Nyhedsbrev - grønlandske forhold

Optjening af engangsydelse

Ved aftaleforhandlingerne i Danmark i 2011 blev der mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Forhandlingsudvalg indgået en aftale om at optjene et engangsbeløb efter optjening af 37 års pensionsalder. Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2019 og fremgår af cirkulære af 18.  juni 2018.

I Politiforbundet var vi klart af den opfattelse, at de grønlandske tjenestemænd også burde være omfattet af reglerne i cirkulæret, eftersom det er gældende for ”statstjenestemænd, der er omfattet af Centralorganisationernes Forhandlings Udvalgs forhandlingsret” (CFU). Det er også CFU, som har aftale- og forhandlingsretten for statens tjenestemænd i Grønland.

Polititjenestemænd i Grønland er imidlertid ikke omfattet af dette regelsæt, hvilket Centralorganisationen af 2010 (CO10), som er en del af CFU, har bekræftet, da krav herom ikke har været rejst ved aftaleforhandlingerne på det grønlandske tjenestemandsområde.

Politiforbundet mener, at der er tale om en synlig forskelsbehandling af tjenestemænd under centralorganisationernes forhandlingsområde, og at grønlandske tjenestemænd bør omfattes af samme regler som deres danske kolleger.

Vi har derfor anmodet CO10 om at tage initiativ til, at grønlandske tjenestemænd bliver omfattet af regler om engangsydelse til tjenestemænd, som har opnået 37 års pensionsalder.

Det kan efter Politiforbundets opfattelse ikke vente til de næste års aftaleforhandlinger, og det bør altså kunne aftales uden for de almindelige aftaleforhandlinger mellem Moderniseringsstyrelsen og CFU.

 

Arbejdstidsaftalen

Grønlands Politiforening har ytret kritik i forhold eksistensen af forskellige arbejdstidsreglementer for grønlandske og danske politifolk. 

Politiforbundet er helt enige med politiforeningen i Grønland om, at de to ”arbejdstidsreglementer” er utidssvarende, og at der bør indgås en ny arbejdstidsaftale, som svarer til den tilsvarende danske.

Det skal naturligvis ske med respekt for, at der kan være særlige grønlandske forhold, som gør at der bør være nogle afvigelser.

Politiforbundet har gennem flere år presset på for indgåelse af en ny aftale til erstatning af de gamle regler. Rigspolitiet har oplyst, at man er indstillet på at forhandle en ny aftale, men har haft et behov for sammen med Politiet i Grønland at afdække konsekvenserne - herunder de økonomiske - af en overgang til arbejdstidsregler svarende til de danske.

Politiforbundet er fortrøstningsfuldt med hensyn til, at der snarest kan indgås en ny aftale. Vi har presset på og rykker jævnligt for, at forhandlingerne kan komme i gang.

Politiforbundet har sammen med kravet om en ny arbejdstidsaftale også rejst krav om, at den øvre sats ved beregningen af overarbejdsgodtgørelse (dvs. skalatrin 35) ophæves, på linje med hvad tidligere er sket i Danmark.

Politiforbundet rykker jævnligt for at komme videre i sagen. Vi har fået oplyst, at der fortsat er drøftelser om spørgsmålet mellem Rigspolitiet og Politiet i Grønland.

Løn- og ansættelsesmæssige forskelle

Statens tjenestemænd i Grønland - inklusive hjemmehørende tjenestemænd ved politiet i Grønland - udgør et selvstændigt aftale- og forhandlingsområde, som har afsæt i en særskilt tjenestemandslov.

Det betyder, at løn- og ansættelsesvilkår forhandles adskilt fra de tilsvarende danske.
I praksis formulerer Grønlands Politiforening krav til forhandlingerne, som efter drøftelse mellem politiforeningen og Politiforbundet, sendes til centralorganisationerne.

Samtlige krav – det vil sige også kravene fra Grønlands Politiforening – sendes videre til arbejdsgiveren.

Et af vores krav er altid, at det grønlandske tjenestemandsområde bør overføres til de danske aftaler. Desværre har staten (dvs. Moderniseringsstyrelsen) hidtil afvist dette krav – og derfor kan der ikke indgås en aftale. Det ændrer dog ikke vil, at kravet atter vil blive fremsat ved næste aftaleforhandling i 2020.

Politiforbundet er helt enig med Grønlands Politiforening i, at løn og ansættelsesforhold for grønlandske polititjenestemænd bør afspejle, at man i Grønland deler arbejdsgiver, uniform og uddannelse med sine kolleger i Danmark.

Derfor suppleres kravet om overførelse af grønlandske tjenestemænd til danske aftaler løbende med krav om, at de grønlandske aftaler i det mindste skal lægge sig tæt op ad de danske – ikke bare med hensyn til løn – men også med hensyn til adgangen til tjenestefri som følge af barsel med videre.

Tjenestemandslønningerne i Grønland modsvarer dog desværre ikke de tilsvarende i Danmark.
Derfor har Politiforbundet fået indført udligningstillægget, som har til formål at udligne lønforskelle samt skabe en parallel lønudvikling mellem polititjenestemænd i Danmark og hjemmehørende polititjenestemænd i Grønland.

Derfor stiger lønningerne i Grønland med samme niveau, som det der aftales i Danmark – og altså ikke med det niveau, som aftales ved de grønlandske forhandlinger.

Polititjenestemænd er de eneste statstjenestemænd i Grønland, som har en sådan aftale.
Da der er tale om en teknisk model, så skaber ordningen dog ikke nødvendigvis millimeterretfærdighed på bundlinjen.

Det særlige i forhold til Grønland er dog, at man her beregner med baggrund i en stedtillægssats, som ikke anvendes andre steder i Rigsfællesskabet.

Derfor har Politiforbundet også ved aftaleforhandlingerne fremsat krav om, at beregningsgrundlaget ændres således, at der ved beregningen anvendes stedtillægssats, som rent faktisk også bruges i Danmark.
Indtil videre er dette dog desværre også afvist af Moderniseringsstyrelsen.

Dette krav vil også blive fremsat igen, hvis ikke der kan indgås aftale om at overføre de grønlandske tjenestemænd til danske aftaler.
 

Tjenestemandsansættelse

Grønlands Politiforening har flere gange foreslået, at man arbejder for helt at afskaffe begrebet ”statens tjenestemænd i Grønland”.

Det vil imidlertid kræve en lovændring. En sådan lovændring vil formentlig betyde, at grønlandske krav vil blive forhandlet sammen med de danske. En afskaffelse af ”statens tjenestemænd i Grønland” vil derfor ikke kunne løses ved forhandlingsbordet alene. 

Både Politiforbundet og politiforeningen er dog løbende i dialog med centrale politikere med henblik på også at få lagt et pres på vores statslige arbejdsgiver fra anden side.