontrolbesøg i vandpibecafeen finder sted næsten et år efter afhøringen af Adnan Ibrahim på Vejle politistation og ca. ni måneder efter retssagen mod ham og ca. seks måneder efter, han bliver frifundet.

I dokumentaren siger Mohammed , at episoden i vandpibecafeen er første gang, han ser politiet. Dette stemmer dårligt overens med de udtalelser familiens advokat Claus Bonnez kommer med i dokumentaren:

”Jeg ser jo en gennemgående velfungerende familie. Nogle hæderlige, arbejdsomme mennesker, som passer godt på deres børn, og som har boet mange år i Vejle og aldrig haft noget med politiet at gøre. Aldrig problemer. Men det kommer der nu, efter at han bliver frifundet i retten. Da får piben en anden lyd. Da kommer politiet rendende stort set hele tiden hos familien.” Dette giver anledning til følgende spørgsmål:

• Hvordan kan det være, at hverken Artesh eller Mohammed 11 måneder efter at familiemedlemmet Adnan Ibrahim angiveligt har fået brækket armen af nogle betjente og med egne ord føler sig truet deraf, ikke er klar over, hvem disse betjente er?
• Hvordan hænger det sammen, at hverken Artesh eller Mohammed ikke tidligere har set personerne i cafeen, eller ved at de er betjente, når politiet ifølge advokat Claus Bonnez de seneste syv måneder er kommet ”rendende stort set hele tiden hos familien”?

En aktindsigt hos Vejle Kommune viser, at vandpibecafeen ikke var lovlig og heller ikke havde alkoholbevilling. Der var søgt om byggetilladelse med henblik på at opnå ibrugtagningstilladelse, men den nødvendige ombygning af lokalerne blev aldrig gennemført, og ansøgningen blev annulleret.

Lokalerne har således kun været tilladt til brug for kontor i hele den periode, dokumentaren omhandler. Godkendelse af erhvervslokaler er et kommunalt anliggende, og evt. manglende lokalegodkendelse er således ikke forhold, som politiet er involveret i.

Der blev ligeledes søgt om alkoholbevilling til adressen, men heller ikke denne ansøgning blev fulgt op med de nødvendige tiltag fra ansøgerens side, og cafeen havde således ingen alkoholbevilling. Forudsætningen for at kunne få alkoholbevilling er bl.a., at der foreligger en ibrugtagningstilladelse af lokalerne.

I en artikel i Vejle Amts Folkeblad den 10. februar 2022 citeres en ny ejer for følgende:

”Den tidligere ejer havde tilsyneladende nogle kriminelle problemer. Vi vil gøre alt for, at reglerne bliver overholdt … Vi er familiemennesker med rene straffeattester.”

Ovenstående giver anledning til følgende spørgsmål:

• Hvordan forholdt familien sig til, at vandpibecafeen blev drevet på et ulovligt grundlag?
• Hvordan forholder familiens advokat Claus Bonnez sig til, at vandpibecafeen var ulovlig. Er dette i tråd med hans udsagn om familien som ”hæderlige, arbejdsomme mennesker”?

 

DR's svar (8). Klik og læs her:

Det fremgår af Programmet, at Artesh og Mohammed Ibrahim ikke kan genkende betjentene på vandpibecafeen. Ingen af de to personer ejer cafeen, de er begge ansatte. Det påhviler ejeren, som ikke er en del af familien, at sørge for at cafeen har de nødvendige tilladelser.

Mandag den 11. okt. 2021,
Hjemme hos Shayan Ibrahim

Dokumentaren beskriver med en lydoptagelse af en telefonsamtale samt en video-rekonstruktion (dramatisering), at Shayan Ibrahim modtog ”en trussel”, mens der var en sagsbehandler fra kommunen på besøg. Denne påstand fremstår fuldstændigt udokumenteret. Man må formode, at en sagsbehandler ville have indberettet en sådan hændelse til kommunen. Det er er tilsyneladende ikke sket.

