Foreningsformand: - Jeg har mistet tilliden til DR - de har erklæret krig mod politiet

Af foreningsformand Niels Mørk, Sydøstjyllands Politiforening

Jeg har været meget i tvivl om at skrive dette indlæg. Er det rigtigt eller forkert at skrive, hvad jeg nu kommer til at skrive? Bør jeg som politimand og offentligt ansat angribe en statslig institution? Bør jeg afsløre journalister og borgere? Jeg føler ikke, jeg har noget valg, efter at DR har bragt dokumentaren "Forfulgt af politiet?"

I disse dage er den største sikkerhedstrussel i min politikreds en trussel mod konkrete politifolk. Den lokale politiforening, hvor jeg er formand, er i daglig kontakt med en række af vores kolleger, som befinder sig i et trussels-scenarie, som kontinuerligt bliver opdateret. Derudover er der en trusselsvurdering gældende for politifolk generelt.

Kolleger og deres ægtefæller, kærester og børn er blevet udstillet på sociale medier med foto, navn, telefonnummer, adresse, arbejdsplads og sportsforening. Flere steder sker det med en opfordring om at genere eller gøre ondt. Særligt fire fotos bliver brugt igen og igen. Fire fotos som stammer fra en privat videoovervågning foretaget af en gruppe borgere, som åbent har erklæret krig mod politiet.

Jeg har mistet tilliden, fordi DR ikke viser de lange videosekvenser, hvor man oplever politibetjente med stor tålmodighed forsøge at få en kvinde til at åbne døren, mens hendes mand står roligt og filmer hendes skrig - men hellere viser de få sekunder, hvor politiet er tvunget til at handle og advarer om at slå døren ind, og en kvinde i mellemtiden har taget to små børn i sin favn og stiller sig helt hen til døren.

Kommer DR til at undersøge, hvem der motiverer og deltager i denne omfattende, voldsopfordrende kampagne? Det tror jeg næppe. Dét er stykke efterforskningsarbejde, som DR's journalister nok ikke har lyst til at give sig i kast med. Blandt de skyldige finder DR nemlig sig selv.

Det sidste, jeg har lyst til, er at bidrage til at nedbryde tilliden til en af samfundets institutioner. Men vi befinder os i den groteske situation, at en af disse institutioner, nemlig DR, angriber en anden statslig institution, nemlig politiet. Det må DR (og alle andre) selvfølgelig gerne, hvis der er belæg for det. Men DR's angreb er partisk, uvederhæftigt og udokumenteret. Og i sit angreb tilsidesætter DR, at der findes helt uafhængige instanser til at håndtere de sager, hvor politiet begår fejl, eller beskyldes for at begå fejl. Domstolene og Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) er åbenbart kun til at regne med, når deres konklusioner passer ind i DR's egen alvidende fortælling. Jeg har mistet tilliden til DR.

Jeg har mistet tilliden, fordi journalisten bag DR's dokumentar, Thomas Lemke, med sine egne ord er "ven af familien". Det fortalte han de andre mødedeltagere, da han tidligere på året deltog på et møde mellem politi, familiemedlemmer og deres advokat. Han sagde intet om, at han på et senere tidspunkt ville springe ud som journalist og tilrettelægger af en dokumentar.

Jeg har mistet tilliden, fordi DR's chefredaktør Thomas Falbe i "Presselogen" på TV2 tager fejl, når han siger, at dokumentaren har: "kun medtaget de scener, hvor politiet har rejst sigtelser eller tiltaler mod familiemedlemmer, som senere er blevet underkendt af retten." Sagen i lejligheden, hvor en dør bliver slået ind, er mig bekendt ikke afsluttet. Hvorfor har en chefredaktør ikke styr på den slags?

Jeg har mistet tilliden, fordi DR påstår, at en tolk via en telefonforbindelse kan høre, at betjente helt umotiveret brækker håndleddet på en anholdt person i en trappeopgang, der ligger ca. 20 meter væk fra det lokale (og en halv etage nede), hvor den telefon (og betjent), som tolken er i forbindelse med, befinder sig.

Jeg har mistet tilliden, fordi DR lader hele Danmark tro, at en ung mands forsvinden skyldes fire betjente, som ikke var til stede ved den hændelse, der fandt sted, den aften den unge mand forsvandt.

Jeg har mistet tilliden, fordi DR ikke fortæller, at det var bilen med den unge mand og hans familiemedlemmer, der fulgte efter politiets civile bil - og ikke omvendt - den aften, den unge mand forsvandt. Politibetjentene var på vej til en sag, som intet havde med familien at gøre, da en bil fulgte efter dem og trak op på siden af politiets bil, da politiet parkerede.

Jeg har mistet tilliden, fordi DR undertrykker det faktum, at mine kolleger er blevet filmet og forfulgt i bil i deres fritid, og at disse hændelser er foregået EFTER de begivenheder, dokumentaren viser. Ifølge DR betyder den slags chikanerier mod politifolk ikke noget, bare fordi statsadvokaten har valgt ikke at rejse sagen. DR synes ikke seerne skal vide, at statsadvokaten i to tilfælde har udtalt, at der kan blive rejst en sag, såfremt chikanen mod betjentene gentager sig.

