Fagligheden fik tiltrængt momentum under valgkampen – nu kommer det virkelige arbejde

Alene ordet akutpakke.  Smag på det.

Politikere, hvoraf mange har haft flere perioder med ansvar, har igen og igen diskuteret akutpakker i valgkampen. Og med god grund.

Der er behov for akutpakker.

Behov for en genstart. Behov for en helt ny tilgang til politifolk, læger, sygeplejersker, soldater, fængselsbetjente og mange andre. 

Det er det budskab, Politiforbundet har arbejdet for i hele valgkampen. Vi italesætter igen og igen over for politikerne, og også i forbindelse med valgkampen, alle udfordringer for politifolk. Vi er kollegernes talerør, og faglighedens talerør, og vi insisterer på, at politiet skal udvikles fagligt og gøres stadig mere attraktivt og fremtidssikret.

Vi skal have et helt nyt syn på faglighed, investering, lønudvikling, tillid, investeringer i de ansatte, uddannelse og ærlig kommunikation fra toppen, hvis vi skal løse bare nogle af de massive udfordringer, der plager politiet og hospitalerne. 

Vi skal ikke spilles ud mod hinanden internt i et rivegilde, men vi skal have løsninger og en helt ny respekt for vores faglighed. Hvis der er noget, som valgkampen afslører med al tydelighed, så er det, at politi, sundhedsvæsenet, skoler, forsvar og plejesektor ikke længere kan gemme virkeligheden under et tykt lag sminke af kommunikation, måltalsmagi, projektgrupper, strategier og konsulentsprog. Styring, for styringsmodellens skyld, lavet af administratorer.

 I alt for mange år har de samme politikere ladet stå til.

I alt for mange år har man tromlet hen over fagligheden og lønudviklingen hos de faggrupper, som laver det egentlige og nødvendige og uundværlige arbejde. Tænk, at det kommer som en overraskelse, at alle har rekrutteringsproblemer, at unge tænker sig om en ekstra gang, inden de søger ind i en karriere, som måske er drømmejobbet, og hvor de virkelig kan gøre en forskel, men hvor de samtidig skal løbe spidsrod mellem actioncards, tåbelige målkrav og absurde styringsmodeller, som alle fjerner dem lidt mere fra de borgere og patienter, det hele handler om. 

Tænk, at man har forvandlet en af de mest nødvendige, vigtige og meningsfulde karrierer til noget, hvor kommende generationer af politifolk tænker sig ekstra om, før de starter på politiuddannelsen. Og tænk at det sker, fordi en stor del af formålet er druknet i dum styring og manglende fokus på udvikling og faglighed. Tænk, at vi driver den offentlige sektor og de ansattes faglighed i valgkampintervaller frem for langsigtede og udviklende planer.

Vi skal have et helt nyt syn på faglighed, investering, lønudvikling, tillid, investeringer i de ansatte, uddannelse og ærlig kommunikation fra toppen, hvis vi skal løse bare nogle af de massive udfordringer, der plager politiet og eller for den sags skyld hospitalerne.

Det burde skrige til himlen, at det er torskedumt ikke at investere i faglighed, i uddannelse, i efteruddannelse, i attraktivt arbejdsmiljø og i mulig lønudvikling.

Eller at det er en ond spiral, at 11.400 politifolk skubber en million timer foran sig i overarbejde, og i øvrigt ikke har tid til efteruddannelse. Læsset vælter hele tiden, fordi verden udvikler sig, men fagligheden får ikke samme mulighed. Og slet ikke med alt for få timer og politifolk til det egentlige arbejde. 

Men det er det, der er sket.
Vi har brug for en ny start – eller genstart – i den del af den offentlige sektor, som tager sig af tryghed, omsorg, sundhed og uddannelse.

Derfor er de kommende måneder, måske endda år, de egentlige og vigtige. For vi har en forpligtelse til at holde politikerne og samfundet fast på den forståelse, som opstod under valgkampen, og som alle købte ind på, nemlig at den er riv-rav-ruskende gal, fordi man i årevis har tromlet det egentlige og nægtet at investere i fagligheden.
Det er ”de kolde hænder”, som driver, udvikler, administrerer og styrer – ud fra principper om at indfri målkrav, dokumentationskrav og i øvrigt selv holde ryggen fri.

Og der er stadig flere af dem, og de sluger en stadig større del af løn- og driftsmidler.
Slet og ret er det en mistillidserklæring til de ansatte, som faktisk laver arbejdet. 
Derfor er det også en ekstraordinær mistillidserklæring, når politikerne kun vil belønne enkelte faggrupper med akut-lønpakker og efterlader alle de øvrige, der er lige så pressede, endnu mere desillusionerede.

Alle skal belønnes. Men de skal især belønnes med tillid, nyt fokus på faglighed, mindre tåbelig styring og reelle investeringer i arbejdsmiljø – vel at mærke langsigtede investeringer.
Kan politikerne levere den vare?

Det er det virkelig interessante og afgørende i de kommende mange måneder. For ellers bliver næste valgkamp endnu mere akutpakke-fokuseret. 

Politiet skal tilbage til borgerne. Vi skal beskæftige os med det egentlige. Vi skal ud af den tåbelige styringsform, hvor tal og målkrav kan smadre fornuften, arbejdsmiljø og den virkelige indsats. Hvilket fremgår med tragisk tydelighed i den her udgave af fagbladet. Nemlig reportagen fra Østjyllands Politi, hvor talkrav fra Rigsadvokaten er vigtigere end faglige prioriteringer eller at hjælpe borgerne. Det er absurd, og det ødelægger, og så er det også mistillidsstyring. 

Og Østjylland er blot en af flere ramte politikredse.

Jeg har stor beundring for de politifolk i Østjylland, som har valgt at stå frem. Vi har brug for endnu flere, som trækker sløret væk fra den absurde styring, udvikling og drift, der trækker mod bunden.

Vi har brug for ærlighed. Vi skal sammen passe på og udvikle politiet.

Vi har brug for en NY OG BEDRE START MED FOKUS PÅ FAGLIGHED.