Tavshedskultur, selvcensur og loyalitets-dilemmaer

Af Karina Bjørnholdt

Hvorfor har I valgt at undersøge politilederes ytringsfrihed?

- Vi ville underbygge vores antagelse om, at ledere i dansk politi undlader at ytre sig, fordi de bevidst eller ubevidst frygter, at det kan have konsekvenser for deres karrieremuligheder, men også at selve systemet i politiet kan være med til at styrke den fortælling og skabe en tavshedskultur.

- Vores undersøgelse bygger blandt andet på resultaterne fra en temperaturmåling af ytringsfriheden i politiet, som Politiforbundet foretog blandt medlemmerne, inklusive politilederne, i efteråret 2022. Vi ville gerne dykke nærmere ned i, hvordan det påvirker politiledernes psykiske arbejdsmiljø, hvis de oplever en begrænsning i deres ytringsfrihed. Det smitter jo også af på de menige medarbejdere, hvis deres ledere har et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Bag om afgangs­projektet

• I forbindelse med deres afgangsprojekt på diplomuddannelsen i ledelse fra Københavns Professionshøjskole har Louise Heiberg og Kasper Hvas undersøgt og fået bekræftet deres tese om, at politiledernes ytringsfrihed i dansk politi er presset.

• De har analyseret de arbejdsmiljømæssige konsekvenser og er til slut kommet med løsningsforslag til, hvordan forholdene kan forbedres.

• Forskellige kilder indgår i analysen. Blandt andet en temperaturmåling af ytringsfriheden blandt Politiforbundets medlemmer fra 2022, kvalitative interviews med fire politiledere på forskellige ledelsesniveauer og forskningsprojektet ”Med samvittigheden på arbejde – acceleration, moralsk stress og bedre koordination i velfærdsprofessionelt arbejde” af lektor Kristian Gylling Olesen, lektor ph.d. Martin Gylling og docent ph.d. Nana Vaaben.

• Er du interesseret i at læse afgangsprojektet ”Politilederens dilemma – ytringsfrihed eller karriere?” kan du henvende dig til Louise Heiberg på LHE@politiforbundet.dk

Hvad fandt I ud af?

- Vi fik, blandt andet gennem inter­views med fire politiledere med forskellige charge, bekræftet, at der er en udfordring med ytringsfriheden i politiledelsen. En del af grunden hertil kan findes i den hierarkiske magtfordeling, der er i systemet. Der er en fastlagt kommandovej gennem ledelseslagene i politiet, hvor problemer, initiativer med videre skal bæres igennem af de respektive ledere. I vores opgave har vi kaldt processen for et ”politifilter”.

- Hver gang et budskab eller initiativ sendes fra ét ledelseslag til det næste, filtreres nogle af nuancerne fra. Ikke for at knægte ytringsfriheden, men den pågældende leder omskriver budskabet til en version, som den pågældende leder tror, at ledelseslagene over ham/hende gerne vil høre. Det kan medføre, at den leder, der lagde ud med at beskrive en problematik eller et initiativ, ikke kan genkende budskabet, når det har været gennem kommandovejen – eller ”politifiltret”.

Hvad er konsekvenserne af et ”politi­filter” op gennem ledelseslagene?

- Det risikerer at resultere i selvcensur. Det store problem med selvcensur, som vi ser det, er, at nogle politiledere helt undlader at fremsætte initiativer, problemstillinger eller andet, fordi det simpelthen er nemmere at lade være, eller fordi de frygter, at det kan koste karrieremæssigt. Som politileder er det en udfordring både at skulle være loyal over for politiske og ledelsesmæssige beslutninger og samtidigt ytre sig frit, hvis man for eksempel er uenige i beslutningerne.

- Fortællingen om, at det kan have karrieremæssige konsekvenser at ytre sig kritisk i politiet, er desuden meget stærk. Vi fik bekræftet fra en af de ledere, vi interviewede, at der også er noget om snakken. Vedkommende havde rettet en kritik opad i systemet – internt, ikke offentligt – alligevel var reaktionen fra øverste ledelse, at vedkommendes eventuelle avancement nu ”ikke lå lige for”. Når man oplever, at det er sådan, kritik modtages længere oppe i organisationen, er det ikke så underligt, at tavshedskulturen og selvcensuren har gode vilkår i politiet.

De vigtigste konklusioner

• Politiledernes ytringsfrihed er under pres. Det er en udfordring som politileder både at være loyal over for systemet og samtidigt ytre sig frit, hvis man for eksempel er uenig i det, der er besluttet højere oppe.

