Politikommissærer: Drift og controlling stjæler tiden

Af Karina Bjørnholdt

Peter Grønbek Nielsen, vagtchef, Vestegnens Politi

Oplever du en tidsmæssig ubalance mellem drift og personaleledelse i dit arbejde?

- Ja, helt klart. Det er et meget generelt billede for de fleste politikommissærer, tror jeg. Det går tilbage til ledelsesreformen i 2013, hvor Rigspolitiet fjernede vicepolitikommissærerne ud fra en forestilling om, at den enkelte medarbejder skulle udøve mere selvledelse. Men det var en illusion. Det er i hvert fald ikke sket i det omfang, man gerne ville.

Der er stadig et stort behov for faglig ledelse. Reduktioner i politiledere og medarbejdere har også gjort ondt, samtidig med at summen af opgaver og kompleksiteten i dem er vokset. Desuden kommer der hele tiden nye ting ind fra enten politisk side eller fra Rigspolitiet. Afrapporteringer stjæler også meget tid og er et af de store irritationselementer. Især når vi skal afrapportere den samme ting i flere systemer til flere forskellige personer, fordi systemerne ikke kan tale sammen.

Hvad er konsekvenserne af en presset hverdag?

- Der er hele tiden noget, som man må lade hvile eller vente. Typisk går det mest ud over den tid, jeg har til at være en nærværende personaleleder. Driften kommer først. Den manglende tid til personaleledelse betyder meget i en så ung organisation som vores. Vi har fået mange unge medarbejdere, som typisk har mere brug for støtte og nærvær fra ledelsen – også ud over den rent faglige samtale.

Hvad er løsningerne i din optik?

- Der er ingen nemme løsninger. Men den ene del er, at vi skal være flere personaleledere. Vi er for få politikommissærer i forhold til de opgaver, vi skal løse. Der er også behov for at se med friske øjne på, om noget kan gøres smartere – for eksempel at vi ikke skal afrapportere og dokumentere i samme grad og i flere forskellige systemer. I forhold til samarbejdet med egen nærmeste leder, vicepolitiinspektøren, kan man nogle gange godt ønske et tættere samarbejde og en større afklaring af, hvad vi gør, hvordan vi gør det, og om der er noget, vi ikke skal gøre. Så prioritering og retning bliver bedst muligt koordineret.

- Desuden vil det være fantastisk med mere administrativ støtte, så vi ikke bliver spammet af administrative ting, som vi skal udføre oven i alle de andre opgaver.

 

Politikommissær Henrik Berg, efterforskningsleder, Syd- og Sønderjyllands Politi

Oplever du en tidsmæssig ubalance mellem drift og personaleledelse i dit arbejde?

- Fordelingen mellem drift og personaleledelse er i procent omkring 80/20 i min afdeling. Vi har et enormt fokus på målkrav og tidsfrister, og det fylder meget i hverdagen og ligger lidt som en dyne over politiet. Vi er i daglig dialog med vores vicepolitiinspektør, som også bliver spurgt ind til tallene af sin overordnede leder. Man kan godt føle en vis mistillid til ens politifaglighed med alle de centrale mål, der skal opfyldes og afrapporteres.

Desuden kan ens mulighed for personaleledelse blive indskrænket af tidsfristerne, når der kommer returløb fra juristerne i sager, hvor noget skal tjekkes op og haster, fordi sagen skal i retten, inden en tidsfrist bliver overskredet hos juristerne.

Selvom det ligger som en del af ledelsesopgaven at få driften hurtigt igennem, er det tydeligt, at medarbejderne også synes, at mange af de ad-hoc-opgaver og sager, der skal håndteres dagligt, vanskeliggør en smidig og grundig sagsbehandling i medarbejdernes egne sager. De bliver ofte afbrudt af sager med frister, der ”springer om kort tid”.  Med mange ad-hoc-sager kan det være svært at tjenesteplanlægge. Dertil kommer alle de bunker, man har liggende, der venter på, at nogle får tid til at se på sagerne.

Hvad er konsekvenserne af en presset hverdag?

