Gruppeulykkesforsikring
Hvis du kommer ud for et ulykkestilfælde, som medfører varige mén eller død, kan det få store økonomiske følger – både for dig og din familie. Men køber du Gruppeulykkesforsikring, kan de økonomiske følger reduceres i de tilfælde, hvor ulykkestilfældet er dækket af forsikringen.
Gruppeulykkesforsikringen dækker
- Mén efter ulykkesskader både i fritiden og i arbejdstiden.
- Mén efter ulykkesskader som konsekvens af boksetræning på Politiskolen eller andre farlige sportsgrene, som du dyrker i din fritid.
- Mén efter ulykkesskader ved kørsel på motorcykel.
- Tandskader, som dækker rimelige og nødvendige udgifter til tandbehandling, hvis du kommer ud for et ulykkestilfælde.
- Tyggeskader, hvis dine tænder får en skade, mens du spiser, fordi du knækker en ellers sund og rask tand pga. et fremmelegeme, f.eks. en sten i et stykke brød.
- Behandlingsudgifter som akupunktur, zoneterapi og osteopati eller genoptræning hos en fysioterapeut eller kiropraktor.
- Som medlem får du også ”Forhøjet varigt mén-erstatning” som er en særlig udvidet dækning. Den giver en ekstra høj erstatning ved varige mén på syn, hørelse, arme, hænder eller tommelfingre.
Her kan du finde betingelser for gruppeulykkesforsikring (PDF):
17-07-gruppeulykkesforsikring.pdf (popermo.dk)
Politielev og politikadetelev
Som medlem af Politiforbundet vil du være omfattet af en obligatorisk gruppeulykkesforsikring.
Passiv+
Som medlem af Politiforbundet vil du være omfattet af en obligatorisk gruppeulykkesforsikring.
Tilmelding, ændring eller udmeldelse af forsikringen
Du kan lave tilmeldinger, ændringer eller udmeldelse for dig selv eller for din ægtefælle/registreret partner/samlever og børn ved at benytte en af følgende muligheder, der står herunder:
Tilmelding:
Her kan du som medlem tilmelde dig gruppeulykkesforsikringen og i samme forbindelse evt. ægtefælle/registreret partner/samlever og børn. Det er kun dig som medlem af Politiforbundet, der kan lave en en ændring af forsikringen.
Elektronisk tilmelding til forsikringen (Popermo)
Ændring til Gruppeulykke:
Ønsker du at:
- tilmelde ægtefælle/samlever/registreret partner
- afmelde ægtefælle/samlever/registreret partner
- ændre ægtefælle/samlever/registreret partner til en anden
- tilmelde børn
- afmelde børn
- tilføje/ændring af begunstiget
Elektronisk ændring/opsigelse af forsikringen (Popermo)
Udmeldelse:
Det er kun dig som medlem af Politiforbundet, der kan lave en udmeldelse af forsikringen.
Du skal være opmærksom på, at hvis du udmelder dig af forsikringen, så ophører dækningen for evt. tilmeldt ægtefælle/samlever/registreret samlever samt evt. tilmeldte børn.
Hvem kan man ændre og udmelde sig af forsikringen?
Det er kun dig som medlem af Politiforbundet, der kan ændre eller lave en udmeldelse af forsikringen.
Elektronisk ændring/opsigelse af forsikringen (Popermo)
Manuel tilmeldingsblanket (Kun til brug for medlemmer på Færøerne).
HVEM ER DÆKKET AF FORSIKRINGEN?
Du og din medforsikrede ægtefælle/registreret partner/samlever er dækket hele døgnet, både på job og i fritiden.
Børnedækningen omfatter forsikredes børn og adoptivbørn under 21 år, hvis barn/børn er medforsikret.
Børn, som er tilmeldt en uddannelse, er også dækket under erhvervsarbejde.
Anmeldelse af skade
Får du en personskade under arbejde, er det vigtigt, at du også anmelder skaden til din Gruppeulykkesforsikring i Popermo. Du skal anmelde skaden, selvom du ikke ved, hvilke konsekvenser skaden vil have for din almene helbredstilstand fremover, og om den vil give varige mén.
