Er der reel ytringsfrihed for politifolk?

Politifolk oplever måske ikke direkte censur, men problemet ligger begravet et andet sted. I selvcensuren. Og den er desværre udbredt. Målingen, som er besvaret af knap 1.200 politifolk, viser blandt andet, at 62 procent har lyst til at ytre sig om deres arbejdsforhold, men holder sig tilbage af frygt for, at det vil få negative konsekvenser for deres karriere efterfølgende. 

50 procent svarer også, at de enten selv har oplevet eller kender eksempler på, at det har fået konsekvenser for en kollega at ytre sig. Tallene taler desværre deres tydelige sprog. Og det er nedslående, bekymrende og udtryk for en dårlig kultur. En kultur, hvor man føler, at man skal holde sin mund, ellers har man udsigt til ”ikke karriere-fremmende” foranstaltninger. Halvdelen af de adspurgte har hørt om eksempler, hvor en kollega har ytret sig offentligt og efterfølgende har fået at mærke, at det ikke var anset. 

Der er brug for forandring og et opgør med en skadelig kultur. Og forandringen skal komme oppefra. Det er arbejdsgiveren, der skal skabe et tillidsfuldt rum og vise vejen.

Der SKAL være plads til, at alle politifolk uanset charge kan fortælle om deres virkelighed – det er vigtigt. Det er en rettighed, vi skal værne om. Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes. 

Vi har brug for at høre politifolks faglige indsigt og erfaring, som man har fra sin egen afdeling og arbejdsplads – og man skal kunne ytre sig uden fare for sanktioner fra arbejdsgiveren. Hvis politifolk holder viden om kritisable forhold for sig selv, er det ikke bare et problem for den enkelte kollega. Det er et demokratisk problem.

Man skal ikke føle sig truet til tavshed. Der er brug for forandring og et opgør med en skadelig kultur. 

Og forandringen skal komme oppe fra. Det er arbejdsgiveren, der skal skabe et tillidsfuldt rum og vise vejen. Det må ikke være frygten for arbejdsgiveren, der er den største hindring, og dermed udgør den største grund til at politifolk og andre offentligt ansatte sjældent ytrer sig om deres arbejde offentligt. 

Der er et lovforslag på vej, som kan være med til at skubbe tingene i den rigtige retning, men der er ingen grund til at sidde på hænderne og vente imens. Lad os få igangsat en proces internt i politiet, hvor vi begynder at tale åbent og ærligt. Det er en udvikling Politiforbundet gerne vil fremme og samarbejde om. 

Vi står på kanten til 2023 og venter i skrivende stund stadig på en ny regering og en ny justitsminister. Der bliver nok at kaste sig over. Der mangler politifolk, og vi oplever rekrutteringsudfordringer, og det forsvinder ikke af sig selv, nok snarere tværtimod. Ved seneste optag manglede man at besætte 20 procent af pladserne. Det kræver handling. Og med de små årgange og et pres på velfærdsuddannelserne er der mere end nogensinde behov for at styrke politiets basisuddannelse og få gang i den hårdt tiltrængte efter- og videreuddannelse. Evaluering af basisuddannelsen blev sat i gang i år og kører videre ind i 2023. Det var en fejl, da man forkortede uddannelsen, og nu er der en oplagt mulighed for at gøre det godt igen. Grib denne mulighed. 

Politiforbundet fik i den netop overståede folketingsvalgkamp sat fokus på behovet for mere politifaglighed. Vi skal væk fra rigid detailstyring og politiske diktater – men i stedet sætte politifagligheden fri og i spil. Men det er en svær kamp med en forkortet uddannelse og stort set ingen politiforskning til at underbygge vores pointer. I stedet bliver det de politiske ønskelister og enkeltsager, der kommer til at sætte retningen.

Jeg håber, den kommende justitsminister kan se, at der er et akut behov for en langsigtet plan for politiet, når han eller hun i det nye år indkalder til forhandlinger om det næste politiforlig. 

Vi har brug for en plan, som tager højde for og indser, at der er brug for flere ressourcer, mere og bedre uddannelse, forskning og fokus på faglige løsninger. Det kunne være opløftende, hvis politikerne, som skal forhandle det kommende politiforlig, ville lytte til politifagligheden, så vi ikke står præcis samme sted næste år. 

Med det vil jeg sige tak for året, der er gået og for det fantastiske arbejde, som alle kolleger har leveret i endnu et krævende og svært år.  

Jeg ønsker dig og din familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår.