Efteruddannelse for efterforskere skal tilbage på sporet - men hvordan?
WORKSHOP: Det fløj med ideer, erfaringer og ønsker til, hvordan en relevant efter- og videreuddannelse for efterforskere i dansk politi kan strikkes sammen, og hvordan man internt og på tværs af politikredse kan blive bedre til at dele viden, da Politiskolen og Politiforbundet var værter ved en fælles workshop for landets efterforskere omkring deres efter- og videreuddannelsesmuligheder. - Efter- og videreuddannelsen inden for efterforskning har ligget underdrejet alt for længe. Der er behov for at få den opgraderet og systematiseret i lighed med den efteruddannelse, man får som eksempelvis Romeobetjent og hundefører, fastslog næstformand i Politiforbundet, Michael Bergmann Møller.
Af Karina Bjørnholdt
Trods bugnende sagsbunker hjemme på efterforskningskontorerne havde repræsentanter for efterforskere og efterforskningsledere fra hele landet og Færøerne prioriteret at rive en dag ud af kalenderen i slutningen af marts for at deltage i en workshop på Politiskolen i Vejle om efter- og videreuddannelse.
Der var bred enighed i forsamlingen om, at der skal gøres noget for at forbedre mulighederne for at styrke og udbygge kompetencerne som efterforsker i en stadig mere kompleks virkelighed. Og at det skal gøres nu – efter mange år hvor efterforskningen har ligget i skyggen af eksekutive strategier og prioriteringer.
Beskeden fra politikredsene er, at de ikke har tid og ressourcer til at sende nok folk på efteruddannelse, fordi sagsbunkerne skal nedbringes. Det kan Politiforbundet ikke leve med. Vi skal, efter vores mening, skærme en del af budgettet til efter- og videreuddannelse.
Ny niveauopdelt efteruddannelse på vej
Workshoppen var faciliteret i fællesskab af Politiskolen og Politiforbundet, som kom med input om, hvad der i dag findes af tilbud, hvad der er i støbeskeen, og hvad man ønsker fremadrettet på området.
Politiskolen kunne således fortælle, at man er i færd med at etablere en efteruddannelse i drabsefterforskning, som skal sikre en national standard inden for drabsefterforskning, hvilket er en udløber af seneste flerårsaftale.
Uddannelsen bliver niveaudelt i fire niveauer, som hvert kan tages på under en uge. De mellemste niveauer, C og B, henvender sig til et bredt udsnit af efterforskere. På niveau C er der fokus på grundlæggende efterforskningsmetoder og -tænkning, hvor man kombinerer akademiske termer med praktisk erfaring. På niveau B handler det om personfarlig kriminalitet, og først på niveau A beskæftiger man sig specifikt med drabsefterforskning. Planen er, at uddannelsen skydes i luften i efteråret 2022.
Desuden er der tanker om på sigt at tilbyde lignende niveauopdelt efteruddannelsesmuligheder inden for økonomisk kriminalitet og organiseret kriminalitet, men indtil videre er det kun på tankeplan.
• Afholdt på Politiskolen i Vejle den 29. marts af Politiskolen og Politiforbundet, med deltagelse af efterforskere og efterforskningsledere fra hele landet og fra Færøerne.
• Der blev sat fokus på efter- og videreuddannelse inden for efterforskningssøjlen. Hvad udbydes i dag, hvad er i støbeskeen, og hvad er der behov for fremadrettet?
• Fra Politiskolen deltog: Rektor Jan Bjørn, politiinspektør Mette Lindskov, Peter Holm, uddannelsesansvarlig for karrierevej efterforskning, pk. Nicolai Vissing, sektionsleder for efter- og videreuddannelsen og Regin Hviid, underviser.
• Fra Politiforbundet deltog næstformand Michael Bergmann Møller, politisk ansvarlig for workshoppen, Christian Dong, efterforsker og tillidsrepræsentant for efterforskerne på Fyn samt tovholder for workshoppen. Yderlig deltog Brian Dyg fra Fyns Politi, specialkonsulent i HR og uddannet organisationspsykolog.
• De mange input fra workshoppen blev nedskrevet og skal nu overleveres til rigspolitichef Thorkild Fogde og HR-direktør Lene Vejrum. Politiforbundet ønsker desuden en projektgruppe nedsat i Rigspolitiet for at sikre fremdrift.
Sød musik
Flere af de fremmødte efterforskere og efterforskningsledere udtrykte glæde over den nye efteruddannelsesmulighed. Især fordi der i deres optik mangler efteruddannelse, som er relevant for de mere erfarne efterforskere.
I dag findes der et såkaldt karrierevej inden for efterforskning. Men dels henvender den sig primært til efterforskere med under fem års erfaring, dels tager efteruddannelsen 25 dage, og det kan være svært at finde tid til i en travl hverdag. Der er da også kun 58 efterforskere, der har været igennem uddannelsen siden opstarten i 2019.