- Rent fagligt er der medarbejdere, der føler, at de kunne have gjort et bedre stykke arbejde, hvis de ikke skulle have nået en tidsfrist, og frygten er, at man ikke får rejst en ordentlig sag i retten på grund af de skrappe tidsfrister, og så er arbejdet reelt spildt.

Med hensyn til personaleledelse er vi heldigvis to politikommissærer og to fagkoordinatorer i vores afdeling til godt 30 medarbejdere. Det betyder, at der er tid til at tage de nødvendige medarbejdersnakke og tid til at hjælpe fagligt med sagerne. Fagkoordinatorer gør en kæmpe forskel. Som politikommissærer kan vi trygt trække os tilbage, hvis vi for eksempel har et legalitetsmøde med juristerne, interne og eksterne møder eller pressevagten, og overlade ansvaret for en fremstilling i retten til en fagkoordinator.

Hvad er løsningerne, hvis der ikke skal være en ubalance mellem drift og personaleledelse?

- Der skal være et passende ledelsesspænd, for hvis det bliver for stort, er det svært at holde ordentlige MUS-samtaler og i det hele taget at nå hele vejen rundt blandt medarbejderne eller have tid til de vigtige, daglige snakke, hvor man fornemmer stemningen i afdelingen. Jeg synes, ledelsesspændet er passende i min afdeling.

Desuden så jeg gerne, at man droppede de målkrav, der bare er rigide, og ikke har bund i hverken fakta eller faglighed, men blot ser ud til at være grebet ud af den blå luft.

 

Politikommissær Finn Platz, leder af patruljesektionen, Østjyllands Politi

Oplever du en tidsmæssig ubalance mellem drift og personaleledelse i dit arbejde?

- Ja, og det ved jeg, at mange andre politikommissærer i kredsen også gør. Mange medarbejdere efterspørger mere tilstedeværelse af deres nærmeste leder, men det kan være svært at leve op til, for som politikommissær har vi mange andre kasketter på ud over at være personaleleder, samtidig er der kommet flere arbejdsopgaver til.

For eksempel meget mere controlling i løbet af de seneste år, så det er både den daglige drift og dokumentationskravene, der tager meget tid fra rollen som personaleleder. 

Hvad er konsekvenserne af en presset hverdag?

- Medarbejderne mærker jo, at jeg som leder ikke er så meget til stede, som jeg gerne ville, og der er da ingen tvivl om, at det går ud over afdelingens trivsel. Jeg har ikke den indsigt i mine medarbejderes faglige kunnen, eller hvordan de går og har det, som jeg burde. Det gør mine muligheder for eksempelvis at forebygge stress hos en medarbejder mindre.

En konsekvens er også, at jeg ikke altid får løst mine opgaver så godt, som jeg gerne ville, i hvert fald ikke uden at skulle arbejde over. Men jeg har allerede en del timer til gode, i lighed med hovedparten af kredsens politikommissærer.

Hvad er løsningerne, hvis der ikke skal være en ubalance mellem drift og personaleledelse?

- I min optik er der to løsninger. Den ene er, at nogle af de opgaver, vi løser i dag, overtages af nogle andre. Det kan være af faglige koordinatorer eller af administrativt personale. Den anden løsning er, at vi bliver nogle flere politikommissærer. Jeg mener, at vi er for få i forhold til opgavemængden og antallet af uchargerede.

Vi bliver flere i dansk politi, men der følger ikke nødvendigvis flere ledere med. Der er nogle politikommissærer, som har et enormt ledelsesspænd, og måske endda medarbejdere på flere lokationer. Hvis der nogle steder kunne komme to politikommissærer i stedet for blot én, ville det give bedre vilkår for at lede og samtidig give mulighed for, at lederen også kan holde fri med god samvittighed.

 

Resultater fra rapporten

• 81 procent er generelt glade for deres stilling som politikommissærer.
• 52 procent har følt sig stressede inden for den seneste måned.
• 43 procent af politikommissærerne mener, at afrapportering fylder for meget af deres arbejdsdag.
• 54 procent har over 100 overarbejdstimer – herunder har 31 procent over 200 timer overarbejdstimer. 
• 33 procent mener, at deres øverste ledelse blander sig for meget i deres opgaveløsning.