Ny kvinde på posten: Det faglige arbejde er stadig meget mandsdomineret
I Østjyllands Politiforening er 57-årige Anita Frank blevet valgt som ny foreningsformand, hvor hun efterfølger Heino Kegel. Anita Frank er dermed den første politiuddannede kvinde, der i Politiforbundets historie sætter sig på en foreningsformandspost. Men for Anita Frank er de rette kompetencer mere afgørende end, hvilket køn hun har. Alligevel glæder Anita sig over den spirende fornyelse, hun mener er sat i gang i Politiforbundet, hvor også den første kvindelige forbundssekretær er blevet ansat.
Af Stine Svarre Gaardhøj
Hvorfor gik du ind i det faglige arbejde?
- Helt konkret blev jeg opfordret til at stille op til bestyrelsen som kasserer, hvilket jeg synes lød spændende, bortset fra at jeg ikke ville være kasserer. Jeg ville hellere tættere på det mere politiske, og sådan blev det. Jeg har altid været drevet af en stor portion retfærdighedssans og indignation. Tingene skal foregå ordentligt og retfærdigt, og alle skal behandles lige. Men tilbage i 2009 oplevede jeg nogle personalemæssige forhold, som ikke var gode. Jeg ville derfor gerne være med til at ændre forholdene til det bedre og gøre en forskel. Gennem mine 12 år som hundefører har jeg været meget opmærksom på sikkerhed omkring udstyr og uniformer, og det har resulteret i nogle faglige kampe i hundeafdelingen.
Hvad kendetegner en god foreningsformand?
- En god foreningsformand skal være lyttende, forstående og skal kunne sætte sig ind i kollegernes situation og møde dem, hvor de er. Det er vigtigt at signalere, at intet er for småt. Det er afgørende at kunne skabe en god relation til ledelsen, så man bliver inddraget og hørt – og derigennem opnår indflydelse.
Hvordan vil du gerne opfattes?
- Det vigtigste for mig er, at jeg er tilgængelig og tæt på kollegerne, når de har brug mig. Jeg vil gerne opfattes som diplomatisk og som én, der kan opnå de bedste betingelser for kollegerne. Jeg vil også gerne opfattes som én, der har kant, og som siger sin mening. I den forbindelse er det vigtigt, at ledelse og politiforening anerkender hinandens roller – især hvis politiforeningen bliver nødt til at melde hårdt ud over for ledelsen.
Ansat den 1. april 1986.
Sønderborg Politi 1992-1994 – beredskab og kriminalpoliti.
Aarhus Politi og Østjyllands Politi fra 1994 og indtil nu.
Hundefører fra april 1997 – april 2009.
Kasserer og bestyrelsesmedlem Østjyllands Politiforening 2009-2013.
Næstformand i Østjyllands Politiforening 2013-2021.
Foreningsformand i Østjyllands Politiforening og medlem af Politiforbundets Hovedbestyrelse siden marts 2021.
Hvad betyder det for dig, at du er den første kvindelige foreningsformand med politifaglig baggrund?
- Det er ikke afgørende for mig, at jeg er kvinde på posten, men det betyder noget, at man har de rette menneskelige kompetencer og den rette faglighed, uanset om man er kvinde eller mand. Men mangfoldighed er en styrke, derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi nu har tre kvinder i vores bestyrelse. Det er godt, at kvinder også er begyndt at interessere sig mere for det faglige, for det er også noget, som vedkommer dem.
Hvordan synes du, det går med ligestillingen i politiet og i Politiforbundet?
- I Østjyllands Politi følger vi statistikken på landsplan. Vi har både kvindelige ledere og en kvindelig politidirektør, men tallene er selvfølgelig ikke prangende i forhold til, at antallet af ledere i dansk politi ligger på syv procent ud af 18 procent kvinder i alt. Måske hænger det sammen med, at kvinderne føder børnene, og så bliver det måske nedprioriteret at gå efter en lederstilling.
- Politiforbundet trænger generelt til udvikling og modernisering for bedre at kunne afspejle samfundet. Men jeg glæder mig over, at der er sat skub i en fornyelsesproces, og at den første kvindelige forbundssekretær er blevet ansat. Det faglige arbejde har været, og er stadigvæk, meget mandsdomineret.
Hvad er de største udfordringer, som politifolk står over for i forhold til deres arbejdsmiljø?
- Trivselsmålingerne boner hvert år ud i forhold til ubalance i arbejdsliv og privatliv, arbejdstid og antallet af arbejdsopgaver. Der er et kæmpe efterslæb på efter- og videreuddannelse, og kollegerne efterspørger uddannelse. Politifolk skal have de rette kompetencer, hvis vi skal have et dygtigt og professionelt politi, der matcher samfundet. I øjeblikket kan vi kun sende folk på uddannelse med midler fra Kompetencefonden, hvilket slet ikke er nok. De nye karriereveje lyder flot, men i praksis er jeg bekymret for, at det kommer til at tage for mange år, inden man kommer igennem uddannelsen, og hvis man skifter spor undervejs, kan man starte forfra. Intentionen er god, men jeg har min tvivl, om det bliver en succes.
Hvad bør være Politiforbundets vigtigste sager, som skal påvirkes politisk?
Udvidelsen af politistyrken bør være et vigtigt område, så antallet af politifolk flugter bedre med virkeligheden og antallet af opgaver. Det, tror jeg, vil forbedre kollegernes trivsel og balancen mellem privatliv og arbejdsliv. Mere uddannelse er også helt afgørende, og så er tilliden til politiet og vores rolle i samfundet vigtige emner. Til sidst vil jeg hejse et bekymringsflag i forhold til flerårsaftalen med mere detailstyring af politiet, specialiserede teams og private vagtværn. Håbet var, at politiet skulle sættes mere fri, men specialiserede teams med ansættelse af akademikere som gives en vis politimyndighed og private vagtværn, mener jeg er en forkert vej at gå.
