PTSD
Forskere er tættere på, hvorfor politifolk udvikler PTSD
Forskningsprojektet ”Er du okay?” er på tredje år i gang med at kortlægge og undersøge, hvordan hændelser og arbejdsmiljø påvirker politifolk over tid, og om opgavemængden, specifikke opgaver eller oplevelser på sigt kan betyde, at politifolk udvikler PTSD. Den næste store spørgeskemaundersøgelse udsendes i slutningen af marts, og forskerne håber på en stor svarprocent fra de politifolk, der tidligere har medvirket, da det vil give forskningsresultaterne størst muligt styrke.
Af Stine Svarre Gaardhøj
Hver anden polititjenestemand er påvirket psykisk af hændelser fra jobbet. Det er en af de foreløbige konklusioner i et stort dansk forskningsprojekt, som er i gang med at undersøge, om og hvordan politifolk blandt andet udvikler PTSD som følge af deres arbejde. PTSD står for post traumatisk stress sygdom, der kan opstå efter udsættelse for en særlig svær belastning/traumatisk oplevelse i form af ubehagelige genoplevelser af det hændte, undgåelse af ting/steder der minder om det hændte, og et øget alarmberedskab med f.eks. søvnproblemer, irritabilitet eller tendens til at fare sammen.
Forskerne har sendt spørgeskemaundersøgelser ud til alle politifolk kontinuerligt gennem de seneste to år for at undersøge og spørge ind til oplevelser, hændelser og episoder, som kan have påvirket politifolk på forskellig vis.
- I den allerførste undersøgelse for to år siden var der 6.000 politifolk, som svarede, og dem har vi efterfølgende sendt spørgeskemaer ud til hvert år for at følge med i deres udvikling over tid. Det er de samme 6.000 politifolk, som får tilsendt de kommende spørgeskemaer, forklarer ph.d. og psykolog Sara Rosenbeck Møller, som er en af forskerne bag projektet, og som selv er tidligere polititjenestemand.
Største forskningsprojekt om PTSD
Det er det første store forskningsprojekt, som undersøger, hvordan politifolk kan blive belastet gennem deres arbejde. Forskningen er ikke afsluttet endnu, da der som nævnt bliver sendt spørgeskemaer ud til politifolk i løbet af 2023, inden den endelige rapport kan laves. Derfor er det også vigtigt for Sara Rosenbeck Møller at understrege, at det er foreløbige forskningsresultater, som hun kan fortælle om på nuværende tidspunkt.
I projektets begyndelse har forskerne haft fokus på at undersøge, hvilke typer hændelser politifolk udsættes for, som kan være udslagsgivende i forhold til den mentale trivsel og helbredstilstand.
- De foreløbige resultater viser blandt andet, at jo mere og jo oftere man er udsat for voldsomme hændelser i jobbet, desto større er risikoen for at udvikle PTSD-symptomer. Men det handler også om, hvor meget man har med i bagagen. Det er dog ikke kun voldsomme eller særligt farlige eller katastrofelignende hændelser, der påvirker. Det kan også være triste opgaver som underretninger eller oplevelser, som er sansemæssigt voldsomme – eksempelvis trafikulykker, fortæller Sara Rosenbeck Møller.
Forskerne har analyseret cirka 1.600 politifolks beskrivelser af voldsomme hændelser, der stadig påvirker dem psykisk, og inddeler dem i følgende kategorier:
Politifolk er udsat for mange forskellige typer af voldsomme hændelser i arbejdet:
- Farlige/truende hændelser.
- Ulykker, hvor voksne eller børn er kommet til skade eller er døde.
- Håndtering af sager med døde (herunder underretninger) eller foruroligende kriminalitet.
Når forskerne ser på de 2.909 raske politifolk gennem det første år af undersøgelsen, kan de foreløbig konkludere:
- 1,1 procent af de raske politifolk udviklede symptomprofiler, der afspejler PTSD i løbet af et år.
- 7,1 procent udviklede sandsynlige kliniske symptomer på PTSD.
- De mest eksponerede politifolk var i signifikant højere risiko (oplevede over 10 voldsomme hændelser hvert kvartal) end de ikke eksponerede (oplevede 0 hændelser) og de let eksponerede (oplevede 1-10 hændelser).
- De politifolk, som havde flest tidligere hændelser i karrieren, var dem, som var i højest risiko for at udvikle en symptomprofil, der afspejler PTSD.
1,1 procent raske politifolk har udviklet symptomer på PTSD
Et af de foreløbige resultater er blandt andet, at 1,1 procent af de raske politifolk gennem det første år af undersøgelsen har udviklet symptomprofiler, der indikerer PTSD. Dvs. at politifolkene rapporterer at opleve PTSD-symptomer i form af både genoplevelse, undgåelse og forhøjet alarmberedskab. Derudover har 7,1 procent udviklet kliniske symptomer på PTSD, hvilket vil sige, at de rapporterer nogle af de samme symptomer, men hvor sværhedsgraden af symptomerne ikke svarer til en ”fuld” profil på PTSD.
- Tallene dækker over, at de politifolk, som er mest eksponeret over for voldsomme hændelser, også er i højere risiko for at udvikle PTSD-symptomer, end de politifolk, som ikke er eller kun er lidt eksponeret for voldsomme hændelser. Og ligeledes er politifolk med flest hændelser tidligt i karrieren i højest risiko for at udvikle PTSD-symptomer, fortæller Sara Rosenbeck Møller.
Restitution er som forebyggelse
De foreløbige resultater tyder på, at pauser og restitution fra belastende arbejdsopgaver kan tænkes ind som forebyggelse.
- Vi kan se, at antallet af voldsomme hændelser og oplevelser er afgørende for, om man er i høj risiko for at blive syg. Dette indikerer, at det kunne virke forebyggende, at politifolk får tid til at restituere og holde pauser fra særlige typer af opgaver, hvis de har været særligt eksponeret for disse, fortæller forskeren. Sammenhængene mellem eksponering for voldsomme hændelser og restitution skal dog undersøges yderligere i kommende analyser, lyder det fra forskeren.
Kan arbejdspres gøre dig syg?
Udover at der spørges ind til oplevelser, omfang og karakteren af de voldsomme hændelser i spørgeskemaundersøgelsen, er der også en vigtig dimension omkring arbejdsmiljø.
- Vi undersøger det, vi kalder arbejdsmiljøfaktorer. Det gør vi for at kortlægge, om der er noget i arbejdsmiljøet, der øger risikoen for, at man bliver syg af sit arbejde. Det kan være arbejdspres eller arbejdsmængde, eller hvis man ikke oplever god kollegastøtte eller opbakning og anerkendelse fra sine kolleger og leder. Det er alle faktorer, der kan tænkes at være med til at påvirke og måske forværre de eventuelle voldsomme hændelser, man har med i bagagen. Og i sidste ende undersøger vi, om arbejdsmiljøet kan være med til, at den enkelte udvikler PTSD, afslutter Sara Rosenbeck Møller.
Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet står for forskningsprojektet.
Sara Rosenbeck Møller, tidligere polititjenestemand, psykolog og ph.d.-studerende, OUH & SDU.
Nina Beck Hansen, psykolog og lektor, OUH & SDU.
Ask Elklit, professor, SDU.
Jesper Pihl-Tingvad, psykolog og lektor, OUH & SDU.
Professor Lars Andersen fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Projektet følges af en interessentgruppe med medlemmer fra Koncern HR i Rigspolitiet, Politiforbundet, Thin Blue Line, Politiveteranerne og Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE).
