Mærkesager blev godt modtaget på Fyn

Af Karina Bjørnholdt

- Det er dejligt, at vi endelig igen kan komme ud til medlemsmøder – her efter corona, sagde forbundsformand Heino Kegel, da han og Michael Bergmann Møller, næstformand i Politiforbundet, mødtes med omkring 40-50 medlemmer i kantinen på Odense Politigård.

De fremmødte kolleger havde mange spørgsmål, og der var en god debat.
En af deltagerne var politiassistent Dion Christoffersen fra Planafdelingen (OPU).
- Jeg vil da gerne lige se ”de nye giraffer” og høre, hvad de har på hjertet, sagde han med et smil.

1 = 2

Og hjertesager var netop på programmet fra Heino Kegel og Michael Bergmann Møller.
De berettede blandt andet om Politiforbundets mærkesag om motion i arbejdstiden for at sikre sundhed, velvære og trivsel.

- Vi har et slogan, der hedder 1 = 2. Hvis arbejdsgiverne giver en time til motion i arbejdstiden, får de to igen, fordi medarbejderne bliver mindre syge, mere motiverede og dermed mere produktive, sagde Heino Kegel.

- Det er videnskabeligt dokumenteret og almindelig sund fornuft, supplerede Michael Bergmann Møller.

Formandskabet har for nyligt fremsat tilbuddet til rigspolitichefen. Et tilbud, der skal gælde alle – uanset om man har stillesiddende arbejde eller arbejder i beredskabet.
- Vi har håb om, at han tager imod det, sagde Heino Kegel.

Samme håb delte Dion Christoffersen fra OPU i Fyns Politi:

- Hos os er motion i arbejdstiden ikke skrevet ind i en aftale. Jeg håber, det lykkes at få det indført og implementeret i alle kredse, for det kan være med til at forebygge skader og sygdom. Politifolk har ikke den bedste statistik på det område. Jeg træner selv, inden jeg møder på arbejde, fordi det giver mig velvære, et større overblik og dermed også en større produktivitet, siger han.

Højere niveau på grunduddannelsen

En anden mærkesag, formandskabet fremlagde, var behovet for en styrket grunduddannelse. Politiets opgaver og arbejdsområder bliver mere og mere specialiserede, og det kræver, at politifolk får den rette uddannelse og de rette kompetencer for at kunne løse opgaverne.

- Grunduddannelsen er i dag for kort. Vi vil gerne have den op på professionsbachelor-niveau – eller i hvert fald gentænke grunduddannelsen. Det gode ved grunduddannelsen er, at der er mange tilstedeværelsestimer, men den er stadig for kort. For eksempel hører vi om hængepartier på det skriftlige område under praktikperioderne. Niveauet skal hæves på uddannelsen – ingen tvivl om det, sagde Heino Kegel.

- Med en bacheloruddannelse bliver det efter vores mening også nemmere at rekruttere og fastholde, fordi der er mulighed for at videreuddanne sig, ligesom en længere uddannelse også kan være en fordel ved løndannelse, pointerede Michael Bergmann Møller.

Blandt de fremmødte tilhørere var politiassistent Ditte Juul fra Borgernær Efterforskning i Odense.
- En bachelor lyder i mine ører som en god idé, men jeg mener også, at det er vigtigt med en længere praktiktid, sagde hun.

Der skal investeres i efter- og videreuddannelse

Ditte Juul efterlyste desuden mere efter- og videreuddannelse som efterforsker. Derfor var hun også meget enig i Politiforbundets mærkesag om, at der igen skal sættes gang i efter- og videreuddannelse – især på efterforskningsområdet, hvor den gennem mange år har været nærmest ikkeeksisterende.

- Vi sidder med mange forskellige sager som efterforskere, og mange af os halter bagefter med kompetencer inden for eksempelvis it-kriminalitet. Det er vigtigt, at vi bliver lyttet til, når vi siger, at vi mangler efter- og videreuddannelse, sagde hun.

Forbundsformand Heino Kegel slog fast, at han og næstformanden arbejder målrettet med at få liv i efter- og videreuddannelsen igen.

- Det er helt nødvendigt, og også her gælder vores slogan om 1 = 2. Man får det politi, man investerer i, og hvis vi fremadrettet vil undgå sager som dem, der har været fremme i medierne om, at politiet ikke har været hurtige eller dygtige nok i deres efterforskning, så skal der investeres tid og ressourcer i kompetenceudvikling, sagde han.

Øremærkede ressourcer?

For at driften og den travlhed, som alle kredse oplever, ikke skal spænde ben for efter- og videreuddannelse, mener formandskabet, at øremærkede ressourcer kan være vejen frem, og at der for eksempel skal være en kundgørelse om et vist antal undervisningsdage om året, som skal følges.

- Vi har desuden lagt op til, at Politiskolen gentænker karrierevejene, for vi ved, at mange ledelser ikke kan overskue at skulle sende deres medarbejdere afsted i tre-fire uger – og vi har også hørt medarbejdere, der har svært ved at overskue det. Så måske kunne underviserne på Politiskolen også tage ud til politikredsene, hvis mange medarbejdere skal efteruddannes i det samme, sagde Heino Kegel.

Workshop om fremtidens efter- og videreuddannelse

Næstformand Michael Bergmann Møller fortalte, at Politiforbundet er primusmotor bag en workshop sammen med Politiskolen sidst på året. Workshoppen handler om, hvordan efter- og videreuddannelsen på efterforskningsområdet bør se ud i fremtiden for at dansk politi kan komme på omgangshøjde – og helst på forkant – med kriminalitetsudviklingen. Forbundet mener, at efter- og videreuddannelsen skal systematiseres på samme måde som beredskabsuddannelserne, og at der skal lyttes til kredsenes uddannelsesønsker.

Relevante deltagere fra landets kredse vil blive indkaldt til workshoppen, så de kan bidrage med deres erfaringer og gode ideer. Politiforbundets tovholder er efterforsker Christian Dong fra Fyns Politiforening.

Frem med ideerne!

- I er så heldige at have en efterforsker her på Fyn, som brænder utroligt meget for efter- og videreuddannelse og har gjort sig en masse tanker om emnet. Dem præsenterede han for os, og nu er der en workshop på vej, efter at vi bar forslaget videre til Rigspolitiet, fortalte Michael Bergmann Møller og sluttede af med en opfordring:

- Har andre medlemmer noget, de brænder for, og som kan komme hele dansk politi til gavn, så hører vi gerne om det og tager det med videre i vores arbejde. Det er jer medlemmer, der er eksperterne.