Selv om det skulle være indberettet, er det påfaldende, at hverken familien eller kommunen har forsøgt at få oplyst telefonnummeret på den truende mand hos telefonselskab eller politi. Der er intet i dokumentaren, der indikerer, at dette er tilfældet.

Den eneste anmeldelse, der foreligger af denne episode, er således politiets egen anmeldelse til Den Uafhængige Politikklagemyndighed (DUP). Denne anmeldelse fandt sted, da påstanden om en telefontrussel blev nævnt i en artikel i Politiken den 25. september 2022, altså knap et år efter at episoden angiveligt skulle have fundet sted. Det ville være oplagt at spørge familiens advokat Claus Bonnes om følgende:

• Hvorfor anmeldte advokaten ikke telefontruslen til DUP?

Det er utilstedeligt, at DR lader det fremstå som om, at truslen kommer fra, eller leveres på foranledning af, nogle af de involverede betjente. Efter omtalen af den angivelige trussel vises følgende udtalelse fra Eva Smith, Professor emerita, Københavns Universitet:

”Selvfølgelig er det utroligt groft, hvis det er et ægte opkald, og der er en, der truer hende, fordi hun har klaget over en betjent. Det er klart.”

En tekst i billedet fortæller, at Sydøstjyllands Politi har bedt DUP vurdere sagen. Det sker da Politiken i september 2022 pludselig omtaler telefontruslen et år efter den angiveligt har fundet sted. DUP finder på det tidspunkt ikke grundlag for en efterforskning.

Herefter kommer en udtalelse fra Jwan, lillebror til Farhad:

”Farhad får det dårligere og dårligere. Og tænker på hvad er det næste skridt, altså hvad er det de kan gøre. Kommer de til at gøre noget med os. Politiet.”

Uden at have nogen form for dokumentation har DR dermed, så langt som det overhovedet kan lade sig gøre, kastet en dybt alvorlig mistanke på en gruppe betjente. Ikke alene tjener de udvalgte klip med Eva Smith og Jwan Ibrahim til at overbevise seerne om, at truslen rent faktisk kommer fra nogle betjente. Efter Jwan Ibrahims udtalelse klippes der til optagelser fra eftersøgningen af Farhad, hvormed der skabes en klar oplevelse af sammenhæng mellem telefontruslen og Farhads senere forsvinden. DR burde som det mindste have stillet familien disse spørgsmål:

• Hvad gjorde I, efter at Shayan Ibrahim havde modtaget denne trussel?
• Hvem har I kontaktet for at få hjælp til at håndtere denne trussel?
• Hvad har I gjort for at finde ud af, hvem der stod bag?

Når man tager sagens dybt alvorlige karakter i betragtning, burde DR også have stillet spørgsmål til sagsbehandleren fra kommunen:

• Hvad sagde den ukendte mand, inden det lykkedes at sætte optagelsen af samtalen i gang?
• Hvordan rent praktisk blev samtalen optaget?
• Mener sagsbehandleren, som Shayan Ibrahim fortæller i dokumentaren, at der var tale om en trussel, og at hun skulle passe på?
• Hvilke skridt tog sagsbehandleren efter at have overværet denne meget alvorlige episode?
• Hvilke informationer har kommunen modtaget om episoden?

Såfremt episoden er blevet indberettet til kommunen, er det helt oplagt, at DR også skulle have stillet spørgsmål til kommunen:

• Hvordan har kommunen håndteret oplysningerne om denne hændelse, og hvorfor har kommunen valgt denne håndtering?

 

DR's svar (9). Klik og læs her:

Programmet afspiller på tidskode 17.5O en lydoptagelse af en telefonsamtale fra den 11. oktober 2021.