• Der er en underliggende tavshedskultur – eller en selvcensur – internt i politiledelsen. Det skyldes blandt andet en frygt for – og en stærk fortælling om – at det ikke er karrierefremmende at ytre sig kritisk. Hverken eksternt eller internt i politiet.

• Den hierarkiske magtfordeling i politiet har desuden skabt et slags ”politifilter” op gennem organisationen, hvor budskaber, initiativer og lignende rettes til, inden de når øverste ledelseslag eller det politiske niveau.

• Ovenstående punkter påvirker politiledernes psykiske arbejdsmiljø negativt. Det kan resultere i såkaldt moralsk stress, når man som politileder både skal være loyal op ad og ned ad i systemet og for eksempel stå på mål for beslutninger, man ikke selv er enig i.

Hvordan påvirker tavshedskultur politiledernes psykiske arbejdsmiljø?

- Arbejdsmiljøet bliver naturligvis presset, hvis politilederne føler, at de ikke kan ytre sig frit uden, at det kan få konsekvenser. Politilederne kan blive ramt af såkaldt moralsk stress, når de oplever, at de bliver nødt til at indordne sig systemet og derved muligvis gå på kompromis med deres værdier, hvis de har ambitioner om at komme videre til næste ledelsesniveau. Lederne presses samtidigt nedefra af medarbejderne, som måske er utilfredse med nogle politisk bestemte måltal eller lignende. Politilederne arbejder med andre ord i et krydspres af dilemmaer om, hvorvidt de skal være loyale opad eller nedad i systemet.

Hvorfor er det vigtigt at få ændret kulturen?

- Hvis man som organisation ikke tør tale ærligt og åbent om, hvor problemerne er, udvikler man sig heller ikke. Politiet skal følge med samfundsudviklingen. Vi har ikke råd til andet i en tid, hvor politiet kæmper med fastholdelse og rekruttering. Vi skal passe på vores ansatte – herunder også politilederne. Dertil kommer, at hvis politikerne ikke får indblik i det hele billede af politiets virkelighed, fordi ”politifiltret” får luget væsentlige nuancer fra undervejs, så er det måske ikke så underligt, at der kommer uhensigtsmæssige målkrav og politiske ønsker ned over politiet.

Hvad kan der efter jeres mening gøres for at dæmme op for tavshedskulturen og selvcensuren?

- Italesættelse er afgørende. Det er første skridt på vejen. Som medarbejderrepræsentant i CAMU (det Centrale Arbejdsmiljøudvalg) har Kasper fået sat ledernes psykiske trivselsvurdering på dagsordenen, så man også centralt, og ikke bare lokalt i politikredsene, kan drøfte, hvordan det går med politiledernes arbejdsmiljø.

- Generelt skal vi have sat et langt større fokus på det psykiske arbejdsmiljø for alle i politiet. Over halvdelen af de individuelle førstegangssamtaler hos Rigspolitiets Psykologtjeneste drejer sig om psykiske problemstillinger. Det viser jo med alt tydelighed, at der er behov for, at vi arbejder seriøst med området. I 2020 kom der en bekendtgørelse, som ikke alene forpligter ledelsen til at agere på et dårligt psykisk arbejdsmiljø, men også forebygge det, men der er lang vej endnu. Vi skal have rykket ”normalen” for, hvad politifolk skal kunne tåle. Politiforbundet, de lokale politiforeninger og tillidsfolk har også et ansvar for at være med til at skabe det trygge rum, hvor folk tør ytre sig.

Er der noget, der er kommet bag på jer undervejs?

- Vi gik til opgaven med en antagelse om, at det var politiledernes eksterne ytringsfrihed, der var presset. Altså hvis man offentligt fremsætter kritik af nogle forhold i politiet. Vi blev faktisk overrasket over, at det i høj grad også kan skabe problemer, hvis man ytrer sig kritisk internt i politiet, og at der derfor hersker en tavshedskultur.

Om forfatterne

Louise Heiberg er forbundssekretær i Politiforbundet og arbejder primært med arbejdsmiljøområdet. Hun er tidligere næstformand i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politiforening og har været ansat i politiet siden august 2001.

Kasper Hvas er fællestillidsmand og næstformand i Københavns Vestegns Politiforening. Ved siden af tillidshvervet har han jævnligt efterforskningsvagter. Han har været ansat i politiet siden februar 2009.