FAQ - PENSION OG TILBAGETRÆKNING

Hvorfor er der forskellige regler for pensionsalder for polititjenestemænd?
Det er der fordi, der efter pensionsbeskatningsloven er fastsat forskellige tidspunkter for tidligste pensionsalder. Pensionsalderen for tjenestemænd, herunder polititjenestemænd, følger derfor reglerne i pensionsbeskatningsloven (som gælder for alle i Danmark uanset ansættelsesforhold). Heraf fremgår det, at man tidligst kan gå på pension som 60 år, hvis man er født før 1. januar 1959. Er man født i første halvdel af 1959 er den tidligste pensionsalder 60 ½ år og er man født i anden halvdel af 1959 er tidligste pensionsalder 61 år. For personer, der er født i første henholdsvis anden halvdel af 1960, er tidligste pensionsalder 61 år og 61 ½ år.  

Som yderligere en særregel gælder det dog, at man uanset fødselstidspunkt kan gå på pension allerede fra det fyldte 60. år, hvis tjenestemandsansættelsen ligger forud for 1. januar 2007, og at man, hvis man er ansat før 1. januar 2018, kan gå på pension 5 år før folkepensionsalderen.

Hvis man ikke er omfattet af disse særregler, kan man tidligste trække sig tilbage 3 år før folkepensionsalderen.

Se i øvrigt Politiforbundets hjemmeside under ”Pension” og ”Tjenestemandspension” – link: https://politiforbundet.dk/for-medlemmer/pension/tjenestemandspension ”  
 

Hvad gælder så, hvis jeg er polititjenestemand ansat før 1. januar 2007?
Som det fremgår ovenfor, kan tjenestemænd, herunder polititjenestemænd, ansat før d. 1. januar 2007 lade sig pensionere fra det fyldte 60. år. – dog med skærpede førtidspensionsfradrag. I konsekvens af, at den tidligere gældende pligtige afgangsalder for polititjenestemænd blev ophævet i 2011, kan polititjenestemænd, der lader sig pensionere fra det fyldte 63. år tillige få tillagt ekstra pensionsalder, som beregnes som om ansættelsen var fortsat til det fyldte 70. år – dvs. man kan maksimalt få tillagt 7 års pensionsalder.

Hvad gælder så, hvis jeg er polititjenestemand ansat efter 1. januar 2007 men før 1. januar 2012?
Polititjenestemænd, ansat efter 1. januar 2007 men før d. 1. januar 2012, kan tidligst lade sig pensionere 5 år (medmindre man er født senest i 1960 – se ovenfor) før folkepensionsalderen – dog med pensionsfradrag. I konsekvens af, at den tidligere gældende pligtige afgangsalder for polititjenestemænd blev ophævet i 2011, kan også disse polititjenestemænd, der lader sig pensionere fra det fyldte 63. år eller ved det fyldte 64. år, hvis den pågældende er født i 1967 eller senere, tillige få tillagt ekstra pensionsalder, der beregnes som om ansættelsen var fortsat til det fyldte 70. år – dvs. man kan maksimalt få tillagt 7 års pensionsalder.

For personer, som er født 1967 eller senere er folkepensionsalderen p.t. 69 år efter reglerne i lov om social pension – se nærmere om tilbagetrækningsreformen i et svar længere nede.  
 

Hvad gælder så, hvis jeg er polititjenestemand ansat efter 1. januar 2012 men før 1. januar 2018?
Polititjenestemænd, der er ansat efter 1. januar 2012 men før d. 1. januar 2018, kan lade sig pensionere 5 år før folkepensionsalderen – dog med skærpede pensionsfradrag.
 

Hvad gælder så, hvis jeg er polititjenestemand ansat efter 1. januar 2018?
Polititjenestemænd, ansat efter d. 1. januar 2018 kan – som det ser ud nu – kan lade sig pensionere 3 år før folkepensionsalderen – dog med skærpede pensionsfradrag.
 

Har min alder på ansættelsestidspunktet betydning?
For tjenestemænd ansat før d. 1. januar 2012 beregnes pensionsalderen fra tidspunktet for ansættelsen (på prøve) — dog tidligst fra det fyldte 25. år. Tjenestemænd, der er ansat efter d. 1. januar 2012, optjener pension fra første dag på Politiskolen uanset at den pågældende ikke er fyldt 25 år.
 