Opkaldet kommer fra en anonym mand til Farhad Tobers mor, Shayan Ibrahim. Opkaldet kommer få dage efter, Shayan Ibrahim har omtalt en konkret Betjent over for en sagsbehandler, der arbejder for Vejle kommune. I opkaldet referer den anonyme mand til klagen og nævner navnet på Betjenten, Shayan Ibrahim få dage tidligere klagede over. DR har anonymiseret navnet med en beep-lyd.

Som det fremgår af Programmet, overhører en sagsbehandler fra firmaet Memox opkaldet. Dette har sagsbehandleren bekræftet over for redaktionen. Memox opererer som privat aktør for Vejle Kommune med speciale i familier med indvandrerbaggrund.

DR hverken påstår, antyder eller spekulerer i, hvor opkaldet fra. Dette fremgår meget tydeligt af Programmet, eftersom personen anføres som "ukendt mand" på skærmen under opkaldet. Professor Emerita Eva Smith konkluderer heller ikke med sin udtalelse, at opkaldet skulle komme fra en Betjent. Eva Smith siger: (tidskode: 19:25) - "Selvfølgelig er det utroligt groft, hvis det er et ægte opkald, og der er en, der truer hende, fordi hun har klaget over en betjent. Det er klart".

DR har forsøgt at finde frem til, hvem der ejede nummeret, der blev ringet fra. Men det har ikke været muligt at finde frem til, da opkaldet kom fra et taletidskort.

Opkaldet er forelagt for chefpolitiinspektør Carit Thomas Andersen under interviewet i august 2023. Han vil ikke svare på dette, da han ikke vil gå ind i den konkrete sag. Sydøstjyllands Politi har meldt opkaldet til DUP, efter det blev omtalt i Politiken i oktober 2022. DUP vælger ikke at iværksætte en efterforskning af, hvem der stod bag opkaldet.

Opkaldet fremgår af flere af sagens kommunale akter, hvor sagsbehandlere har beskrevet, at Farhad Tober bliver voldsomt påvirket af det og at han begynder at blive meget bange og psykisk belastet af hændelserne mellem familien og politiet.

 

Mandag den 8. nov. 2021,
Betjente foretager besøg på adressen Hummelkærsvej i Vejle

Hændelsen beskrives med optagelser fra private mobiltelefonoptagelser foretaget af medlemmer af familien. Scenen indledes med denne tekst i billedet: ”Politiet opsøger familien”, men fakta er, at betjentene kommer med et konkret politifagligt formål. Det fremgår af samtalen på optagelserne, at mindst en af familiemedlemmerne er eftersøgt. Det er misvisende, at teksten i billedet ikke nævner formålet med politiets besøg, når det faktisk er kendt.

Der nævnes en indberetning, som politiet har indleveret til de sociale myndigheder angående en dreng på adressen. Denne indberetning bliver italesat som ren chikane, idet indberetningen angår en dreng, som angiveligt har været i skole den dag. Følgende udtalelser understreger chikane-elementet:

Thomas Lemke, journalist:
”Det, der så er i det, det er, at drengen har været i skole. Han er slet ikke på stedet, der bliver alligevel lavet en underretning på ham.”

Eva Smith, professor emerita, Københavns Universitet:
”Jamen, jeg kan jo godt forstå, hvis familien er noget rystet over det der, fordi nu går man også efter børnene, ikk'? Nu går man også efter de er dårlige forældre og skal have fjernet deres børn, ikk. Det er jo det, der er meningen med det. I hvert fald genererer man dem så meget, man nu kan.”

Adam Diderichsen, Politiforsker, Syddansk Universitet:
”Og hvis det er tilfældet, så er det selvfølgelig helt i strid med god politifaglig praksis. Altså så er der noget helt galt her.”

Som dokumentation for politiets angiveligt løgnagtige indberetning vises et foto af et fraværsstamkort for ”M” i 5.A. Fraværsstamkortet angår kun en enkelt skoledag (den 8. november 2021), og der er ingen underskrift i feltet ”Skolelederens underskrift”. Uden den angivne underskrift kunne man indvende, at dette dokument ikke har nogen dokumentationsværdi.