Når du har anmeldt skaden til Popermo, holder Popermo øje med, hvordan sagen udvikler sig og frem for alt: Du undgår, at skaden bliver anmeldt for sent til Gruppeulykkesforsikringen og undgår dermed også, at sagen kan blive afvist, fordi sagen er forældet.
Fristen for at anmelde skader er tre år, jf. forsikringsaftalelovens § 29 og forældelseslovens § 3. Forældelsesfristen ’tæller’ fra det tidspunkt, hvor du blev eller burde være blevet klar over, at der er tale om en skade, der kunne danne grundlag for et krav for varigt mén mod Popermo.
Anmelder du ikke skaden til Gruppeulykkesforsikringen i tide, kan du gå glip af store erstatningsbeløb.
Tilkøb af yderligere dækning
Synes du, at erstatningsbeløbene er for lave, så er det muligt individuelt at tilkøbe yderligere dækning som supplement til den kollektive dækning. Kontakt Popermo på telefon 66 12 94 48 og få mere at vide om dine muligheder.
Eller kontakt Popermo på: https://www.popermo.dk/
Når du går på orlov
Hvis du går på orlov, og kan opretholde dit medlemskab af Politiforbundet udover 3 måneder, kan du opretholde ulykkesforsikringen uændret i orlovsperioden.
Når du går på pension
Går du på pension, overgår du automatisk til Passiv+ medlemskab. Hvis du ikke ønsker et Passiv+ medlemskab, bedes du kontakte Politiforbundet.
Kontakt Popermo på telefon 66 12 94 48 for at høre om blandt andet forsikringssummer og pris.
Du k an også kontakte Popermo på: https://www.popermo.dk/
Hvornår ophører forsikringen?
Forsikringen ophører automatisk ved udmeldelse af Politiforbundet, eller hvis du selv opsiger den.
Forsikringen for din medforsikrede ægtefælle/registreret partner/samlever ophører, hvis du bliver skilt, eller dit samliv ophører, eller når du overgår til Passiv+ medlemskab.
Børnedækningen ophører ved udgangen af det kalenderår, hvor barnet fylder 21 år. HUSK derfor at afmelde børnedækningen, når yngste barn fylder 21 år.
Sådan er I dækket:
DU SOM MEDLEM (den sikrede) | DIN ÆGTEFÆLLE/ REGISTRERET PARTNER/ SAMLEVER (hvis tilmeldt) | DINE BØRN (hvis tilmeldt) | Passiv+ | |
Ved død | 250.000 kr. | 250.000 kr. | 50.000 kr. | 200.000 kr. |
Ved varigt mén | 800.000 kr. | 800.000 kr. | 800.000 kr. | 500.000 kr. |
Ved 100 % mén | 1.600.000 kr. | 1.600.000 kr. | 1.600.000 kr. | |
*Ved 100 % mén som følge af sygdom | 250.000 kr. | 250.000 kr. | 250.000 kr. | |
Pris pr. måned | 144,00 kr. | 103,00 kr. | 52,00 kr. Uanset antal børn | Indeholdt i kontingentet |
Betaling af forsikringspræmie
Forsikringspræmien, der betales månedligt forud, vil som udgangspunkt blive indeholdt i din løn.
På lønsedlen fremgår præmien under: 8821 Forsikring, Politiforbundet.
Vær opmærksom på, at hvis du også er tilmeldt Politiforbundets gruppelivsordning i Forenede Gruppeliv indgår præmien hertil under samme lønkode.
Det er dit ansvar at sikre dig, at det samlede præmiebeløb på din lønseddel modsvarer de forsikringer, som du har tilmeldt dig.
Hvis det ikke er muligt at foretage løntræk, vil forsikringspræmien blive opkrævet forud ved fremsendelse af indbetalingskort/via Betalingsservice.
For Passiv+ medlemmer opkræves forsikringen som en obligatorisk del af kontingentet via Betalingsservice.
Er du på udkig efter andre forsikringstyper?
Popermo tilbyder mange forskellige forsikringstyper til fordelagtige priser.
Se mere på deres hjemmeside her: https://www.popermo.dk/