Politiforbundet: Arbejdsgiveren skal tage mere ansvar
Arbejdsgiveren skal i højere grad tage hånd om trivslen hos medarbejdere, der har en verserende sag i DUP og hos Statsadvokaten. Berøringsangsten skal væk, lyder opfordringen fra Politiforbundet.
Af Karina Bjørnholdt
Det er ikke kun lange sagsforløb, der kan påvirke politifolks mentale helbred, når de er under mistanke, som beskrevet i seneste nummer af fagbladet DANSK POLITI.
Bliver de oveni suspenderet eller hjemsendt, hvis der rejses tiltale mod dem, kan det medføre en følelse af isolation og fremmedgørelse fra hele arbejdspladsen.
En suspension har også økonomiske konsekvenser, da polititjenestemanden kun får udbetalt to tredjedele af sin løn under sin suspension. Andre gange ”nøjes” vedkommende med at blive omplaceret til andet arbejde i politikredsen, men det opleves ofte også som et stort indgreb, der kan have en stor negativ påvirkning på den enkelte.
Derfor kan kortere sagsbehandlingstider, som Politiforbundet har efterlyst fra politisk side, ikke stå alene for at værne om politifolks ve og vel, mens de er genstand for en undersøgelse. Arbejdsgiveren skal også tage mere ansvar, lyder det fra Politiforbundet.
- Det kan ikke være rigtigt, at arbejdsgiveren er så tilbagelænet i de her sager. Der er en form for berøringsangst, og det er ikke i orden, for det er i høj grad arbejdsgiverens ansvar at tage hånd om medarbejderne og sikre sig, at deres mentale helbred ikke lider overlast, når de har en verserende sag. Hændelserne sker jo typisk i forbindelse med politiforretninger, hvor politifolk har handlepligt, som politifolk har, siger næstformand i Politiforbundet, Michael Bergmann Møller.
Der er en form for berøringsangst, og det er ikke i orden, for det er i høj grad arbejdsgiverens ansvar at tage hånd om medarbejderne og sikre sig, at deres mentale helbred ikke lider overlast, når de har en verserende sag.
Et fælles tryghedsværn
Forbundet opfordrer derfor Rigspolitiet til at iværksætte tiltag, der sikrer, at såvel medarbejdere, der har fået en klage eller er under mistanke for et strafbart forhold, samt deres pårørende, får den nødvendige støtte og hjælp undervejs.
- Vi opfordrer Rigspolitiet til at samarbejde med Politiforbundet om at finde nogle gode løsninger, for i dag står politiforeningerne og forbundet nærmest alene med den opgave. Vi mener, der er brug for et fælles tryghedsværn og et klart signal fra arbejdsgiveren om, at medarbejderen er ”uskyldig indtil modsatte er bevist” – og skal behandles derefter – uanset hvilken politikreds eller afdeling, medarbejderen gør tjeneste i, fastslår Michael Bergmann Møller.
Du kan her læse, hvad Rigspolitiets HR-direktør, Lene Vejrum, svarer på denne opfordring.
Polititjenestemænd har krav på en hurtig afklaring af deres sager, når hændelserne, der ligger til grund for undersøgelserne, er sket under udførelse af deres arbejde. Det mener Politiforbundet, der efterlyser tidsfrister, som sidestiller polititjenestemænd med resten af befolkningen i forhold til retsbevidstheden.
Politi, anklagemyndighed og domstole er for eksempel pålagt tidsfrister i sager, der omhandler vold, voldtægt og våben (VVV-sager).
Politiforbundet ønsker tidsfrister for:
• Sager, der skal afvises ved DUP.
• Adfærdssager, uanset om der er tale om en indkommet klage, eller DUP selv har besluttet at tage sagen op.
• Straffesager, herunder sager om overtrædelse af færdselsloven. Gældende for både sagsbehandlingstiden i DUP og hos statsadvokaten samt evt. ved Rigsadvokaten.
• Sager om evt. ansættelsesretlige sanktioner fra ansættelsesmyndighedens side.
• Sager om (fornyet) sikkerhedsgodkendelse, efter der er sket endelig afgørelse i straffesag, adfærdsklage mv.