Men selv hvis skolen vitterlig har registreret ”M” som fremmødt denne dag, er der stadig et problem med dokumentarens påstand. Privatoptagelserne fra episoden viser således klart, at der er en yngre dreng til stede på adressen (foto-bilag 2).

 

Om drengen går i 5. klasse, er uvist, men der kan ikke herske tvivl om, at drengen er i den skolepligtige alder. Man må undre sig over, at DR ikke har fundet anledning til at stille følgende spørgsmål:

• Har I fået verificeret fra skolen selv, at ”M” rent faktisk var i skole den 8. november 2021?
• I fortæller, at ”M”, som politiet lavede en indberetning om, var i skole den dag. Men hvem er så den dreng, der var hjemme og stod i gården på strømpesokker og hjalp de voksne med at filme? Og hvorfor var han ikke i skole?
• Hvem og hvor er i øvrigt drengens forældre, og hvor har han adresse? Vi ved fra de oplysninger, dokumentaren giver, at Adnan bor i Kolding, Adnans hustru bor på Finlandsvej, Shayan Ibrahim bor ovenpå vandpibecafeen på Vestergade, og Hefkr Ibrahim har adresse i Aalborg.

En udtalelse fra Artesh Ibrahim ironiserer over, at politiet ikke er klar over, at alle familiemedlemmerne hedder Salim til mellemnavn. Ligeledes giver Hefkr Ibrahim udtryk for, at politiet har svært ved at holde styr på familiemedlemmernes navne. For god ordens skyld kan man indvende, at flere af familiemedlemmerne faktisk anvender forskellige navne. Således kalder Hefkr Ibrahim sig i visse sammenhænge ”Hevger” (bl.a. på LinkedIn). Jwan kalder sig også ”Juwan” (bl.a. på Facebook). 

DR's svar (10). Klik og læs her:

Denne politiforretning er af retten i Kolding den 30. november 2022 kendt ulovlig pga. manglende dommerkendelse til ransagning.

Det fremgår af Programmet, at Artesh Ibrahim siger, at politiet kommer fordi "de leder efter en der hedder Salim", ligesom det fremgår af familiens videooptagelse, at Betjentene vil tale med Hefkr Ibrahim.

Hefkr Ibrahim bliver efterfølgende sigtet og tiltalt for ikke at ville oplyse sit navn, adresse og fødselsdato. Familiens egne videooptagelser fra hændelsen viser, at Hefkr Ibrahim oplyser sine personlige oplysninger. I retten i Kolding trækker anklagemyndigheden denne tiltale tilbage, efter familien viser dokumentation for, at Hefkr Ibrahim har identificeret sig. Retten frifinder både Artesh Ibrahim og Hefkr Ibrahim med henvisning til den ulovlige politiforret­ ning,

Angående den forkerte underretning på et barn, så skriver en af Betjentene til Vejle Kommune om drengen "M" (der er anført med CPR nummer og adresse). Gennem aktindsigt i fraværsstamkortet fra den 8. november 2021 fra Grejsdals Skole dokumenteres det, at M var i skole denne dag og ikke havde fravær, som det fremgår af Programmet.

I Magasinet Ekko den 22. december 2023 erkender Niels Mørk, formand for Sydøstjyllands Politiforening, at "man har opgivet et forkert navn i indberetningen."

At der var et barn til stede den 8. november 2021, fremgår tydeligt af Programmet. Der er imidlertid tale om et andet barn i familien.

Den forkerte underretning er forelagt både mundtligt og skriftligt til Sydøstjyllands Politi i forbindelse med interviewet med chefpolitiinspektøren og efterfølgende igen umiddelbart før publicering af Programmet. Chefpolitiinspektør Carit Thomas Andersen vil ikke udtale sig konkret om sagen.

