Når studiekredsene afholdes i 2024, bliver det under overskriften ”arbejdsglæde”. - Vi skal arbejde på at forbedre og udvikle det politifag, vi hver dag går på arbejde for at udøve, siger studiekredsansvarlig og næstformand i Politiforbundet, Michael Bergmann Møller.
Politiarbejde er blevet en forhindringsbane af målkrav, prioriteringer uden fornuft og manglende investeringer i faglighed. Det skal der tages et konstruktivt opgør med, så trivslen – også den faglige – vokser i politiet. Studiekredsarbejdet i 2023 skal levere inspiration og data til at løfte politiarbejdet ud af målkrav, sminket virkelighed og systemer, som modarbejder faglig fornuft.
Studiekredsarbejdet handler om at have fingeren på pulsen i politiet, at løfte den faglige fane og passe på de ansatte. Derfor udsender studiekredsudvalget en spørgeskema-undersøgelse til medlemmer omkring deres oplevelser af kulturen i politiet, samt deres ønsker om debat og bedre arbejdsmiljø. For os handler det om at blive klædt på fremover, at skabe en kultur, som alle kan se sig i, og at få det bedste arbejdsmiljø. Derfor skal vi også lytte og lære, forklarer den ansvarlige for studiekredsudvalget.
Debatten om mistillidssamfundet, hvor SoMe-følelser, breaking news og spin har kuppet kommunikationen er et af de vigtigste studiekredsemner nogensinde. Det fastslog Politiforbundets studiekredsansvarlige, Poul Buus, sidste år. Men som det meste andet blev det efterfølgende fejet ind under corona-gulvtæppet. Det er dog ikke blevet mindre aktuelt eller mindre vigtigt siden. Vi har brug for at holde mistilliden ud i strakt arm. Derfor tager vi også emnet med i 2021, siger han.
Emnet for studiekredsene 2021 er klar og handler om, at politiet selv skal blive bedre til at sætte sit aftryk på faglighed og opgaver. - Alle andre – politikere, meningsdannere, chefer – er utroligt dygtige til at bruge politifolkenes tid og prioritere. Måske er det derfor, vi om noget er Tordenskjolds soldater og altid brandslukker og kæmper internt om timer og ressourcer. Hvad hvis vi selv prioriterede og tegnede politiets danmarkskort, siger Poul Buus, forhandlingsudvalgsmedlem og ansvarlig for studiekredsene i Politiforbundet.
Debatten om sexisme og krænkelser på arbejdspladsen raser i øjeblikket, og metoo-debatten har for alvor fået grobund i Danmark. Mange brancher har stået i frontlinjen, men hvordan er kulturen egentlig i politiet? Oplever den enkelte, at der bliver talt i en hård eller sexistisk tone? Eller mener man, at der er problemer med krænkende adfærd og mobning, eller er alt i skønneste orden?
Et gammelt ordsprog siger, den der lever stille, lever godt. Men er det rigtigt? Skal man som polititjenestemand sige sin mening, eller risikerer man at blive stemplet som besværlig? Og hvad kan man tillade sig at sige om sit arbejde over for sin leder eller i offentligheden? Er det i orden at udtale sig kritisk, eller får det konsekvenser for ens videre karriere? Sådan lyder nogle af dilemmaerne og spørgsmålene til dette års studiekredsemne om ytringsfrihed.
Hvordan skal politiet redde tilliden og undgå følelsen af mistillid i en tidsalder, hvor kommunikation, strategi, breaking news, og dokumentation fylder samfundets og politikernes dagsorden? Og har det haft konsekvenser for arbejdspladsen og for arbejdet? Sådan lyder de overordnede spørgsmål til næste års studiekredse, som den ansvarlige for studiekredsarbejdet i Politiforbundet kalder for et af de vigtigste emner nogensinde.
Godt 1.200 politifolk svarede på en undersøgelse om rekruttering under seneste studiekredse i 2019. Svarene viser blandt andet, at en fjerdedel ikke ville anbefale andre at søge ind i politiet, samt at korpsånden og arbejdsopgaverne er vigtigst, når politiet skal sælge sig som arbejdsplads. Flest mener i øvrigt, at bedre sammenhæng mellem arbejde og privatliv, samt løn under uddannelse vil give rekrutteringen et rygstød.
På studiekredsene i 2019 fik deltagerne mulighed for at udvikle fremtidens lokale politiforening. Ønskerne om større synlighed i hverdagen og mere kommunikation var gennemgående.
