Nyhed

Politiforbundet vil have afskedigelsessag afprøvet i retten

Politiassistent Rolf Larsen blev i marts i år afskediget fra Nordsjællands Politi, fordi han ikke kunne opnå sikkerhedsgodkendelse. Det skyldtes, at hans ægtefælle af principielle årsager ikke ville give samtykke til, at PET måtte indhente oplysninger om hende. Politiforbundet mener, der er tale om en uberettiget afskedigelse og har stævnet Justitsministeriet på medlemmets vegne.

uniform

Af Karina Bjørnholdt

Var det helt efter bogen, da Justitsministeriet afskedigede politiassistent Rolf Larsen, fordi han ikke kunne opnå den påkrævede sikkerhedsgodkendelse?
Eller var det en uberettiget afskedigelse, der kan udløse en økonomisk godtgørelse?

Det skal nu afgøres i retten, efter at Politiforbundet har besluttet at stævne Justitsministeriet for at få afprøvet afgørelsen  ved en domstol.

- For medlemmet er det naturligvis en rigtig trist måde at ende sin lange politikarriere på, og vi mener, at der er tale om en uberettiget afskedigelse. Derfor tager vi nu sagen i retten. Vi gør det også af principielle årsager i håb om, at ingen andre af Politiforbundets medlemmer bliver udsat for noget lignende i fremtiden, siger formand for Politiforbundet, Heino Kegel.


Nej af principielle årsager

Afskedigelsen skete på baggrund af en praksisændring, besluttet af Rigspolitiet, om at alle ansatte i politiet pr. 1. januar 2019 som minimum skulle kunne godkendes til klassifikationsgraden ”fortroligt”.

Praksisændringen betød, at Rolf Larsen, der blev ansat i dansk politi i 1981, skulle udfylde et oplysningsskema til PET med henblik på at opnå den nye klassifikationsgrad. Det gjorde han i oktober 2020.

Hans ægtefælle ønskede dog af principielle årsager ikke at underskrive en samtykkeerklæring om, at PET også måtte indhente og videregive oplysninger om hende fra blandt andre tidligere arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner. Herunder at spørge ind til om hun eventuelt har haft et alkoholmisbrug.

Det manglende samtykke fra ægtefællen førte til, at PET i august 2021 traf afgørelse om, at Rolf Larsen ikke kunne opnå sikkerhedsgodkendelse.

Omkring to måneder senere blev Rolf Larsen hjemsendt med løn fra Nordsjællands Politi, hvor han arbejdede i færdselsafdelingen i Frederikssund, fordi han ”ikke har kunnet sikkerhedsgodkendes til at udføre opgaver i Nordsjællands Politi”.

Rolf Larsen klagede over PET’s afgørelse til Justitsministeriet, som dog ikke fandt grundlag for at ændre PET’s afslag på sikkerhedsgodkendelse.

Indstillet til afsked

I marts 2022 blev Rolf Larsen indstillet til afsked af Rigspolitiet. Politiforbundet sendte på medlemmets vegne et høringssvar, hvor man argumenterer for, at der var tale om en uproportional – og dermed usaglig – afgørelse.

-  Vi lagde blandt andet vægt på, at en sikkerhedsgodkendelse til ”fortroligt” ikke tidligere havde været en forudsætning for Rolf Larsens ansættelse i politiet, og at den manglende sikkerhedsgodkendelse heller ikke havde været ”opsættende”. Medlemmet var mødt på arbejde og havde passet sit job, siden sagen begyndte. På det tidspunkt var der tale om trekvart år, hvor det altså ikke havde været et problem for arbejdsgiveren med den manglende sikkerhedsgodkendelse, fortæller Heino Kegel.

Politiforbundet gik i sit høringssvar desuden i rette med, at arbejdsgiveren ikke i tilstrækkelig grad havde forsøgt at omplacere Rolf Larsen til en anden stilling, der ikke krævede samme sikkerhedsniveau, inden man skred til afskedigelse af ham.

Høringssvaret rykkede dog ikke ved Rigspolitiets beslutning, og Rolf Larsen blev afskediget den 31. marts 2023 med tre måneders varsel.

Forbund stævner Justitsministeriet

I juni besluttede Politiforbundets forhandlingsudvalg så at stævne Justitsministeriet med henblik på at få rettens ord for, at afskedigelsen var uberettiget, og at Rolf Larsen dermed skal modtage en økonomisk godtgørelse.

Forbundet ønsker også at få juridisk afprøvet om, hvorvidt ministeriet – og Rigspolitiet – har tilsidesat deres forvaltningsretlige vejledningspligt over for Rolf Larsen i forhold til, hvilke konsekvenserne det ville få, hvis hans ægtefælle ikke underskrev en samtykkeerklæring.

Det er advokat Peter Breum fra advokatfirmaet Sirius, som skal føre Rolf Larsens sag for Politiforbundet. Peter Breum har speciale i arbejds- og ansættelsesret, og han vurderer, at Politiforbundet og Rolf Larsen har en god sag, idet han også mener, at der er tale om en uberettiget afskedigelse.

- Det, der slår mig mest i denne sag, er, at vi har at gøre med en mand, som har været i politiet i over 40 år og med en pletfri karriere. Hvorfor finder man som arbejdsgiver ikke et andet job til ham, hvor samme sikkerhedsvurdering ikke er nødvendig? Der må være en række job i politiet, hvor det ikke er nødvendigt med denne sikkerhedsgodkendelse, så mon ikke det kunne lade sig gøre. Og hvis det er så vigtigt med en højere sikkerhedsgodkendelse, hvorfor har arbejdsgiver så ikke suspenderet ham i samme øjeblik, de blev bekendt med, at hans ægtefælle ikke ville skrive under på en samtykkeerklæring? lyder det undrende fra advokat Peter Breum.

Han oplyser, at stævningen af Justitsministeriet er sendt afsted, og at sagen muligvis ender med at blive henvist fra byretten til landsretten, fordi der er tale om en sag af principiel karakter.

Absurd

Rolf Larsen og hans kone er glade for, at hans afskedigelse fra politiet nu skal for en domstol.

- Jeg synes jo, at det er en uretfærdig afskedigelse, og det vil være dejligt, hvis retten giver mig medhold. Det var ikke lige den måde, jeg havde forestillet mig, at min politikarriere skulle slutte på, siger den 63-årige Rolf Larsen og fortsætter:

- Selvfølgelig skal politifolk kunne sikkerhedsgodkendes, men det er da helt absurd, at man bliver afskediget, fordi ens kone ikke vil medvirke til, at PET undersøger hende. I øvrigt indebar mit job som vejsagsbehandler i Nordsjællands Politi slet ikke, at jeg slog op i registre med personfølsomme oplysninger.

Rolf Larsen håber, at retssagen kan være med til at trække en streg i sandet for andre kolleger, hvis deres ægtefæller også finder det mærkværdigt, at PET skal kontakte deres tidligere arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner.

- Jeg er vidende om andre kolleger, samtidigt med min sag kørte, som nærmest måtte vride armen om på deres ægtefæller for at få en underskrift, fordi de var bange for at miste deres job. Det hører jo ingen steder hjemme, at systemet er skuret sammen på den her måde, mener Rolf Larsen.