Små skridt på vejen
Jeg nævner ofte, at tingene ikke hænger sammen i dansk politi – at der mangler en samlet plan for, hvad man vil, og hvor politiet skal hen. Alt for tit bliver der slukket ildebrande og lappet huller i stedet for, at man investerer fornuftigt i et politikorps og i de ansatte.
Som arbejdsmarkedet er i øjeblikket, er der rift om de kompetencer og fagligheder, som politifolk har.
Ofte påpeger Politiforbundet, når noget er galt – især omkring politiets arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Men man bør også huske at anerkende, når der bliver lyttet og – ikke mindst – når der sker små skridt med positive forandringer.
To eksempler på dette er fornyelse af modellen for ønskerunderne samt planen for en ny og forbedret grunduddannelse for politiet. Her kommer der til at ske nogle ændringer, som forhåbentlig vil forbedre vilkårene for mange kolleger og for dansk politi generelt.
Dermed ikke sagt, at alle udfordringer eller kollegers frustrationer er løst med den nye model for ønskerunder. Men nu bliver der handlet på problematikkerne efter Politiforbundets langvarige pres. Vi har i årevis efterlyst en mere smidig og mere gennemskuelig model. Fagbladet DANSK POLITI har tidligere fortalt, hvordan kolleger har følt sig stavnsbundet til en bestemt kreds – uden udsigt til at kunne skifte landsdel og dermed komme tættere på familien. Og sidste år viste en medlemsundersøgelse i Politiforbundet, at det er en voksende udfordring at fastholde politifolk, fordi de ikke kan se sig selv bo og arbejde i forskellige dele af landet i årevis.
Det glæder mig derfor, at en ny styringsmodel giver mere gennemsigtighed og samtidig ændrer måden at fordele på. Fremover er det centralt i Rigspolitiet, der laves en samlet vurdering på tværs af alle kredse. På den måde kommer der flere og nye muligheder for jobskifte i spil. Målet er mere fleksibilitet og en måde at kunne tiltrække og fastholde politifolk. For sikke et dilemma at stå i, hvis man som ung, nyuddannet kollega har fundet sit drømmejob, men ikke nødvendigvis er havnet i sin drømmekreds, og der ingen udsigt er til at skifte kreds. Som arbejdsmarkedet er i øjeblikket, er der rift om de kompetencer og fagligheder, som politifolk har. Det stiller også øgede krav til arbejdsgiver om at tilbyde en attraktiv og moderne arbejdsplads med den fleksibilitet, der efterspørges.
Det næste års tid skal den nye model stå sin prøve og i praksis vise, om den lever op til ambitionerne. Alle kan åbenlyst ikke blive tilgodeset, men som minimum kan man få at vide, hvor på ventelisten man befinder sig i sin egen kreds.
Jeg synes, det er gode takter fra Rigspolitiet. Lad dette blive det første skridt på vejen mod endnu mere fleksibilitet i hverdagen, som så mange kolleger efterspørger i det daglige.
Siden jeg blev valgt som formand for Politiforbundet, har jeg kæmpet for at få forbedret grunduddannelsen. I min optik var det en eklatant brøler, da man fra politisk side valgte at forkorte politiets uddannelse for at få de studerende hurtigere ud på den anden side. Politiforbundet har i samarbejde med Rigspolitiet og Politiskolen lavet et stykke grundigt analysearbejde, der er mundet ud i et bud på en ny og forbedret uddannelse. Forskellige interesser og ønsker har været i spil, og nu står vi med et seriøst bud på en ny grunduddannelse. Det er noget, vi i Politiforbundet har store forventninger til. En forbedret og forlænget grunduddannelse er en nødvendighed i forhold til kriminalitetsudviklingen og de kompetencer, kollegerne i dag skal besidde. En forbedret uddannelse er også vigtig, hvis politiet fortsat vil være et attraktivt uddannelsesvalg blandt de yngre generationer.
Nu venter forhandlinger på et politisk niveau, og der skal findes økonomi til ændringerne. Den gode nyhed er, at politiets flerårsaftale formentlig står til at blive forhandlet i år, og Politiforbundet vil gøre alt for, at uddannelse kommer til at fylde meget i disse forhandlinger.
Høje forventninger til OK24
Min forsigtige optimisme om, at der er forhold, som går den rigtige vej i politiet, er dog en smule på prøve i forhold til de igangværende overenskomstforhandlinger.
Forhandlingerne mellem finansministeren og chefforhandlere fra staten kører i skrivende stund på fuldt blus. Det er svært at sige, hvor det lander. Tilsyneladende er parterne stadig et godt stykke fra hinanden. Om det ender med en ny overenskomstaftale eller med et sammenbrud, er lige nu uvist.
Forventningerne og kravene fra lønmodtagerne i staten er høje og skal ses i lyset af en tid med høj inflation i samfundet, resultatet af OK23 fra det private område og – ikke mindst – at politifolk er skuffede over ikke at være en del af efterårets trepartsaftale. De regner med rette med, at det er deres tur.
Det gør jeg også. For politifolk fortjener i den grad at blive anerkendt for deres arbejde og de høje forventninger, som omverdenen stiller til dem hver eneste dag og på alle tider af døgnet.
Løn er også et vigtigt parameter, når man vil fastholde og rekruttere dygtige kolleger.
Forhåbentligt kan de små skridt i den rigtige retning fortsætte i et fornuftigt tempo langt ind i 2024.