Tirsdag den 9. nov. 2021,
Betjente foretager besøg på adressen Finlandsvej i Vejle.

Denne scene indledes med følgende tekst i billedet ”Politiet sparker døren ind hos Adnan”. Adnan Ibrahim udtaler, at han ikke ved, hvad politiet vil tale med ham om. Eva Smith spørger tilrettelægger Thomas Lemke ”hvorfor skal han anholdes?”, hvortil Thomas Lemke svarer: ”Jamen, det er jo det, der er et godt spørgsmål.”

Hverken Adnan Ibrahim eller Thomas Lemke kan dog have været i tvivl om, hvorfor politiet mødte op. Det fremgår af en artikel i Vejle Amts Folkeblad, at anledningen til politiets besøg var, at Adnan Ibrahim var tiltalt for at have sparket en betjent foran vandpibecaféen i Vestergade den 28. august 2021. Det er således anden gang i løbet af et år, at Adnan Ibrahim bliver tiltalt for vold mod politiet, hvilket dog ikke giver DR anledning til at stille ham kritiske spørgsmål.

I dokumentaren nævnes desuden, at anledningen med besøget var at foretage anholdelse med henblik på en afhøring. Også i denne forbindelse beskyldes betjentene for at have foretaget en uretmæssig indberetning til kommunen, bl.a. med følgende udtalelser:

Claus Bonnez, familiens advokat:
”De anmelder, at den her mor brugte sit barn som skjold over for politiet og dermed udsatte sit barn for vanrøgt. Det anmelder de så til kommunen. Havde der ikke været videomateriale, så kunne man godt forestille sig de børn, var blevet tvangsfjernet.”

Eva Smith, professor emerita, Københavns Universitet:
”Det er jo helt vanvittigt, at sådan rimelig banal sag, som den her skal udarte til en sådan terror vil jeg nærmest kalde det mod den stakkels mor og børnene. Jeg synes, det er helt urimeligt at indberette det der. Det må jeg sige. Og det er en mangel på empati med den her stakkels mor, der er så bange og forskrækket. Og hun er jo helt uskyldig i alt det, der foregår ikk. Hun og børnene har jo ikke gjort noget som helst.”

De privatoptagelser, der bliver anvendt i denne scene, er tydeligvis blot et uddrag af en længere hændelse. Ikke desto mindre dokumenterer optagelserne netop dét, som politiet beskyldes for at lyve om. I en sekvens på ca. 4 sekunder ser man kvinden gå hen til fordøren med to små børn i favnen, mens hun råber ”jeg er bange”. Dette sker i direkte forlængelse af, at betjenten uden for døren har gjort det meget klart, at man nu vil sparke døren ind (video-bilag 1). Tidligere i optagelsen ses kvinden uden børn i favnen.

 

I dokumentaren vises et foto af den nævnte indberetning. Her kan man se, at Adnans adresse er 6000 Kolding (hvilket familiens advokat også fortæller i en artikel i Vejle Amts Folkeblad). Det vil sige, at Adnan og hans hustru og børn ikke bor på samme adresse. Tidligere i udsendelsen siger en af sønnerne: ” Vi holder sammen, og vi hjælper hinanden.” Adnan og hustruens separate bopæle kalder på et simpelt afklarende spørgsmål:

• Hvorfor bor de ikke sammen?

 

DR's svar (11). Klik og læs her:

Det problematiseres her af Klager, at" Adnan Ibrahim udtaler, at han ikke ved, hvad politiet vil tale med ham om. Som klager selv bemærker, så nævnes det tydeligt i Programmet, at anledningen med besøget var at foretage anholdelse med henblik på en afhøring.