Jeg har mistet tilliden, fordi DR ikke viser de lange videosekvenser, hvor man oplever politibetjente med stor tålmodighed forsøge at få en kvinde til at åbne døren, mens hendes mand står roligt og filmer hendes skrig - men hellere viser de få sekunder, hvor politiet er tvunget til at handle og advarer om at slå døren ind, og en kvinde i mellemtiden har taget to små børn i sin favn og stiller sig helt hen til døren.

Jeg har mistet tilliden, fordi DR ikke viser den lange videosekvens, hvor politibetjente med stor tålmodighed forsøger at finde hoved og hale i, hvilken identitet en mand i lejligheden har, og beder manden om noget så udramatisk som at nedskrive sit navn og adresse (han stavede sit navn forkert), men hellere viser de klip, hvor politiet er nødt til at reagere på en mand, der har ageret fysisk truende og generelt modsætter sig politiets anvisninger.

Jeg har mistet tilliden, fordi DR hænger sig i, hvorvidt politibetjente har nævnt det rigtige navn på et barn i en indberetning til de sociale myndigheder, i stedet for at interesse sig for, om der rent faktisk var et barn til stede under de beskrevne forhold, blot med et andet navn.

Jeg har mistet tilliden, fordi DR kritikløst bringer en optagelse af en "telefontrussel", som enhver kunne have lavet, og som ingen af mine kolleger i hvert fald har lavet.

Jeg har mistet tilliden, fordi DR lader det fremstå som om, at en kontrol af en vandpibecafe skyldes en tilfældig indskydelse hos nogle betjente, når der rent faktisk var tale om en opgave, som betjentenes ledelse havde bedt dem udføre.

Jeg kender ikke hele den lange række af sager, der har været mellem politiet og den gruppe borgere i Vejle, som DR mener bliver forfulgt af politiet. Men jeg ved dog, at der siden 1. januar 2020 har været mere end 110 situationer, hvor der har været en eller anden form for kontakt mellem politi og gruppens medlemmer. DR har valgt at sætte fokus på 5 af disse situationer, altså ca. 5% af de samlede tilfælde af kontakt.

Jeg har ikke set alle de videoer, som gruppen har optaget - jeg gætter på, at det har kun gruppen selv - men jeg har set så meget mere materiale, end det der bliver vist i dokumentaren, at jeg kan konstatere, at DR har udvalgt et så lille uddrag af optagelserne, at vi muligvis også her taler om, hvad der svarer til 5% af det samlede materiale. DR har altså valgt at sætte fokus på 5% af en række hændelser, og ud af disse 5% har man valgt at bruge 5% af det tilgængelige dokumentationsmateriale.

Jeg siger ikke, at alle politifolk altid agerer korrekt. Men jeg siger, at DR's adfærd i denne sag er dybt uretfærdig og mistillidsvækkende. DR's dokumentar bidrager uberettiget til at skabe mistillid mellem borgere og politi. En mistillid som utvivlsomt vil bidrage til yderligere konfrontation, og så har vi den negative spiral.

DR har været ekstremt målrettet på at finde og anvende de ganske få procentdele, eller promille, i et samlet stort kompleks, som kan bruges til at kritisere mine kolleger. Men det er slet ikke det værste. Det værste er, at DR bygger hele deres sag på videooptagelser, som de ikke med sikkerhed kan sige er ægte. Jeg er i hvert fald ikke blevet overbevist om andet.

En DR-journalist har sagt til mig, at man har "vurderet", at de privatoptagelser, de modtager og benytter i deres dækning, ikke er klippet eller ændret i billede og/eller lyd. Jeg savner stadig at høre fra DR, hvordan de kan være 100% sikre på, at det rent faktisk er tilfældet.

Mine kolleger og deres familier er lige nu truet på deres sikkerhed på grund af en meget, meget målrettet "bevisførelse" fra DR's side, hvor DR ikke en gang kan garantere 100% for, at dokumentationen er ægte. Det burde man kunne forvente, når DR har fået sine "beviser" fra en familie, der helt åbent har tilkendegivet, at de ønsker at ramme politiet og mine kolleger, og som i fuld offentlighed har vist sine relationer til bandemiljøet.

Jeg skal ikke gøre mig klog på journalistik, men jeg ved, hvad retfærdighed er. Og det er ikke retfærdighed, det som mine kolleger bliver udsat for fra DR's side. Jeg siger ikke, at alle politifolk altid agerer korrekt. Men jeg siger, at DR's adfærd i denne sag er dybt uretfærdig og mistillidsvækkende. DR's dokumentar bidrager uberettiget til at skabe mistillid mellem borgere og politi. En mistillid som utvivlsomt vil bidrage til yderligere konfrontation, og så har vi den negative spiral.

Vi fortjener alle bedre.