Grønland
- Vi skal have stoppet forskelsbehandlingen af grønlandske politifolk
Politiforbundets formandskab vil have et opgør med mange års forskelsbehandling af grønlandske politifolk, hvor alt fra overenskomst til løsning af akutte udfordringer og arbejdsforhold trækkes i langdrag, når det rammer det danske Justitsministerium. - Der er en række forhold, vi simpelthen ikke kan være bekendt, og som skal laves om. Især når det handler om tilgangen til kollegerne i Grønland. De bør behandles ligeværdigt, fastslår Heino Kegel og Michael Bergmann Møller.
Af Nicolai Scharling
Den 31. maj fik Politiforbundets formandskab, Heino Kegel og Michael Bergmann Møller, besøg af den ny justitsminister Mattias Tesfaye.
Et af punkterne, som stod højt på dagsordenen, var behandlingen af politifolk i Grønland.
- Vi gjorde klart for ministeren, at der stadig sker en forskelsbehandling, og der er en udpræget følelse af at være mindreværdige, som vi simpelthen ikke kan være bekendt. Som så meget andet er det bare blevet accepteret som et vilkår, og vi ville sikre os, at ministeren hørte den grønlandske side af sagen, sat op mod hvad hans egne embedsfolk siger, fortæller forbundsformand Heino Kegel.
Ifølge ham og næstformand Michael Bergmann Møller, er udfordringer omkring grønlandske politifolks arbejdsbetingelser altid blevet forklaret med, at det er kompliceret, og derfor kan det ikke lige løses.
- Det betyder, at alting trækker i langdrag, når det rammer Justitsministeriet i Danmark, som har ansvaret på området. Det er en forklaring, som danske politifolk aldrig ville acceptere, men når det handler om Grønland, er det åbenbart i orden. Det er tilsyneladende så fjernt, så vi i Danmark har været lidt ligeglade, bare vi fik en brugbar forklaring. Derfor går der årevis, før de får udmøntet overenskomster, og derfor er der nogle arbejdsforhold, som bare ikke er i orden, når man sammenligner med danske politifolk, supplerer Michael Bergmann Møller.
Blandt de punkter som formandskabet har med hjem og vil rejse over for arbejdsgiveren er:
• Manglende normativ, som betyder at Grønland mangler politifolk og ressourcer til forsvarlig politidækning.
• OK20 som endnu ikke er landet.
• Generelle løn- og ansættelsesvilkår – herunder lokalløn.
• Ny arbejdstidsaftale.
• Arbejdsmiljøvilkår, herunder fokus på de særlige belastende arbejdsopgaver.
Dobbelt så mange sager som i Danmark
Formandskabet besøgte de grønlandske kolleger i slutningen af maj til en længe udsat rundtur på stationerne.
- Djævlen ligger i detaljen. Og det er i en række små detaljer, hvor forskelsbehandlingen er tydelig, og selvfølgelig fylder meget hos kollegerne. For det sender et signal om, at de er mindreværdige. Men vi skriver altså 2022, og kolonitiden er heldigvis forbi. Det skal vores generation så rydde op i, og vi skal i hvert fald ikke være et formandskab, som besøger Grønland, siger og lover alle de rette ting, og så glemmer dem igen, når vi lander i København, fortæller Heino Kegel.
Det var formanden for Grønlands Politiforening, Bjørn Bjerregaard, som havde inviteret formandskabet på rundtur i Grønland, så Heino Kegel og Michael Bergmann Møller kunne møde de grønlandske kolleger, politielever og mødes med den øverste ledelse af politiet i Nuuk.
Herunder også møde politifolk, som er på stationer, der er isoleret langt fra øvrige byer.
- Vi var virkelig imponerede af den måde, som såvel politiforening som politifolk og ledelse arbejder benhårdt for at få arbejdet til at hænge sammen og levere den bedste service under meget svære vilkår, siger Heino Kegel.
Han henviser blandt andet til, at politiet i Grønland modtager forholdsmæssigt dobbelt så mange sager som i Danmark, og at 50 procent af sagerne handler om personfarlige forhold eller sædelighedssager.
- Det er voldsomme hændelser og oplevelser, de udsættes for, og det skaber en naturlig bekymring i forhold til at udvikle PTSD, siger forbundsformanden.
2.160.000 kvadratkilometer = over 50 gange Danmarks størrelse.
56.000 indbyggere fordelt på
17 byer og 55 bygder.
Politiet:
Politimester Bjørn Bay.
Chefpolitiinspektør Jørgen Harlev.
19 Politistationer.
138 Politifolk.
15 Politistuderende.
11 Reservebetjente på fuld tid.
31 Reservebetjente deltid.
96 Deltidsansatte kommune-fogeder.
11 Jurister.
56 Administrative funktioner.
Svært at holde på politifolk
Grønland har selvstyre, men forsvar og politi er undtaget og sorterer under de danske ministerier. Der er 138 politifolk i landet, hvor afstanden til nærmeste politistation og assistance kan svare til afstanden mellem København og Paris. Det betyder, at politifolkene ofte må kunne klare alting selv uden at regne med hjælp og bistand fra kolleger.
- Og det er altså voldsomme sager, de står med. Det kan godt være, at de er to politifolk i samme by, men det betyder ikke, at de kan holde fri på skift, og de bliver udsat for virkelig hårde ting. Der mangler støtte, ordentlig betaling som flugter med kravene, og i det hele taget har de arbejdsmiljømæssige forhold, som vi aldrig ville acceptere i Danmark, siger Michael Bergmann Møller.
- Det utrolige er, at det her ikke er nyt. Det er faktisk blevet sagt og fortalt i flere år, men så sker der ikke så meget mere, fordi alt trækker ud. Det er heller ikke noget under, at det er svært at holde på politifolk i Grønland. Dels fordi arbejdet er så krævende, der er rift om politifolk til andre arbejdspladser, arbejdet har lavere status, end vi kender det herhjemme, og lønnen opleves ikke som attraktiv i et land med noget højere priser på dagligvarer end i et dansk supermarked, siger forbundsformand Heino Kegel.
Manglen på politifolk løses blandt andet ved hjælp af reservebetjente, som blot har en uges uddannelse og får en relativt lav timeløn og ikke har politimyndighed.
40 timers arbejdsuge
Grønlandske politifolk har en 40-timers arbejdsuge efter den statslige overenskomst i landet. Det vil sige, at politifolkene i princippet arbejder 3,5 uger mere om året end deres danske kolleger med 37-timers arbejdsuge. Alligevel honoreres den ekstra tid ikke.
- Jeg kan godt forstå, at det, og en række andre områder, opleves som uretfærdigt og som forskelsbehandling. Det kan godt være, at der er nogle historiske forklaringer og særlige omstændigheder, som gør, at det er sådan. Men det betyder ikke, at det skal være et fremadrettet vilkår. Forskelsbehandling er ikke et vilkår. Men det er en oplevelse, som rigtigt mange grønlandske kolleger har. Det er som om, at man i årevis har holdt dem hen med snak og sendt et signal om, at de er mindre værd end deres danske kolleger, fastslår Heino Kegel.