Klager skriver endvidere, at det fremgår af artikel i Vejle Amt Folkeblad, hvorfor politiet mødte op på adressen. Men denne artikel er publiceret 12. december 2023, dvs. to måneder efter Programmet blev publiceret den 7. oktober 2023. Artiklen omtaler dommen i sagen, hvor Adnan Ibrahim frikendes, fordi retten i Kolding vurderer, at ransagningen den 9. november 2021 var ulovlig pga. manglende dommerkendelse.

Klager mener derudover, at Programmet beskylder "betjentene for at have foretaget en uretmæssig indberetning til kommunen."

På baggrund af den voldsomme og - viser det sig senere - ulovlige anholdelse problematiserer familiens advokat Claus Bonnez Betjentenes underretning, hvor de skriver, at "moderen bruger sit barn som skjold mod politiet": "Havde der ikke været videomateriale, så kunne man godt forestille sig, at de børn var blevet tvangsfjernet.", siger advokaten i Programmet.

Kritikken forelægges efter de presseetiske regler for chefpolitiinspektør Carit Thomas Andersen, der siger: "Jeg må bare sige, og det tror jeg, vi alle sammen er glade for, at myndighedspersoner er forpligtet til at underrette kommunen, når de vurderer, at her, der er et eller andet, der ikke er godt for et barn. Det er alle forpligtet til, og det gør man jo efter bedste skøn."

Lørdag den 9. apr. 2022,
Møde mellem fire betjente i civil patruljevogn og tre familiemedlemmer i bil

I dokumentaren genbesøger tilrettelæggeren sammen med Sulaiman Ibrahim og Mohammed det sted, hvor de natten til lørdag sammen med Farhad Tober mødte fire civile betjente.

Igen overlader DR det til familiens advokat, Claus Bonnez, som er part i sagen at forklare, hvad der foregik i retten. Han siger:
”Den sag går jo i retten. De bliver anmeldt for at have råbt og skreget så højt, at de generer ordensbekendtgørelsen.”

”Politiet forklarede i retten, vi hørte jo de råbte, og vi gav dem lang snor. De blev ved at råbe og skrige, og da vi fremviste vores politiskilte og råbte: 'Det er politiet!' Så råbte de endnu mere, som om de ikke kunne lide politiet. Og så så vi os nødsaget til at anholde dem. Da vi så ville anholde dem, så stak de af. Derfor er de også tiltalt for at flygte efter at være anholdt. Det er jo en ganske alvorlig anklage. Og igen, denne her familie, de er jo nærige med deres videoer. De lod politifolkene forklare først, og så fremviste Mohammed sin video.”

Man ser privatoptagelser fra det natlige møde, hvorefter følgende dialog finder sted mellem tilrettelæggeren og to fagpersoner:

”Og det der så er spørgsmålet. Hører du politiet identificere sig? Ser du nogen vise politiskilte. Hører du nogen skrige i 10-20 sekunder?”.

Eva Smith, professor emerita, Københavns Universitet:

”Nej.”

Adam Diderichsen, politiforsker, Syddansk Universitet:

”Nej. Man kan i hvert fald ikke høre det på optagelserne.”

Eva Smith, professor emerita, Københavns Universitet:

”Så tyder det jo på, at de afgiver en falsk forklaring. Ja, det må man sige.”

Der er noget påfaldende ved lydsporet på den 26 sekunder lange privatoptagelse, der vises i dokumentaren. Man hører fem bildøre blive smækket i. Kameraet er placeret klos op ad den ene bil (familiens), mens afstanden til den civile patruljevogn er ca. 10 meter. Der er tale om to forskellige biler, og nogle af dørene lukkes tydeligvis i helt stille og roligt. Lydene af de fem bildøre, der smækker i, er imidlertid stort set identiske, hvad angår lydstyrke, frekvens/tonehøjde, klang og hastighed (lyd-bilag 1).

 

Det er også påfaldende, at man i løbet af blot 11 sekunder hører Sulaiman sige ”tænd mobilen” hele tre gange til de to unge mænd. Inden for samme korte tidsrum hører man ham desuden hele fire gange sige til de to unge mænd, at de skal filme (lyd-bilag 2). Privatoptagelsen er ifølge familiens advokat optaget af Mohammed (”og så fremviste Mohammed sin video”), men ifølge Sulaiman Ibrahim blev episoden også filmet af Farhad (”så går de hen til Farhad. Han står her. Han stod her og filmede”). Hvorfor gentager Sulaiman Ibrahim disse ordrer så mange gange, når både Farhad og Mohammed står og filmer?

Inden for samme tidsrum (11 sekunder) hører man betjente spørge ”Hvad så du?”, ”Hvad har du gang i?” og ”Hvad vil du”, uden at der reageres ellers svares.

Derudover er der et sted i optagelsen, hvor Sulaimans stemme bliver afbrudt midt i en sætning (lyd-bilag 3, her gentages det samme klip flere gange).

I dokumentaren fortælles, at Farhad har psykiske problemer og er angst for politiet. Farhads journal nævner, at han: "har det skidt psykisk ... har ikke været i skole i 1 måned ... opleves svært traumatiseret". Farhads storebror Mohammed siger: "Han var ked af det, han var sur, og han græd hele tiden.". I det lys ville det have været relevant at stille Sulaiman Ibrahim følgende spørgsmål:

• Hvorfor vælger du kl. 2 om natten at forfølge en bil, når du har en dreng med i bilen, der har psykiske problemer, og hvorfor beder du ham træde ud af bilen og filme nogle politifolk?

Sulaiman Ibrahim siger, at politiet “angriber Mohammed”. Det er Mohammed, der filmer optagelsen, og man ser på optagelserne en betjent gå langsomt hen mod kameraet med hænderne i lommen. Det er svært at se, hvordan det kan beskrives som et angreb (video-bilag 2, viser hele privatoptagelsen, som den gengives i dokumentaren).

Sulaiman Ibrahim siger, at Farhad stod ved bilens venstre side, hvor han blev “bokset”. En langsom gengivelse af optagelsen viser imidlertid dette:

Mohammed (der optager) er den eneste bagsædepassager. Han filmer ud af venstre bagrude, hvorefter han rykker over i højre side og går ud ad højre bagdør. Inden dette sker, kan man et kort øjeblik se, at Farhad sidder på passagersædet foran, og at Sulaiman Ibrahim sidder i førersædet. Da Mohammed (kameraet) kommer udenfor bilen, kan man se, at Sulaiman Ibrahim har forladt førersædet, og man kan se en smule af Farhad Tobers hoved bagfra i billedet. Han står foran Mohammed ved bilens højre side (video-bilag 3 og 4).

 

 

I dokumentaren nævnes det desuden ikke, at de fire betjente, som denne nat møder Sulaiman Ibrahim og de to drenge, aldrig tidligere har mødt familien, idet de normalt patruljerer i et andet lokalområde. Betjentene var kaldt til området af årsager, som intet havde at gøre med familien. Når DR ikke nævner dette, styrker DR den uberettigede fortælling om, at det er den samme ”gruppe” betjente, der er efter familien. Hvis DR havde fortalt seerne, at ingen af betjentene kendte familien, og at de havde et politimæssigt ærinde i området, ville denne scene sandsynligvis blive tolket anderledes. At familien vælger at forfølge en civil patrulje kl. 2 om natten, kan man vel dårligt klandre politiet for.

De beskyldninger, som dokumentaren retter mod de involverede betjente, er af så alvorlig karakter, at man bør kunne forvente, at DR har sikret sig, at de benyttede privatoptagelser på ingen måde er ændret eller manipuleret, samt at de beskrives korrekt i dokumentaren. Derfor beder Politiforbundet DR svare på følgende:

• Kan DR forklare, hvorfor dokumentaren ikke beskriver den pågældende privatoptagelse korrekt?
• Kan DR garantere, at det er den oprindelige og uforfalskede videooptagelse, der benyttes i uredigeret form i udsendelsen? Og hvis ikke: Kan Politiforbundet forvente, at DR vil undersøge, hvorvidt den pågældende privatoptagelse er ren og uforfalsket?

