OK24
OK24: Forhandlingerne er i gang – ingen ved endnu, hvor de ender
Politifolk fortjener at få en højere løn, som følger med ansvaret og de høje forventninger, der også er til politiet i dag. Sådan lyder budskabet fra formanden for Politiforbundet midt i en overenskomstforhandling på statens område. – Vi har store forventninger til, at der skal komme lønforbedringer, som kan mærkes, men det er svært at sige, hvor det hele lander, siger Heino Kegel.
Hvis parterne ikke kan opnå enighed om at forny overenskomsten, kan det ende med et sammenbrud og derefter en konflikt. Det kan være i form af en strejke eller en lockout. Ofte vil der være tale om en kombination.
Strejke:
Medmindre andet er aftalt, er en strejke kun tilladt, hvis overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads. Den nuværende overenskomst for Politiforbundets medlemmer udløber pr. 31. marts 2024. Hvis du er tjenestemand, kan du ikke udtages til strejke. Det er udelukkende Politiforbundets medlemmer som er overenskomstansatte, der kan blive udtaget til at strejke. Det er eksempelvis ATK-malere, daktyloskopiteknikere og politikadetter.
Lockout:
Arbejdsgiver kan vælge at lave lockout af medarbejdere, som dermed ikke må komme pa arbejde. En strejke eller lockout kan tidligst begynde fra den 1. april, hvor overenskomsten udløber.
Forhandlingerne om de offentlige overenskomster er i skrivende stund – primo februar – i fuld gang i Finansministeriet. Der er ikke mange oplysninger, der slipper ud, så det er derfor uvist, om forhandlerne har nærmet sig hinanden, eller om der kommer konflikt. Forventningerne til et tilfredsstillende resultat er dog høje i Politiforbundet og hos chefforhandlerne fra CFU (Centralorganisationens Fællesudvalg), som forhandler pa vegne af organisationerne i staten – i alt 180.000 statsansatte.
I skrivende stund ved vi dog, at finansministerens udspil – en ramme pa 8,8 procent – ligger et godt stykke fra kravet om et to-cifret tal, som er CFU’s udspil til en samlet ramme. Hvor det hele ender, er altså endnu uvist. Og en eventuel aftale kan vare på trapperne, som denne artikel går i trykken.
Men nogle opklarende svar kan forbundsformand Heino Kegel dog godt give:
Hvad forventer Politiforbundet?
- Det er først og fremmest vigtigt, at vi får lønstigninger, der kan mærkes. Politifolks løn skal matche vores kompetencer, ansvar og samfundsbetydning. Vi skal også sikre, at lønnen er attraktiv, så vi kan rekruttere nye kolleger og fastholde de nuværende. Vi er dybt optaget af, at vores medlemmer får den løn, de fortjener. Derfor kæmper vi løbende for at forbedre vilkårene og for at gøre politikere og omverdenen opmærksom på politiets særlige vilkår og udfordringer. Skuffelsen fra sidste efterår, hvor politifolk ikke var en del af lønloftet i trepartsaftalen, fylder stadig hos kollegerne. Samtidig har vi oplevet høj inflation, som har forringet vores købekraft. Alt dette, og resultaterne af de private overenskomster fra sidste år, er tilsammen med til at skabe høje forventninger til, at det er en seriøs lønstigning, der bliver prioriteret ved forhandlingerne.
Er det overhovedet realistisk at sikre reallønnen? Og hvad sker der, hvis der ikke bliver enighed?
Det er lønmodtagere og arbejdsgivere, der som hovedregel selv aftaler sig til rette om løn- og arbejdsvilkår – også kaldet ”den danske model”. Aftalerne, som vi kalder overenskomster, galder typisk for to eller tre ar. Nar overenskomsterne er ved at udløbe, modes parterne for at forhandle og forny dem. I øjeblikket forhandles der for 2024 og frem. Forhandlingerne forløber efter faste spilleregler.
Hvem forhandler?
Politiforbundet er en del af de statsansattes forhandlingsfælleskab, CFU, hvor CO10, der er Politiforbundets centralorganisation, indgår. Det er CFU, som forhandler direkte med finansministeren pa vegne af blandt andre CO10.
Hvad er reguleringsordningen?
Ved OK24 er reguleringsordningen også til forhandling. Reguleringsordningen sorger for, at de offentlige og private lønninger følges ad. I Danmark er der politisk konsensus om, at det offentlige arbejdsmarked ikke ma vare lønforende, altså at lønnen i det offentlige ikke må stige mere end lønningerne i det private.
Skal Politiforbundets medlemmer stemme om OK-resultatet, når der er et aftaleresultat?
I Politiforbundets vedtægter fremgår det, at beslutninger, der vedrører stillingtagen til aftaleresultatet, traffes af kongressen. Dog kan Politiforbundets Hovedbestyrelse godkende eller forkaste et aftaleresultat ved enstemmighed.
- På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvor det ender, og parterne er et godt stykke fra hinanden. Vi har en forventning om, at man kommer frem til et resultat, som alle kan se sig selv i. De krav, der er stillet fra Politiforbundets og fra de andre organisationers side, mener jeg, er fornuftige og legitime – og de er værd at kæmpe hårdt for. Hvis parterne ikke kan opnå enighed, inden for den afsatte tid, så kan det ende med konflikt, hvilket kan betyde strejke eller lockout.
Er det kun løn, der forhandles ved OK-forhandlingerne?
- Når man er ansat i staten, er det den statslige overenskomst, der bestemmer, hvordan din løn skal reguleres, men den bestemmer også dine øvrige vilkår som ferie, barsel, efteruddannelse eller lignende. Denne gang er det primært løn, som er afgørende for vores medlemmer – altså de generelle procentuelle lønstigninger. Men der er også indgivet krav om forbedring af eksempelvis seniordage, forhøjelse af ferietillæg og krav om organisationspuljer.