Hvad betyder det at: ”I 2025 kan pensionsudbetalingsalderen stige i takt med regulering af folkepensionsalderen, der efter gældende lovgivning med virkning fra 2040 kan blive reguleret som følge af stigning i den gennemsnitlige levetid, jf. § 1a i lov om social pension. Reguleringen vil herefter ske hvert 5. år med virkning fra 15 år efter reguleringstidspunktet. Folkepensionsalderen kan højst reguleres med 1 år ad gangen.”?
Folketinget vedtog d. 20. juni 2006 et ”Velfærdsforlig”, som indeholdt en reform, hvor efterløns- og pensionsalderen kom til at stige i takt med befolkningens levealder. Det var den daværende VK-regering, der indgik et bredt forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre. ”Velfærdsforliget” – også betegnet som ”tilbagetrækningsreformen” – betyder således, at Folketinget hvert 5. år skal vurdere, om folkepensionsalderen skal stige yderligere. Senest 3. behandlede og vedtog Folketinget d. 21. december 2020 ”Lov nr. 2203 af 29-12-2020”, hvoraf fremgår, at ”folkepensionsalderen hæves til 69 år for alle, der er født efter d. 31. december 1966, det vil sige for alle personer, der fylder 68 år i 2035 eller senere i overensstemmelse med lovens reguleringsprincipper. De gældende bestemmelser i lov om social pension om regulering af folkepensionsalderen blev indført som et led i udmøntningen af den politiske aftale af d. 20. juni 2006 om en velfærdsreform”. Næste gang Folketinget skal vurdere, om folkepensionsalderen skal stige, er således i 2025, i 2030, i 2035 m.v.”
 

Ved man (cirka) hvad min pensionsalder som polititjenestemand bliver i 2040?
Nej – men se evt. Politiforbundets hjemmeside under ”Pension” og ”Alderspension” – link: https://politiforbundet.dk/for-medlemmer/pension/alderspension

Hvis man efter de nye regler bliver ansat som 23-årig, så har man optjent de maksimale 37 pensionsår som 60-årig, men kan måske først gå på pensions 7-8 år senere, hvad betyder det?

Når de 37 pensionsår er opnået, så optjenesent det kvartalsvise engangsbeløb svarende til 15 % af skalatrinstimelønnen. Beløbet udbetales som engangsbeløb i forbindelse med pensionering. En ”gennemsnitspolititjenestemand” på skalatrin 42 vil således efter 8 år (dvs. 32 kvartaler), jf. spørgsmålet, få udbetalt kr. 61.523,85 årligt (Beløb pr. d. 1. april 2022) – svarende til et samlet engangsbeløb på kr. 492.190,80, som udbetales på den første pensionsudbetaling fra Udbetaling Danmark. Se i øvrigt Politiforbundets hjemmeside under ”Pension” og ”Tjenestemandspension” – link: https://politiforbundet.dk/for-medlemmer/pension/tjenestemandspension  
 

Er der et sted, hvor jeg kan se min egen pensionsberegning?
I forhold til ”nøjagtige beregninger”, optjening m.v., så henvises til https://tjenestemandspension.dk. Her kan man se sin individuelle beregning for tjenestemandspensionen. Der logges ind med Nem-ID/MitID.

Hvis en (politi)tjenestemand har løntillæg (”polititillæg”, funktions- og/eller kvalifikationstillæg), indbetales desuden 18 pct. pensionsbidrag af tillægget til pensionskonto i PFA. Her kan man danne sig et overblik på https://mit.pfa.dk. Der logges ind med Nem-ID/MitID

Endelig henvises til https://pensionsinfo.dk, hvor man kan finde et samlet pensionsoverblik over alle sine pensionsordninger, hvis man eksempelvis har andre pensionsordninger (fra tidligere ansættelsesforhold eller privattegnede). Der logges ind med Nem-ID/MitID.

Se i øvrigt Politiforbundets hjemmeside under ”Pension” og ”Tjenestemandspension” – link: https://politiforbundet.dk/for-medlemmer/pension/tjenestemandspension    
 

Hvem aftaler pensionsregler for tjenestemænd i staten?
Pensionsregler for tjenestemænd er reguleret ved lov (tjenestemandspensionsloven). Der kan dog i forbindelse med de statslige aftaleforhandlinger (overenskomstforhandlinger) rejses pensionskrav over for Skatteministeren, som i forbindelse med forhandlingerne kan give tilsagn om at søge lovgivningen ændret i Folketinget. Sådanne krav rejses af Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som er det forhandlingsfællesskab, der varetager aftale- og overenskomstforhandlingerne i forhold til Skatteministeriet. CFU består af Akademikernes Centralorganisation, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) samt Offentligt Ansattes Organisationer OAO-S. Politiforbundet er i den forbindelse en del af Centralorganisationen af 2010 (CO10), som igen er en del af Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF).