I alt for mange år har vi oplevet en høj grad af detailstyring, brandslukning, oprydning og hovsa-løsninger frem for at investere i gode og langsigtede løsninger i dansk politi.
Jeg nævner ofte, at tingene ikke hænger sammen i dansk politi – at der mangler en samlet plan for, hvad man vil, og hvor politiet skal hen. Alt for tit bliver der slukket ildebrande og lappet huller i stedet for, at man investerer fornuftigt i et politikorps og i de ansatte.
Den er helt gal med arbejdsmiljøet i beredskaberne i dansk politi. Desværre. Og det er både uholdbart og trist. Dels fordi alt for mange kolleger betaler prisen for dårlig drift, dels fordi det langt fra er et nyt problem. Hvorfor bliver man ved med at reproducere de samme udfordringer igen og igen? Er det ikke på tide, at der investeres klogt og rigtigt i politiet én gang for alle?
Politiet har gennem den seneste tid befundet sig i et stormvejr. En voldsom debat om politiets ageren og brug af magt har bragt sindene i kog. Midt i stormvejret har vi oplevet både fake news, anklager og hadefulde beskeder i kommentarsporene på sociale medier, blandt andet efter en dokumentar på DR1.
Er det hårdt pressede arbejdsmiljø en tikkende bombe under dansk politi? Jeg håber det ikke, men jeg er dybt bekymret for, at utilfredshed, dårlig trivsel og frustrationer hober sig op og pludselig rammer hårdt. I Politiforbundet forsøger vi altid at vende udfordringer til forbedringer. Vores ærinde er at tale åbent og ærligt om de egentlige udfordringer for at sikre den nødvendige udvikling og for at undgå, at politiet kommer i lignende rekrutteringsudfordringer som andre offentlige fag.
Vi skal investere mere i fagligheden. Det er et udsagn, jeg har sagt før. Men jeg vil tillade mig at gentage det, indtil politikere og arbejdsgiver begynder at forholde sig til politiets reelle udfordringer. Ikke flere lappeløsninger, hvor det er enkeltsager eller det mest akutte, der bliver håndteret. Vi bør som samfund investere mere fornuftigt i de mennesker, som har fagligheden til at løse velfærdssamfundets udfordringer nu og i fremtiden.
For et år siden satte vi i Politiforbundet fokus på udfordringerne med de såkaldte ”ønskerunder” i politiet. Dengang blev det beskrevet, hvordan politifolk føler sig stavnsbundet eller ligefrem bondefanget til at arbejde i en bestemt politikreds – uden udsigt til at flytte til den ønskede landsdel med sin familie på trods af utallige ansøgninger. Det blev af mange oplevet som en håbløs og uigennemskuelig situation.
Ytringsfrihed er en hjørnesten i vores demokrati. Alle har ret til at komme til orde og ytre sig. Det er en rettighed, som også gælder for politifolk og for alle offentligt ansatte. De har ret til at ytre sig om arbejdsforhold – som privatpersoner – og de kan frit sige deres mening, hvis de ønsker det. Men selvom der lovgivningsmæssigt er en ret til at ytre sig, er der desværre tegn på, at ytringsfriheden er under pres. Og det er bekymrende. En temperaturmåling, foretaget blandt Politiforbundets medlemmer af deres oplevelser af ytringsfrihed, bekræfter denne tendens. Sådan skriver forbundsformand Heino Kegel i sin leder i fagbladet DANSK POLITI.
Politiet skal tilbage til borgerne. Vi skal beskæftige os med det egentlige. Vi skal ud af den tåbelige styringsform, hvor tal og målkrav kan smadre fornuften, arbejdsmiljø og den virkelige indsats. Vi skal have et helt nyt syn på faglighed, investering, lønudvikling, tillid, investeringer i de ansatte, uddannelse og ærlig kommunikation fra toppen, hvis vi skal løse bare nogle af de massive udfordringer, der plager politiet og eller for den sags skyld hospitalerne.
Sådan skriver forbundsformand Heino Kegel i sin leder i fagbladet DANSK POLITI.
Jeg har intet imod, at sygeplejerskerne får mere i løn. Eller at pædagoger gør, eller lærere og socialrådgivere eller alle andre, der arbejder med reel og afgørende velfærd. Jeg er af den klare overbevisning, at polititjenestemænd slet ikke er lønnet højt nok i forhold til de krav, den faglighed eller den kompleksitet, som følger med politiarbejde af i dag.
