Nyhed

Grønland

Ny aftale for politifolk i Grønland: Udligningstillægget medregnes fremover fuldt ud i timelønnen

Politiforbundet og Rigspolitiet har netop indgået aftale om, at udligningstillægget medregnes fuldt ud i timelønnen i forbindelse med udbetalingen af arbejdstidsbestemte ydelser.

Grønland

Helt konkret betyder det, at der fra 1. januar 2024 også vil ske fuld medregning af udligningstillægget i forbindelse med tilkald samt for timer præsteret under tilkald og for udbetaling af overarbejde-/ merarbejde. Udligningstillægges medregnes allerede i forbindelse med udbetalingen af andre særlige ydelser.

- Politiforbundet og politiforeningen i Grønland har længe kæmpet for at sikre lige forhold mellem vores grønlandske kolleger og kollegerne i Danmark. Vi er derfor også glade for aftalen, som er et positivt skridt fremad på denne vej, siger Heino Kegel, formand for Politiforbundet.

I Grønland vækker aftalen også stor tilfredshed.

- Det er en god aftale, og jeg er meget tilfreds. Det er et stort skridt i den rigtige retning i forhold at skabe mere lighed mellem kolleger i Grønland og Danmark. Den kommer til at betyde meget for grønlandske politifolk. Men selvom jeg er positiv, så er vi ikke i mål endnu – der er stadig andre forhold, vi kæmper for at ændre til det bedre, lyder det fra Bjørn Bjerregaard, formand for Politiforeningen i Grønland.

Kontakt

Bjørn Bjerregaard

Bjørn Bjerregaard

Formand for Grønlands Politiforening
+299 567207