Kommentarfeltet får trivselsmåling tilbage på sporet

Af Stine Svarre Gaardhøj og Benedicte Rasmussen

De mange kommentarer fra kollegerne i Rigspolitiets trivselsmåling er nu blevet tygget godt og grundigt igennem i politikredsene af både foreningsformænd, politidirektører og i samarbejdsudvalgene. Nu går det egentlige arbejde med at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø for alvor i gang. Hvor trykker skoen? Er der afdelinger med særlige udfordringer, og hvad skal der specifikt handles på? Hvis man ikke dykker ned i tallene, risikerer man at overse, at der er lokale afdelinger, der har problemer med arbejdsmiljøet.

- Når vi ser på de overordnede tal for trivselsmålingen, kan det se pænt ud på overfladen. Men sandheden ligger skjult i detaljen, fortæller Jørgen Olsen, medlem af Politiforbundets forhandlingsudvalg og ansvarlig for det personalepolitiske område.
 

Konstruktive kommentarer – ikke bare brok

Politiforbundet fik efter forhandling med Rigspolitiet indført, at det blev muligt for kollegerne at skrive egne kommentarer ind i trivselsmålingen. Tiltaget har gjort målingen mere håndgribelig, og det giver en bedre forståelse for problemerne, mener Jørgen Olsen. Han kommer med et konkret eksempel fra sin egen politiforening, Rigspolitiforeningen, hvor trivselsmålingen viste, at der er et for højt psykisk pres i Det Nationale Kriminaltekniske Center. Derfor skal der indføres psykologisk opfølgning årligt, direkte foranlediget af kollegernes svar.

I en rundspørge blandt fire politiforeninger er der bred enighed om, at det har kvalificeret trivselsmålingen at få kommentarfeltet med. Det er blevet glædeligt noteret, hvor konstruktive og brugbare kommentarerne er, da man tidligere har oplevet, at kolleger har brugt det til at ventilere deres frustrationer uden, at der kunne samles ordentligt op på det efterfølgende.
 

- Kommentarerne har været med til at gøre undersøgelsen stærkere i år end sidste år. Det er fint nok med tal og statistik, men det har givet mere dybde i svarene. Tidligere har vi oplevet, at der kunne stå nogle grimme eller upassende ting om ledelsen, men denne gang har kommentarerne udelukkende været konstruktive. 

 

I Fyns Politiforening er oplevelsen den samme. Det har gjort en forskel at have kommentarfeltet med i undersøgelsen, og det har motiveret folk til at deltage i undersøgelsen.

- Jeg tror, at flere kolleger har haft lyst til at svare på målingen denne gang, da de netop har haft mulighed for at ytre sig med egne ord om ting, der ligger dem nært. Det er ikke bare en ”pseudomåling”, forklarer Per Svanegaard, formand for Fyns Politiforening.
 

Ledelsen viser vilje

På Fyn har man efterfølgende brugt kommentarerne til at forme fire nedslag, som man vil arbejde videre med for at forbedre trivslen. I Østjylland har man i samarbejdsudvalget tematiseret og kategoriseret kommentarerne, og det er planen at arbejde videre med dem i temadage og ved forskellige arrangementer.

I Midt- og Vestjylland har alle ansatte fået en mail underskrevet af politidirektør, stabschef og foreningsformand, som udtrykker tilfredshed med den høje svarprocent, samt et overblik over nogle af de problemstillinger, som man vil arbejde videre med. Derudover har de ansatte, som har valgt ikke at være anonyme, modtaget en individuel mail fra politidirektøren, som en opfølgning på deres kommentar.

Opfattelsen i politiforeningerne er da også, at ledelserne tager undersøgelsen og kommentarerne alvorligt. Alt bliver gennemgået omhyggeligt i politikredsenes samarbejdsudvalg. Det videre arbejde med eventuelle problemstillinger og handleplaner er vigtigt.

- Det er her man i politiforeningen og som tillidsrepræsentant kan være med til at udfordre og holde ledelsen ansvarlig, ellers kommer der ikke til at ske noget, pointerer forhandlingsudvalgsmedlem Jørgen Olsen.
 

To områder springer i øjnene

Der er to områder, som går igen i alle politikredsene. Det halter gevaldigt med at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, og mængden af arbejdsopgaver stemmer ikke overens med arbejdstid. I Midt- og Vestjylland kommer det ikke som nogen overraskelse. Her er det, ifølge foreningsformand Henrik Skriver Jensen, lokalstationer og beredskaber, der er hårdest belastet. Især i forhold til weekendvagter. Derfor var der allerede, inden trivselsmålingens resultat var kendt, nedsat en arbejdsgruppe, som skulle se på problematikken.

- Det er et problem, som blev rejst af kollegerne. Tingene hænger desværre ikke sammen. Trivselsmålingen er kun med til at underbygge de udfordringer, der findes i forvejen. Det er umuligt at langtidsplanlægge, og det er der ingen, der kan være tilfredse med, siger Henrik Skriver Jensen.

Både i Østjylland, Midt- og Vestjylland, på Fyn og i Sydsjælland og Lolland-Falster er foreningsformændene bekymrede over, at trivselsmålingen igen i år viser, at så mange medlemmer synes, at der er for stor ubalance i deres arbejds- og familieliv, samt at arbejdsbyrden er for stor. Flere af foreningsformændene nævner, at de er for få folk til at løse opgaverne.

