Bunkeafvikling af sager om økonomisk kriminalitet er et stort problem i flere politikredse, som skader både politiindsats, kriminalitetsbekæmpelse og ødelægger arbejdsmiljøet.

En række artikler i fagbladet DANSK POLITI har sat fokus på konsekvenserne af den såkaldte bunkeafvikling af økosager i Østjyllands Politi, der er mellem 800 og 1.000 dage gamle.

Af artiklerne fremgår det blandt andet at:

• Flere afdelinger, herunder beredskab og efterforskning, har måttet skære ned på indsatsen, så det rammer den almindelige politibetjening.
• At politiet i Østjylland i forvejen er underbemandet i de fleste afdelinger, som nu presses ekstra hårdt, fordi de skal afgive politifolk til bunkeafvikling, hvorved andre sager, og konsekvenserne af manglende indsats, hober sig op her.
• At bunkeafviklingen skyldes et politisk besluttet målkrav via Rigsadvokaten, som kan bidrage til, at Østjyllands Politi risikerer at blive sat under administration, hvis ikke de afvikler bunkerne af økosager.
• At sygefraværet i Østjylland er stigende, og flere ansatte er hårdt påvirkede af situationen, hvor de flyttes rundt, og samtidig ikke kan levere den service og den faglige indsats, som borgerne forventer af dem.

Ledelserne har ikke forholdt sig til konsekvenserne

Ledelsen i Østjyllands Politi har været kritisk over for artiklerne. Flere politifolk og den østjyske politiforening står i artiklerne frem med deres oplevelser af situationen.

Arbejdsgiverne i dansk politi har generelt ikke selv aktivt forklaret offentligheden om konsekvenserne af bunkeafviklingen, eller givet deres ansatte svar på, hvorfor politikredsen er havnet i denne situation.

Det er Politiforbundets klare opfattelse, at ledelserne i dansk politi ikke har forholdt sig til konsekvenserne af bunkeafviklingen, hverken i forhold til offentlighed eller i forhold til de ansatte. Herunder, at de øverste ledelser ikke har gjort klart, hvor store konsekvenser politiske målkrav har i forhold til borgere, løsning af kerneopgaver samt politiets arbejdsmiljø.

Politiforbundet Hovedbestyrelse bakker til fulde op om politifolkenes og politiforeningens udsagn i artiklerne, som åbner for en væsentlig og meget vigtig viden om politiets vilkår og drift samt konsekvenserne for borgerne.

Flere kredse ramt, blandt andet nedprioriteret bandeindsats

Politiforbundets Hovedbestyrelse fastslår samtidig, at Østjyllands Politi blot er en af flere kredse, der er ramt af nøjagtig samme problematik i øjeblikket og med samme konsekvenser, herunder Fyns Politi, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi samt Københavns Politi.

- Fyns Politi har blandt andet valgt at nedlægge/overflytte berigelse og indbrud i to år for at løse udfordringen med økosager, der skal dog hen ad vejen oprettes ny og mindre afdeling.

- Organiseret kriminalitet i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har i de seneste måneder afsat 25 procent af deres ansatte til økosager, og hermed nedprioriteret narkoindsats og rocker-/bandeindsats.

- Over en to årig periode har man måttet flytte ca. 100 politifolk fra andre afdelinger i Københavns Politi over i en ny økoafdeling for at tage sig af sagerne, og dermed måttet nedprioritere andre områder.

Det er en samlet hovedbestyrelse, som repræsenterer alle politiuddannede og politiledere, som bakker op om beskrivelserne fra Østjyllands Politi, herunder at der er tale om en generel problemstilling i det meste af politiet.

Efterlyser klar og ærlig kommunikation

- Bunkeafviklingen sker i forlængelse af Flerårsaftalen og på et tidspunkt, hvor politiet gennem en længere periode har været presset timemæssigt i bund i de fleste afdelinger, dels fordi den almindelige drift ikke hænger sammen, dels fordi udefra kommende hændelser hele tiden dræner indsatserne ekstra. Blandt andet er vi også ramt af, at Forsvaret har trukket sig fra såvel bevogtning af truede objekter som grænsen og yderligere huller, som skal fyldes med politifolk, som allerede kommer fra underbemandede områder, fastslår Politiforbundets Hovedbestyrelse.

Politiforbundets Hovedbestyrelse har et stort ønske og en forventning om, at de øverste ledelser klart kommunikerer disse vilkår ud, samt opfordrer deres ansatte til at dele af deres erfaringer, da det giver en nødvendig beskrivelse af konsekvenser og drift i dansk politi. Politiforbundets Hovedbestyrelse vil i den forbindelse gerne påpege, at offentligt ansatte har ytringsfrihed, når de udtaler sig på egne vegne, også med erfaringer fra deres arbejdssituation, og at en ledelse til enhver tid skal respektere og forsvare den ytringsfrihed.

Vigtigt at politifolk står frem og kvalificerer debatten

Politiforbundets Hovedbestyrelse vil i samme forbindelse minde klart om, at offentligt ansatte, herunder politifolk, har udvidet pligt til at deltage i den offentlige debat omkring deres oplevelser og erfaringer. Det betyder, at de politifolk, som står frem i artiklerne, samt Østjyllands Politiforening lever op til den pligt, og det krav offentligheden har på at kende politiets reelle vilkår og arbejdsform. Samt at offentligt ansatte skal kvalificere debatten fagligt, samt sikre at såvel ansvarlige politikere som den offentlige debat kan forholde sig til politiet ud fra et gennemskueligt, oplyst og kvalificeret billede af tilstanden.

Politiforbundets Hovedbestyrelse vil i samme forbindelse minde om, at fungerende justitsminister, Mattias Tesfaye, ligefrem har efterlyst, at blandt andre politifolk blander sig i debatten, netop for at vi kan diskutere politi på et oplyst og fagligt korrekt grundlag.

Politiforbundets Hovedbestyrelse vil i samme forbindelse minde om, at samfundet har krav på et transperant politi samt at kende til politiets styringsform, prioriteringer og ledelsesform.

---

Udsendt som nyhedsbrev nr. 8 2022