DR's svar (12). Klik og læs her:

Videoen fra den 9. april 2022 har været afspillet den 5. juli 2022 i Kolding Byret og den har været gennemgået af Den Uafhængige Politiklagemyndighed som efterforskningsmateriale. Ved ingen af disse to instanser er der rejst spørgsmål om videoens ægthed.

Videoen viser blandt andet, at der er uoverensstemmelse mellem Betjentenes forklaring omkring, at f.eks. Mohammed Tober skulle overtræde bekendtgørelsen ved at "råbe og skrige efter at være steget ud af bilen." Derudover viser videoen ikke, ifølge eksperterne Eva Smith og Adam Diderichsen, at Betjentene identificerer sig både med skilt og mundtligt, sådan som politifolkene forklarer i retten. Videoen vises i Programmet først i brudstykker i forbindelse rekonstruktionen for forståelsens skyld. Senere i Programmet afspilles videoen i sin helhed frem til den ene politibetjent eftersætter Mohammed Tober i løb.

Opsummering

Med henvisning til ovennævnte fejl og mangler er det Politiforbundets opfattelse, at DR skylder de 13 involverede betjente en undskyldning for dokumentarens mangel på objektivitet og mangel på præcise fakta. Desuden forventer Politiforbundet, at DR korrigerer dokumentarens faktuelle fejl samt besvarer spørgsmålene vedrørende privatoptagelsen fra den 9. april.

DR's afsluttende bemærkninger. Klik og læs her: 

Forelæggelse

DR har i denne dokumentarproduktion fremlagt på den ene side familiens forklaringer og/deres oplevelse af hændelserne med Betjentene fra Sydøstjyllands Politikreds og Politiforbundet. På den anden side bliver Betjentenes forklaringer i retten gennemgået og gengivet. Derudover indgår familiens egne optagelser af hændelserne med Betjentene, hvor der her er fokus på præcis de steder, hvor videomaterialet kan belyse den/de situationer i forbindelse med politiforretningerne, som der ender ud i sigtelser og tiltaler mod familien.

Familiens forklaringer, Betjentenes forklaringer i retten, indberetninger, andre relevante dokumenter samt videooptagelserne vurderes herefter af to uvildige eksperter i henholdsvis jura og politifaglig praksis - og denne kritik er herefter blevet forelagt for henholdsvis en repræsentant fra Politikredsens ledelse, ligesom der også stilles spørgsmål til den efterforskningsleder, der er ansvarlig for eftersøgningen af Farhad Tober.

DR har i forbindelse med produktionen af Programmet tilbudt Sydøstjyllands Politi at svare på kritikken fra Familien lbrahim/Tober i form af interview og efterfølgende skriftlig forelæggelse af de konkrete kritikpunkter, der fremsættes i Programmet. Derudover har redaktionen stillet en række uddybende og opklarende faktuelle spørgsmål om blandt andet politiets konkrete politifaglige skøn, grundlag for anholdelser, grundlag for tilstedeværelse m.m.

Sydøstjyllands Politikreds har valgt ikke at kommentere på de konkrete sager og har ikke svaret skriftligt på de anførte kritikpunkter eller opklarende spørgsmål. Redaktionen har bedt Politikredsen om at videreformidle den skriftlige kritik til de Betjente, som er en del af de hændelser mellem politiet og familien, der indgår i Programmet. Ingen af Betjentene har ønsket at svare på den konkrete kritik.

Politiforbundet svarede skriftligt på kritikpunkterne d. 15. september - og dele af dette svar er loyalt gengivet i Programmet jf. almindelig journalistisk praksis.

Samlet set mener DR, at Programmet overholder retningslinjer for god presseskik.