Studiekredse skal være løftestang for bedre trivsel

Af Nicolai Scharling

- Jeg er faktisk rigtig stolt af måden, vi afvikler studiekredsene på næste år og har store forventninger til resultaterne, siger Poul Buus, der er studiekredsansvarlig.

Politiforbundet vil i 2023 bruge studiekredsene til at løfte trivslen. Det sker blandt andet ved at gennemføre en større obligatorisk spørgeskemaundersøgelse, som skal give viden og data til at skabe nødvendige forandringer.

Det er i hvert fald målet, ifølge den studiekredsansvarlige, Poul Buus, fra Politiforbundets Forhandlingsudvalg.

- Der er ingen tvivl om, at når vi står med besvarelser fra 1.500 eller flere medlemmer, som tæller alt fra studerende til politiinspektører, ja så står vi stærkere i arbejdet. Så har vi et stærkt grundlag over for arbejdsgiver, meningsdannere og politikere. Og der er virkelig noget at tage fat på og arbejde med, og der er behov for ændringer. Der er kun én vej ud af dårlige spiraler; det er selv at tage fat på, italesætte og kæmpe for forandringer. Vi skal bare have argumenterne og evidensen og de ærlige og konstruktive svar, fastslår han.
 

Studiekredsemner i 2023

Der er to obligatoriske emner for studiekredsene i 2023:

1)                   Trivsel/moralsk stress
2)                   Rekruttering

Moralsk stress:
Et stort forskningsprojekt har påvist, at mange politifolk er ramt af såkaldt moralsk stress, som defineres ved enten opgivelse eller frustrationer ved at være nødt til at arbejde uden om de systemer/begrænsninger, politikere og arbejdsgiver har sat op for at kunne levere ordentlig service. Politifolk demotiveres af og bliver frustreret over, når de i deres opfattelse skal løse ”forkerte” opgaver, der tager tid fra det, de oplever som de ”rigtige” opgaver: Samfundsmæssige vigtige opgaver samt at hjælpe borgeren.

I forskningsprojektet fastslog forskellige politifolk blandt andet følgende pointer:
•  Vi føler os lidt som skraldemænd.
• Vi drukner i mails og action cards.
• Det er jeg ikke sat i verden for.
• Ingen tid til skøn og omtanke.
• Kører til alt muligt forgæves.
• Tillid og offervilje udfordres.

Rekruttering:
Politiet oplever for første gang i nyere tid problemer med at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede studerende til Politiskolen. Flere hold i 2022 har således ikke været fuldt besatte af studerende.
Der har igennem en årrække været faldende interesse for at søge ind i politiet. Samtidig oplever politiet en fordobling i antallet af politifolk, som søger orlov. Studiekredsene skal dels diskutere, hvordan man igen øger interessen for politifaget, gør arbejdspladsen mere attraktiv samt finde mulige årsager til den faldende interesse.
Skyldes faldet eksempelvis for kort – og dermed ikke attraktiv – uddannelse, manglende efter-/videreuddannelse, manglende karrieremuligheder, eller at politiets krav til ”at tåle” ikke virker så tillokkende mere? Herunder den voksende kritik fra yngre politifolk, som føler sig stavnsbundet til enkelte politikredse.

Forhindringsbane af ufornuft

Ifølge Poul Buus står politiet nemlig med nogle systemer og styringsformer, og måske ligefrem en organisation, som modarbejder mere, end den er en medspiller for opgaveløsningen.

- Politiarbejde er lidt som at løbe gennem en forhindringsbane. Det er en oplevelse, jeg i hvert fald tror, mange politifolk har. For enden er målet, det meningsfulde – nemlig at benytte sin faglighed, gøre en forskel for borgerne og lave godt politiarbejde. Altså det, politifolk er uddannet til og brænder for. Men for at nå derhen skal man først uden om alle mulige forhindringer i form af målkrav, systemer som ikke fungerer, en tung organisation, manglende efter- og videreuddannelse, manglende timer, mærkelige prioriteringer, inddragne fridage, ønskerunder, hvor kun et fåtal får deres ønsker opfyldt, med meget mere, fortæller Poul Buus, der til daglig er foreningsformand i Nordjyllands Politi og ofte bliver konfronteret med medlemmer, som undrer sig over prioriteringer og timemangel, og som har generel mistillid til styringen fra toppen.

- De taler om to virkeligheder. Der er virkeligheden, som politifolkene og deres politiledere kæmper med, og så er der det billede, som den øverste koncernledelse tegner. Afstanden kan indimellem være meget stor, og hvis det, politikerne og offentligheden lærer at kende, er arbejdsgiverens udlægning af virkeligheden, så bliver afstanden mellem borgere og politi stadig større. Der er en grund til, at en af Politiforbundets mærkesager er kravet om ærlig kommunikation fra arbejdsgiveren, siger han.

Jeg har en tro på og en forestilling om, at der måske kun skal skrues på få knapper for at højne trivslen og få fornuften og arbejdsglæden tilbage.

Store forventninger til 2023

Poul Buus har i flere år været ansvarlig for studiekredsarbejdet i Politiforbundet, men han har helt særlige forventninger til næste år.

- Studiekredsene har altid været et fantastisk forum til at diskutere faglighed, netværke og blive klogere. Vi har måske ikke tidligere været så gode til at bruge det faktum, at så mange politifolk holder deres faglighed ud i strakt arm og kommer med løsninger og inspiration. Det bliver vi næste år, og der kan virkelig sættes aftryk, som kan gavne alle. Nemlig via besvarelserne af spørgeskemaet og det videre arbejde med de input. Det er jeg faktisk ret stolt af, siger han.

