Leder: Vi trænger til et opgør med berøringsangsten

Det kan være politifolk, som får offentliggjort deres personlige oplysninger, adresser og fotos, og derefter må se det blive spredt viralt. Det kan spænde fra verbale trusler mod politifolk og deres børn, til bandefolk som triller op foran deres huse om natten for at signalere, at de ved, hvor de bor, eller som følger i hælene på familien, når de går ned ad gågaden.

Det kan også være ansøgninger om aktindsigt i personalemapper, der bruges til at forfølge en politiansat personligt på alle tænkelige måder. Ja, og så kan det være byger af falske anmeldelser, som gang på gang sender den politiansatte til efterforskning hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Naturligvis skal politifolk aldrig kunne slippe afsted med magtmisbrug eller at bryde reglerne. Men de fortjener forståelse og følelsen af, at deres arbejdsplads også står bag dem og forudsætter, at de er uskyldige, indtil andet er bevist.

Der er mange typer af chikane.

Fælles for dem er, at de politifolk, som optræder på samfundets og politimyndighedens vegne, bliver til genstand for personlig forfølgelse.

De bliver sendt ud til en hændelse på vegne af politiet, men står ofte bagefter med oplevelsen af, at de skal forsvare sig selv og deres familie, blot fordi de har passet deres arbejde. De kan også have en følelse af at være efterladt ret alene og isoleret i kampen.

Det er dybt ubehageligt og desværre ret udbredt.

Det er et område, vi tager meget alvorligt i Politiforbundet, og som vi vil arbejde hårdt for, at der bliver sat ind imod og lavet bedre regelsæt for at undgå.
 

Tage chikanesager alvorligt

Chikane af politifolk er uacceptabelt, og der skal handles og sættes langt bedre ind fra såvel arbejdsgiver som ansvarlige politikere.

De skal forstå og sætte ind, når samfundet forandrer sig på en måde, som gør det lettere at genere og chikanere politifolk og andre offentlige faggrupper. Blandt andet som følge af den digitale udvikling.

De skal simpelthen træde i karakter og tage problemet alvorligt. De skal rent faktisk turde stå på mål for og passe på de ansatte, de sender ud i et krævende arbejde.

Indimellem har man desværre en oplevelse af, at chikane af politifolk kan være gratis, og måske ligefrem en fordel for visse grupper af kriminelle.

I denne udgave af DANSK POLITI er der en beskrivelse af, hvordan falske anmeldelser til Politiklagemyndigheden mod politifolk stort set er gratis og ligefrem kan sættes i system for at gavne eget sagsforløb.

Helt uagtet, at det påvirker politifolkene, stjæler tid fra arbejdet og kan være en trussel mod deres karriere.
 

Passer systemet godt nok på politifolkene?

Der er i forvejen rigeligt af pres på politifolk som følge af de oplevelser, som jobbet fører med sig. Det er urimeligt, hvis de samtidig efterlades med følelsen af, at systemet ikke passer på dem og kæmper deres sag, når de udsættes for chikane. Eksempelvis sørger for at bide de kriminelle eller hævngerrige personer, som afgiver åbenlyst falske anmeldelser, i haserne. Sikre modanklager, retslige efterspil, sikre at politifolkene ikke føler sig udsatte og til grin. Sende klare signaler helt fra top, som forplanter sig ned gennem ledelseslagene og ud i resten af organisationen.

Det er for let bare at ekspedere alt videre til DUP’en og så slå op i banen med vaskede hænder. Tilmed i samme organisation, hvor man ellers i nogle kredse nidkært jagter færdselsbøder helt op i landsretten bare for at sikre sig, at politifolk har overholdt udrykningsbekendtgørelsen.

Måske er der i det hele taget brug for et opgør med den berøringsangst, som traditionelt præger politiet. Nemlig at politifolk, som har en sag, er under anklage, har måttet affyre tjenestepistol eller andet, oplever, at den absolutte top, som burde trække dem ind til sig og sige: ”Du er uskyldig, indtil andet bevist”, faktisk ofte helst undgår dem, indtil sagen er afgjort. Det er mange måneder at være omgivet af en mærkelig tavshed og uvished.

Jeg tror desværre, at en del af de posttraumatiske stresstilfælde eller sygepensioneringer, vi har set i politiet, også kan forklares gennem berøringsangsten og følelsen at have været gennem noget dramatisk, men samtidig blive mødt af tavshed. Jeg siger ikke, at det sker alle steder og hele tiden. Men det sker.

Frygten for at blive kritiseret, for ikke benhårdt at følge reglerne, går desværre indimellem forud for hensynet til de ansattes ve og vel. Vi skal have gjort op med det tabu – også for bedre at kunne håndtere netop chikanesager og deres ødelæggende virkning på alt for mange politifolk.

Politifolk er også mennesker. Heldigvis. Det skal deres arbejdsplads have forståelse for, samt at de er mennesker, som arbejder i situationer, hvor de er udsatte, har handlepligt, skal løse konflikter på splitsekunder, være i kapløb med tiden og ofte kommer helt tæt på dramatiske begivenheder eller borgere i krise.
 

Fortjener bedre behandling

Det er mennesker, som på en dårlig dag med pres på, kan blive sendt fra en dødelig færdselsulykke og direkte ind i en truende og dramatisk situation, hvor de må anvende magt, de kommer måske forbi en ældre dame i chok, som har været udsat for gaderøveri, for kort efter at opleve at blive filmet af unge, som råber af dem og bagefter lægger filmen ud på sociale medier. Det er ikke en enestående og sjælden arbejdsdag, men en mulig virkelighed.

Burde der ikke både være elastik, hjælp og forståelse, når politifolkene så oplever at blive chikaneret på grund af deres mulige optræden? Når optagelser med dem spredes viralt, og alle har en holdning uden at kende baggrunden. Når de får deres navn delt i kriminelle kredse? Eller får en åbenlyst falsk anmeldelse for vold i DUP’en? Eller skal vi vente, til de bryder sammen?

Politiet fortjener efter min mening en bedre behandling fra de mennesker, som har ansat dem, fra lovgivere med flere. De fortjener forståelse. Retfærdighed. Naturligvis skal politifolk aldrig kunne slippe afsted med magtmisbrug eller at bryde reglerne. Men de fortjener forståelse og følelsen af, at deres arbejdsplads også står bag dem og forudsætter, at de er uskyldige, indtil andet er bevist.

Det gør man alle andre steder i samfundet.

Det er mærkeligt, at man ikke altid gør det i politiet.