Nyhed

Uddannelse

- Vi skal kæmpe for bedre rekruttering og uddannelse

- Vi skal have en helt anden og seriøs debat om, hvad det egentlig vil sige at være et af de mennesker, som passer på alle andre. Og hvordan vi får løftet deres arbejdsmiljø og vilkår efter mange års ødelæggende fokus. Vi skal have politikere, som reelt forholder sig til udfordringerne, ikke bare til enkeltsager og de mest akutte problemer. Vi skal investere i de mennesker, som har fagligheden til at løse velfærdssamfundets problemer anno 2022 og frem, siger forbundsformand Heino Kegel i denne kommentar.

Heino Kegel 2021

Sensommerens debat har handlet om, hvordan velfærdsuddannelserne får stadig færre ansøgere.
Det gælder blandt andre sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere.

Politiet har samme udfordringer, og politikerne bør tænke sig godt om, og det samme gælder arbejdsgiveren.

Efter min mening er det nemlig ikke blot et lønspørgsmål, som flere fremstillede det i debatten om velfærdsuddannelserne. Selvom løn er vigtig, og politilønnen skal hæves.

Vi har i stigende grad oplevet, hvordan daglig drift har støvsuget budgettet for ellers nødvendige investeringer i viden, kompetencer, uddannelse og fremtidssikring.
Heino Kegel

Men for en lang række offentlige arbejdspladser er rekrutteringsproblemerne nemlig langt hen ad vejen resultatet af mange års faglig nedslidning. Af disrespekt for de enkelte ansattes faglighed og deres kompetencer. Af dårlig styring og ledelse fra øverste niveau. Af måltal, detailregulering og unødvendige dokumentationskrav. Samt underfinansiering.

For politiets vedkommende er det særligt grelt.

Siden 2015 har man nedprioriteret uddannelsen i en grad, så det er næsten katastrofalt. Det samme gælder efter- og videreuddannelse.

Vi har i stigende grad oplevet, hvordan daglig drift har støvsuget budgettet for ellers nødvendige investeringer i viden, kompetencer, uddannelse og fremtidssikring.

Verden har forandret sig kolossalt i perioden, men politiets drift, og de politikere som udstikker rammerne, har åbenbart ikke taget højde for, at politiet skal følge med forandringen.

Tænk bare på cybercrime, digital sporsikring, den voldsomme stigning i opgaver med sindslidende personer, som politiet skal tage sig af – med meget mere. Der er ikke investeret, og politiet taber i stigende grad fart.

Der er ikke tænkt i helheder og fremadrettet. Vi benytter stort set ikke forskning i dansk politi, vi har simpelthen hverken ressourcer, luft, tid eller systemet til at implementere det.

I stedet vælter der stadig flere actioncards ud til højre og venstre, når politifolk skal løse nutidens opgaver.

Alle ved, at proaktive indsatser virker på den lange bane og virker bedst, men politiet har ikke meget luft eller langsigtede muligheder, hverken i forhold til drift, uddannelse eller kompetenceudvikling eller budget til at arbejde langsigtet og proaktivt.

Der skal investeres.

Og der skal investeres i viden, uddannelse, løn og fremtidssikring. Herunder i en forøgelse af politistyrken, så den rent faktisk flugter med virkelighedens krav. Den skal helst nå op på 15.000 politifolk i løbet i de kommende ti år.

Man kan undre sig over de politikere, som undrer sig, over at der er færre ansøgere til velfærdsuddannelserne. Herunder politiet.

Når man i årevis har taget et fanstatisk, meningsfyldt, spændende og nødvendigt arbejde og udhulet det løbende, nægtet at lytte til de ansatte, som har brugt deres faglige viden til at fremhæve udfordringer.
På den måde har man også udhulet et ellers helt nødvendigt fundament for alt andet i det danske samfund.

Når man ikke er fulgt med tiden.

Når man ikke leverer den uddannelse eller efter- og videreuddannelse, der flugter med de krav, omgivelserne har til uddannelse og kompetenceudvikling.

Det er simpelthen løbende nedslidning af et ellers velfungerende politi, som bare må leve med, at der altid bliver trukket for store veksler på deres engagement og professionalisme.

Vi skal ud over den løbende nedslidning.

Vi skal investere i de mennesker, som har fagligheden til at løse velfærdssamfundets problemer anno 2022 og frem.

Vi skal bruge og lytte til deres faglighed.

Og vi skal have en helt anden og seriøs debat om, hvad det egentlig vil sige at være et af de mennesker, som passer på alle andre. Og hvordan vi får løftet deres arbejdsmiljø og vilkår efter mange års ødelæggende fokus.

Det skal efteråret gå med. Vi skal have vendt og fastholdt debatten til at dreje sig om det egentlige. Vi skal væk fra de evige lappeløsninger og tænke langsigtet.

Og vi skal have politikere, som reelt forholder sig til udfordringerne, ikke bare til enkeltsager og de mest akutte problemer.