Moralsk stress - videnskabelig undersøgelse:

I forbindelse med undersøgelsen om moralsk stress i 2022 identificerede forskerne fire kilder til demotivation og frustration i politiet:

• Mål-, sags- og tidsstyring.
• Centralisering af opgavekoordinering i vagtcentraler og den medfølgende dømmekraftglidning.
• Lav risikovillighed.
• Mødet med psykisk syge borgere, som politifolk oplever ikke at kunne hjælpe.

”De mennesker, der søger ind i politiet, er typisk drevet af en lyst til at gøre en forskel for borgeren, og netop derfor kan man ikke bare beslutte, at de skal lade samvittigheden blive hjemme og nøjes med at gøre det, de får besked på. Hvis man gør det, risikerer man at miste dem. Eller også kan der ske det, at medarbejderne oplever moralsk stress og begynder at arbejde uden om systemerne og under radaren for alligevel at kunne gøre det, deres samvittighed og professionalisme byder dem at gøre – og det er ikke bæredygtigt for arbejdspladsen eller den enkelte medarbejder, forklarer docent Nana Vaaben, som er en af tre forskere bag undersøgelsen”.

”Jeg har verdens fedeste arbejde, men bare superærgerligt, at det er på verdens dårligste arbejdsplads.” Sådan lyder et citat fra en polititjenestemand, som er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen.

”Citatet rammer hovedet på sømmet, fordi det bekræfter, hvad vores resultater peger på, nemlig at politifolk oplever modstridende følelser i forbindelse med deres arbejde. De skelner mellem deres arbejde og deres arbejdsplads. De kan godt lide deres arbejde, når de oplever, at de gør en forskel for andre borgere eller for samfundet. Men når arbejdspladsen præges af stramt styrede systemer, hvor eksempelvis måltal og registrering fylder meget, så ramler det sammen og kan udløse det, vi kalder moralsk stress, fortæller Nana Vaaben.”

Læs også artiklen om projektundersøgelsen af moralsk stress på dansk-politi.dk

Moralsk stress dræber arbejdsglæde

Det handler nemlig om at få løftet trivsel og arbejdsmiljø og fornuft ind i arbejdsdagen. Her henviser Poul Buus til den tidligere nævnte forhindringsbane, hvor mange meningsløse eller fagligt ubegrundede eller rigide arbejdsformer modarbejder formålet.

- Alt sammen skaber en form for mistrivsel eller moralsk stress, som det også hedder, hvor kolleger enten brænder ud og giver op, eller bliver nødt til at arbejde uden om forhindringsbanen eller arbejde ekstra for at nå dét, det hele handler om. Det kan føles ret meningsløst, og fornuften kan være svær at få øje på. For hvad er meningen med at gøre et af de mest attraktive, spændende og meningsfulde jobs til en trykkoger af frustrationer, hvor kun et fantastisk kollegafællesskab og tilliden fra borgerne holder gejsten oppe? Sådan sat på spidsen, fortsætter Poul Buus.

Få ændringer kan gøre forskellen

Han er ikke tvivl om, at selv få nødvendige ændringer kan gøre en stor forskel på trivsel og indsats.

- Jeg har en tro på og en forestilling om, at der måske kun skal skrues på få knapper for at højne trivslen og få fornuften og arbejdsglæden tilbage. Altså begynde at komme den moralske stress til livs. For vi har verdens bedste arbejde, og borgerne er med god grund meget tilfredse med deres politi. Politifolk brænder tilmed for at udføre deres arbejde, så hvorfor er det, vi har lavet et system, hvor alt for mange brænder for hurtigt ud? spørger Poul Buus.

Han fortsætter:

- Hvorfor er det, at vi lige pludselig ved årets udgang skal smide alt, hvad vi arbejder med for at behandle gamle økosager? Hvor er den faglige fornuft? Hvordan kan det være, at offentligheden ikke får at vide, hvordan enderne har svært med at mødes, og målkrav og detailregulering går forud for faglig fornuft? Hvis offentligheden og politikerne vidste det, så ville der nok blive ændret på tingene, og mange ufornuftige forhindringer i drift og topledelse ville blive ændret. Der ville måske ligefrem blive langtidsplanlagt ud fra faglige prioriteringer og investeringer og vist et ærligt billede af politiets virkelighed udadtil? Det er dét, vi skal nå frem til med årets studiekredse, fastslår han.

Så meget mere for pengene

Det handler ifølge Poul Buus om at få italesat de lavthængende frugter, som faktisk kan løfte både arbejdsglæde og indsats. Ikke mindst fordi tiden i dag også er en anden, og kravene til politifolk og til karriere er væsentlig andre end for 10 år siden.

- Når man tænker efter, er det næsten skræmmende, hvor meget ekstra godt og nødvendigt politiarbejde vi kunne få, hvis arbejdspladsen, måden at styre og udvikle på blev ændret i en faglig fornuftig retning. Hvis man rent faktisk begyndte at investere i politifolk i stedet for at sætte faglige forhindringer op foran dem, fastslår Poul Buus.

Hvad er studiekredsene?

Hvert år afholder den lokale politiforening studiekreds, hvor man debatterer et centralt valgt emne og lokale emner, alle med fagligt udgangspunkt. Mellem 1.500 og 2.000 medlemmer deltager typisk på en eller anden måde i studiekredsarrangementer.

Det er Politiforbundet som i samarbejde med politiforeningerne arrangerer studiekredsene. Her får medlemmerne mulighed for debattere og diskutere deres fag fra nye vinkler. Ønsket er, at alle medlemmer skal have mulighed for at holde hverdagen og arbejdspladsen ud i strakt arm. Studiekredsene skal opleves som en blanding af fagligt åndehul og socialt samvær.

Du kan læse mere om Politiforbundets studiekredse, om tilmelding med mere på politiforbundet.dk