Strejkekassen: Vi skal investere til gavn for medlemmerne og vise samfundsansvar
Populært kalder fagforeningerne det for strejkekassen. Det er den beholdning med penge, som en fagforening kan bruge i forbindelse med en arbejdsmarkedskonflikt som en strejke eller en lockout. Politiforbundet har netop valgt nye forvaltere til at investere forbundets penge, så strejkekassen er klar til nye situationer fremover – til gavn for medlemmerne.
Af Stine Svarre Gaardhøj
Senest ved overenskomstforhandlingerne i 2018 blev der brugt af strejkekassen, da der blev udtaget politikadetter, køreprøvesagkyndige og fingeraftrykseksperter til konflikt, da bølgerne gik højest i kampen for mere i lønningsposen.
Arbejdsgiverne havde varslet en lockout af offentligt ansatte, hvis parterne ikke fandt en løsning. Det var et scenarie, der kunne have støvsuget mange af fagforeningernes strejkekasser.
Rundt regnet ville det have kostet Politiforbundet knap to millioner kroner om dagen, hvis lockouten var blevet en realitet.
Danmark blev som bekendt aldrig ramt helt så hårdt af denne storkonflikt, men det var tæt på.
- Jeg tror, mange kan se vigtigheden af at have en solid strejkekasse i forbindelse med arbejdsmarkedskonflikter, og det, mener jeg, at en stærk fagforening skal være gearet til. Derfor er det i alle medlemmers interesse, at vi får investeret forbundets penge bedst muligt, fortæller Politiforbundets administrationschef, Bjarke Hauerslev Müller.
Han forklarer, at når man får professionelle forvaltere til at investere pengene, så kan man investere både klogt og med forbehold for risici og dermed få det bedst mulige udbytte til gavn for medlemmerne.
- Grunden til, at vi får eksterne formueforvaltere ind og ikke blot sætter forbundets penge i banken, er, at pengene skal investeres bedst muligt med en passende risiko, så det giver et fornuftigt udbytte. Og på den måde står vi også stærkest i en situation, hvor vi skal forhandle overenskomster i fremtiden, siger Bjarke Hauerslev Müller.
Polititjenestemænd må ikke udtages til at strejke i forbindelse med en arbejdsmarkedskonflikt, men Politiforbundet organiserer også overenskomstansatte som politikadetter, køreprøvesagkyndige og fingeraftrykseksperter, som gerne må strejke eller kan rammes af lockout.
Ved OK-18 svarede Politiforbundet igen på statens lockoutvarsel af 120.000 statslige ansatte med at udtage omkring 100 politikadetter til konflikt.
I 2017 foregik der langvarige forhandlinger mellem Moderniseringsstyrelsen og Politiforbundet om ansættelsesforholdene for politikadetter, hvor knasten netop var deres ret til at strejke som andre overenskomstansatte. Det var en lang kamp, som endte med, at politikadetterne fik ret til at strejke.
Ansvar for økonomien og for samfundet
Politiforbundets hovedbestyrelse, der har ansvaret for økonomien, har netop vedtaget en investeringspolitik, som også betyder, at de har taget stilling til etiske spørgsmål inden for blandt andet bæredygtighed, samfundsansvar og social ansvarlighed. Derudover har de besluttet at vælge nye formueforvaltere.
Valget er faldet på to erfarne og driftssikre forvaltere efter en grundig udbudsrunde.
- Det er altid sundt for en organisation at stoppe op og tage aktivt stilling til, om man får mest muligt ud af et samarbejde, og det er, hvad vi netop har gjort efter et længere samarbejde, siger Bjarke Hauerslev Müller. Han fortsætter:
- Det er vigtigt, at vi kan forsvare måden, vi investerer medlemmernes penge på, og her skal vi have de bedste og dygtigste på markedet. Derfor har vi fundet nogle, der har den rette investeringsstrategi, dokumenterbare erfaring og som er ordentlige og transparente – og så er prisen selvfølgelig også af betydning.
Opgaven, med at investere medlemmernes penge, kræver professionalisme og ekspertise, og det er ikke kompetencer, som kan klares in-house.
- Det er en højt specialiseret branche, som vi ikke er gearet til internt i forbundet.
Det kræver, at man er på og følger med hele tiden, så jeg er meget tryg ved at lade dem, der har forstand på det, gøre det, lyder det fra administrationschefen.
Hovedbestyrelsen har valgt at overlade pengekassen til to forskellige formueforvaltere, Gudme Raaschou Asset Management og SEB Asset Management, så man på den måde kan sammenligne, hvad de hver især får ud af investeringerne. Og så vil man løbende holde øje med og vurdere deres resultater og performance.
På spørgsmålet om, hvorfor Politiforbundet ikke bruger pengene til eksempelvis at sætte kontingentet ned, er svaret fra administrationschefen, at medlemmerne rent faktisk får mest valuta for pengene, når de investeres fornuftigt, og forbundet har en solid strejkekasse.
Medlemmerne får mere ud af det i kroner og øre, hvis Politiforbundet kan forhandle en god overenskomstaftale med en solid lønstigning, end hvis vi satte kontingentet ned. På den lange bane er det langt bedre for medlemmerne. Og i en given forhandlingssituation er det et vilkår, at fagforeningerne skal være ordentlig polstrede til det. Og det forventer jeg, Politiforbundet er, afslutter Bjarke Hauerslev Müller.
Skal der investeres i vindmøller, olie eller våben? Hvad vægter højest – profit eller samfundsansvar?
Det er nogle af de spørgsmål, Politiforbundets hovedbestyrelse har taget stilling til i en investeringspolitik. Politiforbundet ønsker at foretage sine investeringer med god samvittighed, så der udvises respekt for både miljø og samfund i investeringerne.
Samtidig skal forbundets investeringer placeres, så de overholder både det nationale og internationale samfunds normer for god skik og etik, herunder med inspiration fra internationale principper som for eksempel FN Global Compacts principper for samfundsansvar og bæredygtighed, FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og Erhverv samt OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
