Presset arbejdsmiljø sender flere politifolk til psykolog
Andelen af førstegangssamtalerne i Psykologtjenesten, der skyldes ”arbejdsmiljø og arbejdspres”, er steget. Også selve antallet af psykologsamtaler er steget. Stærkt bekymrende, siger Ole Sønder, Politiforbundets politisk ansvarlige for arbejdsmiljø.
Psykologtjenesten udfører et meget vigtigt og stort stykke arbejde, men man bør fra arbejdsgivers side have mere fokus på at forebygge, at skaden sker. Det mener Ole Sønder, der er Politiforbundets politisk ansvarlige for arbejdsmiljø. Foto: iStock
Af Anne Nyhus Haurum
Det koster på psyken og den mentale trivsel at passe sit arbejde som polititjenestemand i politiet. I hvert fald hvis man skal tro de nyeste tal fra Rigspolitiets Psykologtjeneste.
I 2022 skyldtes 44,4 procent af førstegangssamtalerne i Psykologtjenesten ”arbejdsmiljø og arbejdspres”.
I 2023 var andelen af førstegangssamtaler, der skyldtes ”arbejdsmiljø og arbejdspres” steget til 46,3 procent.
I 2022 skyldtes godt 55 procent af førstegangssamtalerne voldsomme hændelser – såsom skududvekslinger – samt hændelser under internationale udsendelser.
I 2023 var det tal 53,6 procent (inklusive internationale missioner og psykiske belastninger som følge af fysiske skader.) I samme periode falder opgaverne i forhold til internationale missioner.
Heraf fremgår det, at andelen af individuelle førstegangssamtaler for polititjenestemænd, der omhandlede arbejdsmiljø og arbejdspres, sidste år steg fra 44,4 procent til 46,4 procent.
Det er en udvikling, der foruroliger Ole Sønder, der er Politiforbundets politisk ansvarlige for arbejdsmiljø.
- Det er stærkt bekymrende, at tendensen med det meget belastende arbejdsmiljø har bidt sig fast, siger han og uddyber:
- Også sidste år råbte vi vagt i gevær over tallene fra Psykologtjenesten. Allerede da så det grelt ud, men det er desværre gået fra ondt til værre.
Ifølge Ole Sønder gør Psykologtjenesten et meget vigtigt og stort stykke arbejde, men han efterlyser, at man fra arbejdsgivers side har mere fokus på at forebygge, at skaden sker.
- Psykologtjenesten yder et bragende godt stykke arbejde. Problemet er, at Psykologtjenestens indsats ikke løser de bagvedliggende problemer, og det er dem, vi er bekymrede over i Politiforbundet. For der er noget galt, når så mange politifolk har brug for at tale med en psykolog på grund af arbejdsmiljø og arbejdspres. Han fortsætter:
- Det er nødvendigt, at man som arbejdsgiver satser mere på forebyggende tiltag, hvad angår det belastede arbejdsmiljø – eksempelvis balancespørgsmål.
Også selve antallet af samtaler i Psykologtjenesten er steget. Hvor der i 2020 blev afholdt 4.127 samtaler i Psykologtjenesten, var tallet steget til 5.042 samtaler sidste år.
Psykologtjenesten: Arbejdspres hæver konfliktniveauet
Lene Klarskov Vilby er centerchef for Psykisk arbejdsmiljø, Trivsel og Ledelse, som Psykologtjenesten hører under.
Hun fortæller, at det store arbejdspres i organisationen kan være en del af forklaringen på de mange psykologsamtaler relateret til arbejdsmiljø og arbejdspres.
- Når alle løber stærkt, stiger konfliktniveauet. Det er det, vi ser i de her tal. Når man løber stærkt, giver det et hårdere psykisk arbejdsmiljø, siger hun og betegner arbejdspresset for mange kolleger som værende ”til den høje side.”
I 2020 blev der afholdt 4.127 samtaler i Psykologtjenesten.
I 2022 var det tal steget til 4.760 samtaler.
I 2023 var tallet steget til 5.042 samtaler.
Hun fortæller, at psykologsamtalerne dels kan skyldes arbejdets karakter, arbejdsmiljøet eller en kombination.
- Jeg ser de mange samtaler relateret til arbejdsmiljø og arbejdspres som symptom på et andet bagvedliggende problem. Herunder et for stort arbejdspres. Det er det, vi kan få øje på.
I Politiforbundet følger man udviklingen tæt, lyder det fra Ole Sønder. Han er optaget af, at der kommer et større fokus på forebyggelse.
- Psykologtjenesten er et godt og vigtigt redskab, men det er også symptombehandling på alvorlige udfordringer hos politiet. Vi skal turde tale højt om det, der ikke virker. Kun sådan bliver vi klogere, siger han.
Vidste du, at Støtte og Rådgivning under Rigspolitiets Psykologtjeneste også yder socialfaglig rådgivning og hjælp i forbindelse med fysisk eller psykisk tilskadekomst i tjenesten?
Du kan få individuel hjælp i komplekse sagsforløb, hvor du for eksempel har brug for støtte til at få overblik, navigere og finde handlemuligheder i din situation, ligesom du kan få vejledning i forbindelse med din kontakt med kommunen, sundhedsvæsnet med flere. Den socialfaglige rådgivningsenhed yder også støtte til pårørende. Det kræver ikke en henvisning at kontakte Støtte og Rådgivning, hverken som tilskadekommen, pårørende eller leder.