- Derfor lyder en ”light-model”, der henvender sig til en bredere skare, som sød musik i mine ører, lød det fra en af de deltagende efterforskningsledere.
Slut med at udskyde
På workshoppen debatterede deltagerne ivrigt misforholdet mellem behovet for at styrke deres kompetencer og den daglige drift, der æder alt deres tid.
Det er da også et stort opmærksomhedspunkt fra Politiforbundets side.
- Politiets værste fjende er virkeligheden, som altid kommer bag på os. Der er altid noget, der spænder ben; en bandekrig, corona-krise, et terroranslag, en flygtningestrøm eller en krig i Ukraine. Men det går simpelthen ikke at blive ved med at udskyde efter- og videreuddannelsen, uanset årsag. Det skal være slut nu. Vi lever i en kompleks, globaliseret og videnbaseret verden, hvor der er et stort behov for at få vedligeholdt og styrket kompetencerne. Det giver stof til eftertanke, at en patruljehundefører har 35 uddannelsesdage om året og en Romeobetjent 18. På samme måde skal vores efterforskere løftes til det nødvendige uddannelsesniveau for at komme på forkant med kriminalitetsudviklingen, sagde Michael Bergmann Møller.
Her ses fra venstre: Christian Dong, efterforsker og tillidsrepræsentant i Fyns Politi, næstformand i Politiforbundet, Michael Bergmann Møller og pk. Nicolai Vissing, der er sektionsleder for efter- og videreuddannelsen på UCV.
Skærmede midler?
Han forklarede, at Politiforbundet i øjeblikket drøfter den rette grunduddannelse i et fremtidssikret perspektiv. En af de muligheder, der er spillet på banen, er at genindføre professionsbacheloruddannelsen eller noget tilsvarende. På samme måde bør der skabes en målrettet efter- og videreuddannelse samt gives mulighed for specialisering. På den måde kan behovet for at ansætte andre faggrupper mindskes, ligesom færre politiopgaver glider over på andre faggrupper.
- Beskeden fra politikredsene er, at de ikke har tid og ressourcer til at sende nok folk på efteruddannelse, fordi sagsbunkerne skal nedbringes. Det kan Politiforbundet ikke leve med. Vi skal, efter vores mening, skærme en del af budgettet til efter- og videreuddannelse. En behovsanalyse må afdække det nærmere behov. En anden konkret ide er, at der ansættes en efterforskningsuddannelseskoordinator i alle politikredse, ligesom i Nordsjællands Politi. Opgaven skal være at skabe en direkte kommunikationskanal på tværs af kredsene og mellem Politiskolen og politikredsene, sagde Michael Bergmann Møller.
Digitale værktøjskasser og mikrokurser
Andre emner, der blev debatteret på workshoppen, var, hvordan man i kredsene sørger for at få delt viden, såvel internt som på tværs af kredse. Flere efterforskere fortalte, at de havde gode erfaringer med interne kurser, hvor de erfarne efterforskere lærer fra sig.
Mens andre godt kunne nikke genkendende til at have været på et godt kursus, men når de kom tilbage til deres kreds, gik der straks drift i den, og de fik aldrig taget deres nye kompetencer i brug eller bredt dem ud til fælles læring i afdelingen.
De fremmødte efterforskere kom blandt andet med forslag til digitale værktøjskasser, man kan dykke ned i, når man mangler konkret viden om noget, en vidensdatabase for efterforskere på landsplan, mere e-learning og andre tiltag, der kan være en hjælp i en travl hverdag, og hvor ikke alle føler, at deres kompetencer slår til. Et andet forslag var en videokanal a la YouTube, der kort og præcist kan forklare, hvordan man håndterer konkrete udfordringer i sager med videre.
- Der er så mange mulige efterforskningsskridt i dag med it, teledata med mere, at det er umuligt at have overblik over dem alle. Her vil det være godt med en værktøjskasse eller nogle mikrokurser, som er nemme at tilgå, hvis man sidder fast i en sag, sagde en af efterforskerne.
Fortrøstningsfuld
Alle de mange ideer og ønsker, som kom frem under workshoppen, blev noteret ned, og et referat vil efterfølgende blive givet videre til rigspolitichef Thorkild Fogde og HR-direktør i Rigspolitiet, Lene Vejrum.
Såvel Politiskolens rektor, Jan Bjørn, som næstformand i Politiforbundet, Michael Bergmann Møller, kvitterede for de mange gode og inspirerende input fra efterforskere og efterforskningsledere.
- Jeg bliver helt fortrøstningsfuld, når jeg i dag mærker jeres store engagement. Fra Politiforbundets side kan jeg love, at vi vil gøre alt, der står i vores magt for at sikre fremdrift på området, så vi kan få styrket jeres efter- og videreuddannelsesmuligheder, sluttede Michael Bergmann Møller.
