Nyhed

Nyhedsbrev

Nye tiltag skal støtte kolleger efter voldsomme hændelser

To nye landsdækkende støttetiltag bliver nu lanceret. Det ene er konceptet kaldet ”efterværn”, hvor politifolk, der er er involveret i skudepisoder, får hjælp, retningslinjer og en guide, så de ved præcis, hvad der kommer til at ske efterfølgende, og ingen tabes på gulvet.

Patruljevogn_radio

Det andet er en udvidet ordning med Rigspolitiets Psykologtjeneste, hvor der etableres en akuttelefon, der må benyttes ved eksempelvis skudepisoder, livstruende episoder, alvorlig tilskadekomst blandt kolleger eller hændelser, der involverer tilskadekomst af børn.

Det er nye tiltag, som Politiforbundet har været med til at stable på benene til gavn for politifolk, som har været udsat for voldsomme hændelser.

Tiltagene vækker glæde i Politiforbundet, som længe har presset på for at få bedre sikkerhedsnet og klarere retningslinjer for politifolk.

- Det kommer alle kolleger til gavn, som måske ikke ville have fået den rette opfølgning og i værste tilfælde kan udvikle PTSD, lyder det fra Lars Wolsgaard, som er Politiforbundets politiske ansvarlige på området og har været Politiforbundets tovholder i forhandlingerne.

- Vi er meget tilfredse med, at Rigspolitiet har vist forståelse og lyttet til, at det kan være altafgørende for kollegerne at komme i kontakt med psykologer, når behovet opstår akut. Dansk politi stopper ikke med at arbejde efter kl. 16.00, og vi skal kunne komme i kontakt med psykologer uden for normal kontortid, lyder det fra Lars Wolsgaard.

- Et af kardinalpunkterne for Politiforbundet er blandt andet, at to kolleger ikke skal holdes adskilt efter en skudepisode, men har lov til at være i samme rum, støtte hinanden og tale sammen med en leder tilstede. Det har været vigtigt for os, at kollegerne ikke blev skilt ad, uddyber Lars Wolsgaard.

Pjecen om efterværn kommer til at være tilgængelig på alle stationer og via PolIntra. Psykologtjenestens akuttelefon træder i kraft fra den 18. august. Kontakten til akuttelefonen skal ske gennem ledende funktioner i politikredsen eller gennem Rigspolitiet.
 

Evaluering af politiets grunduddannelse er sat i gang

Igennem længere tid har Politiforbundet gjort opmærksom på, at politiets grunduddannelse er blevet skåret for meget ned, og at der er behov for et løft og forbedringer, hvis den skal leve op til de stigende forventninger, der er til politiet i dag. Derfor glæder det forbundsformand Heino Kegel, at Rigspolitiet nu går i gang med en evaluering og undersøgelse af, hvilke kvalifikationer og kompetencer en nyuddannet politibetjent har brug for i fremtiden. Der vil også blive lavet en analyse af den nuværende basisuddannelse samt af de tidligere grunduddannelser for at vurdere, om der er behov for at lave tilpasninger eller ændringer.

- Jeg er meget tilfreds med, at Rigspolitiet har lyttet til Politiforbundets bekymringer omkring basisuddannelsen, og jeg ser frem til evalueringen, som Rigspolitiet nu endelig har skudt i gang. Vi har store forventninger til arbejdet og følger det tæt i både styregruppen og de arbejdsgrupper, som vi sidder med i, fortæller Heino Kegel.

Projektet skal som afslutning på analysefasen komme med forslag til en række modeller for, hvordan politiets basisuddannelse fremadrettet kan sammensættes.
 

Hvordan skal fremtidens politi se ud?

Politiforbundet vil gerne kvalificere debatten om politi og politifaglighed samt sætte en dagsorden, hvor politikere og arbejdsgiver forholder sig til fremtidens udfordringer og løsninger for politiarbejdet.

Derfor sætter Politiforbundet fokus på ”Fremtidens Politi” på en stort anlagt midtvejskonference den 29.-30. september. Næsten 200 tillidsrepræsentanter, delegerede og deltagere fra politiet skal samle op på alle udfordringer og komme med løsninger og inspiration, så politikerne og andre bliver klædt bedst muligt på med viden om politiet.


- Vi skal ud af de evige, kortsigtede lappeløsninger og detailregulering. Det kræver også, at vi hjælper politikere og andre med viden og inspiration, hvor man kan begynde at tænke politi og politifaglighed langsigtet og på en måde, så det gøres bedst muligt for pengene, fortæller næstformand i Politiforbundet, Michael Bergmann Møller.

Nye barselsregler betyder øremærket barsel til far

Der er kommet nye regler for barsel, som trådte i kraft den 2. august 2022. Det har betydning for alle forældre, som har fået barn eller adopteret fra den 2. august eller senere.

Det samlede antal orlovsuger med ret til barselsdagpenge er uændret. Forældre har tilsammen ret til 48 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel. Derudover har mødre i staten fortsat ret til seks ugers orlov før termin.

Som noget nyt er de 48 ugers orlov delt ligeligt mellem forældrene, så hver forælder som udgangspunkt har 24 ugers orlov efter fødslen med barselsdagpenge. Ud af de 24 uger skal to af ugerne stadig holdes i forbindelse med fødslen.

For alle lønmodtagere er yderligere ni uger øremærket. Det betyder, at i alt 11 orlovsuger med barselsdagpenge er øremærket og derfor ikke kan overdrages til den anden forælder. De resterende 13 uger med barselsdagpenge kan man derimod overdrage til den anden forælder, hvis man ikke selv ønsker at holde orloven.

Læs mere om de nye barselsregler på Politiforbundets hjemmeside.


Politiforbundet ønsker god Pride

Regnbueflag_pride

Der skal være plads til alle i dansk politi. Alle har ret til et godt arbejdsliv med rummelighed og respekt for forskelligheder, derfor støtter Politiforbundet Priden og går for første gang med i Copenhagen Pride Parade lørdag den 20. august sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation.


Udsendt som Politiforbundets Nyhedsbrev nr. 5 2022

Emne

Kontakt

Lars Wolsgaard

Lars Wolsgaard

Formand Vestegnens Politiforening
51288418
Heino Kegel

Heino Kegel

Forbundsformand
61 15 55 25
Michael Bergmann Møller

Michael Bergmann Møller

Næstformand Politiforbundet
24 63 97 10