Nyheder

Valgkampen skal bruges på at diskutere de væsentlige og kolossale udfordringer, som er ved at slide velfærdssamfundet op og undergrave fundamentale dele af den offentlige service, lyder det fra Politiforbundets formand, som opfordrer egne medlemmer og andre offentligt ansatte til at stå frem i valgkampen med deres erfaringer. Fagligheden er særligt udfordret af detailregulering og virkelighedsfjern styring, og skal slippes fri, håber Politiforbundet.

Der er udskrevet folketingsvalg, og det betyder fire ugers intens valgkamp. Set fra Politiforbundet er det afgørende, at valgkampen kommer til at handle om de udfordringer, velfærdssamfundet er ramt af nu og ikke mindst i årene frem – og det i en sandfærdig usminket version. Her er hvad Politiforbundet arbejder for at sætte politisk fokus på.

Politiforbundet er glade for, at der nu er kommet en bred politisk aftale om at styrke indsatsen mod hooliganisme, som skal komme vold og hærværk til livs.

Næsten 200 delegerede politifolk og inviterede skal i slutningen af september mødes for at komme med bud på fremtidens politi. Det sker, når Politiforbundet holder midtvejskonference.

Politilederforeningen opfordrer til at kigge bredt på mangfoldighed og work-life-balance i stedet for ensidigt at fokusere på køn, når diversiteten i politiledelsen skal styrkes, og ledelse gøres mere attraktivt. Det skriver foreningens formand, Heine Hansen, i dette faglige ledelses-indspark. Heine Hansen opfordrer til, at politiet som virksomhed og arbejdsgiver indser, at tiden, hvor medarbejdere og ledere alene har ansvaret for at tilpasse sig virksomhedens rammer, er forbi. I stedet skal man arbejde målrettet på at skabe nogle rammer, der tilpasser sig medarbejdernes og ledernes arbejdsmæssige og private forventninger, hvis vi virkelig mener det, når vi taler om diversitet og mangfoldighed.

Ingen skal risikere at blive syge af at udføre deres arbejde. Derfor skal alle politifolk, som er involveret i en skudepisode og rammer en gerningsperson, have den hjælp, som passer til den enkelte i situationen. Sådan lyder det fra Lars Wolsgaard, der er Politiforbundets hovedarkitekt på det nye landsdækkende koncept for efterværn efter skudepisoder.

Det er vigtigt at få den rette støtte, efter man har afgivet skud. Det kan en politiassistent fra en jysk politikreds skrive under på. Han skød en gerningsmand for knap to år siden og er ikke i tvivl om, at det var den værste og hårdeste oplevelse i hans politikarriere. Psykologsamtaler har hjulpet ham igennem en svær tid, hvor han savnede en mere synlig og støttende ledelse. Han håber, konceptet med efterværn vil være med til at hjælpe kolleger fremover.

Politiassistenten A nåede at være suspenderet halvandet år i en sag, som aldrig skulle være rejst, ifølge Landsretten. Inden da var byretten kommet med en klokkeklar frifindelse. Alligevel blev dommen anket af Statsadvokaten. Suspensionen blev tilmed fastholdt. Det ville ikke være sket, hvis det havde været andre end en polititjenestemand, siger forsvarsadvokaten, som opfordrer politikredse og anklagemyndighed til at være mindre nidkære og berøringsangst, når det handler om politifolk.

Jeg har intet imod, at sygeplejerskerne får mere i løn. Eller at pædagoger gør, eller lærere og socialrådgivere eller alle andre, der arbejder med reel og afgørende velfærd. Jeg er af den klare overbevisning, at polititjenestemænd slet ikke er lønnet højt nok i forhold til de krav, den faglighed eller den kompleksitet, som følger med politiarbejde af i dag.

Statsminister Mette Frederiksen har tilsyneladende åbnet op for en debat om, at enkelte faggrupper i det offentlige skal have ekstra lønstigninger. ​​​​​​​Udmeldingen kommer i forlængelse af, at velfærdsuddannelser som sygeplejerskeuddannelsen oplever kolossale rekrutteringsproblemer, samt at hospitalerne er udfordrede på personale.