- Vi er udfordret på personalet. Vi mangler 20-30 årsværk i forhold til bevillingen, som skal komme senest starten af 2020. Og det kan mærkes, siger John Hansen, foreningsformand i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening.
 

Blodrøde tal og påbud fra Arbejdstilsynet

Der var både panderynker og bekymrede miner, da John Hansen gennemgik tallene og kommentarerne fra sin kreds. Desværre kom de ikke bag på ham. Det var derfor helt afgørende at dykke ned i undersøgelsen på afdelingsniveau og ikke blot konkludere ud fra et gennemsnit eller de overordnede tal.

- Det varierer rigtig meget i kredsen. Nogle afdelinger har gode resultater, men der er også en afdeling, der er helt nede på 2,75 (på en skala fra 1-7, red.), hvorimod gennemsnittet for hele kredsen ligger på 4,7 i forhold til, om der er balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde. Det er utrolig lavt, men desværre er det retvisende for den pågældende afdeling, fortæller John Hansen.

En anden afdeling i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ligefrem fået et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi der er for stor ubalance mellem arbejdstid og arbejdsmængde. Her er der nu opslået flere stillinger som en direkte konsekvens af påbuddet.
 

Kan man stole på resultaterne?

Tidligere har det knebet med at viderebringe resultatet af drøftelserne i afdelingerne til overordnet drøftelse i samarbejdsudvalget (SU), og dermed at skabe de fornødne forbedringer. Nu har man noget mere konkret at arbejde med på SU-niveau. Det skaber forhåbentlig forandringer til det bedre, vurderer Jørgen Olsen fra Politiforbundets forhandlingsudvalg. Han understreger, at man skal passe på med at konkludere på trivselsundersøgelsen ud fra gennemsnit og generelle tal. Det er først på afdelingsniveau, man får et retvisende billede af, hvordan det står til.

I Fyns politikreds er der en lille fremgang at spore i dette års måling, men tallene er stadig under landsgennemsnittet, og der er dermed stadig meget at arbejde med, siger foreningsformand Per Svanegaard.

- Selvom der er fremgang i selve trivselsmålingen, betyder det ikke, at det går godt i Fyns Politi. Vi har jo stadig omkring 20 procent af medarbejderne, der ikke har udfyldt målingen. Det vil give bagslag, hvis vi melder ud, at nu går alt godt, siger Per Svanegaard. 
 

Trivsel skal man arbejde med i hverdagen

De fire foreningsformænd er enige om, at en trivselsmåling er et udmærket redskab til at tage temperaturen på trivslen i afdelingerne, men de er også opmærksomme på, at det er et øjebliksbillede af medarbejdernes oplevelse. Målingen skal ikke stå alene, men være en del af en samlet pakke med forskellige tiltag.

- Det er det daglige arbejde for at få et bedre arbejdsmiljø, der er med til at flytte noget for kollegernes trivsel. Vi skal i politiforeningen og i ledelserne være optaget af trivsel i hverdagen og tage fat i problemerne, når de opstår, påpeger Heino Kegel.

Han fortsætter: 

- Det er min klare opfattelse, at folk har svaret ærligt og sagt deres mening, og det er jo en forudsætning for overhovedet at kunne bruge målingen fremadrettet, afslutter Heino Kegel.

APV i dansk politi

I dansk politi foretager man årligt en APV, som indeholder en trivselsmåling samt en ledervurdering.

Spørgsmålene er udarbejdet på en temadag i 2016, hvor omkring 50 medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra hele landet var med til at udforme spørgsmålene til trivselsmålingen.

Efter svarene er indsamlet, er proceduren, at samarbejdsudvalget (SU) i hver kreds kigger deres lokale besvarelser igennem og finder frem til de punkter, der skal handles på.

SU består af et bredt udsnit af repræsentanter fra både ledelse og medarbejderstab.  Desuden er der to, og i nogle tilfælde tre, repræsentanter fra politiforeningerne.

Politiets trivselsmåling 2019
Besvarelserne er indhentet fra ansatte i politiet og anklagemyndigheden (Koncernen).

Antal inviterede: 15.016
Antal besvarelser: 12.660
Svarprocent: 84,3 procent
Skalaen går fra 1-7, hvor 7 er bedst

Kilde politi.dk

Hvad er en APV?

APV står for arbejdspladsvurdering og er til for, at virksomheder kan arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet. APV’en er en virksomheds redskab til at kortlægge arbejdsmiljøet og potentielle udfordringer hermed. Det drejer sig både om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Dette sker typisk ved, at virksomheden sender et spørgeskema ud til de ansatte om arbejdsmiljøet. Dernæst skal der udpeges de områder, hvor der er behov for en indsats. Slutteligt skal virksomheden lægge en plan for, hvordan de vil forbedre arbejdsmiljøet på disse områder.

Det er et lovkrav i Danmark, at alle danske virksomheder med ansatte laver en APV, og den skal som minimum gennemføres hvert tredje år.

Det er Arbejdstilsynet, der udstikker retningslinjerne. Det er også dem, der kontrollerer, om virksomheder foretager en arbejdspladsvurdering. 

Medarbejdere eller arbejdsmiljøorganisationen skal være med til at udarbejde APV’en.