Gentofte Kommune vil indføre eget vagtværn – Politiforbundet er bekymret

Et kommunalt vagtværn, der er udstyret med kameraer, megafoner, droner og schæferhunde, og som er fremme senest fem minutter efter, at en borger har slået alarm.
Et sådant scenarie ønsker borgmester i Gentofte Kommune, Hans Toft (K), at realisere. Det forklarede han under en debat på folkemødet, som var arrangeret af kommunen.
- Gentofte Kommune har landets højeste antal af indbrud. Den bedste løsning ville helt klart være, at politiet løste opgaven, men det har de ikke ressourcer til, hvilket vi har forståelse for, men så må vi selv gøre noget, for vi vil ikke finde os i det. Vi ønsker at stresse indbrudstyvene og give dem et meget dårligt arbejdsmiljø – uden at vi skal i konfrontation med dem, sagde borgmester Hans Toft.

Med i paneldebatten var forbundsformand Claus Oxfeldt. Han sympatiserede med kommunens frustrationer i forhold til, at den er meget indbrudsplaget, og at politiet sjældent får opklaret forbrydelserne.

- Det er selvfølgelig ikke godt nok, og jeg forstå godt, at I som kommune selv ønsker at gøre noget. Men min bekymring omkring et kommunalt vagtværn er, at vagterne kan komme i farlige situationer, hvis de står over for desperate indbrudstyve, der vil væk for en hver pris. Det kan hurtigt udarte sig, og grænsen mellem, hvornår det er nødværge, nødret,  selvtægt eller vold er altså kompliceret, sagde forbundsformand Claus Oxfeldt.

DF: Flere politifolk og længere straffe

Med i panelet var også gruppeformand for Dansk Folkeparti, Peter Skaarup. Han var enig med Politiforbundet i, at løsningen på de mange indbrud i Danmark og den lave opklaringsprocent ikke er, at kommunerne begynder at oprette egne vagtværn.
- Ja, der er en falliterklæring, at politiet ikke har tid til at prioritere opgaven. Indbrud sætter store spor i en familie. Derfor skal vi have flere politifolk, så vi kan få opklaret flere indbrud, men det er et langt sejt træk. Desuden ønsker Dansk Folkeparti at skærpe strafferammen for indbrud, så det vil afholde tyvene fra at begå ny kriminalitet i den periode, ligesom vi hurtigere skal kunne sende udenlandske indbrudsbander til afsoning i eget hjemland, sagde Peter Skaarup.

Udrykning er ikke for alle

Politiforbundet problematiserede også, at Gentofte Kommune ønsker, at det kommunale vagtværn skal have adgang til at køre udrykningskørsel. Det er en vanskelig og farlig disciplin for såvel dem, der sidder bag rattet, som for borgere, der befinder sig i nærheden. Det kræver grundig uddannelse og vedligeholdelse at køre forsvarlig udrykningskørsel.

- Desuden vil en indbrudsramt borger, og som mødes af en kommunal vagt, der kommer kørende med udrykning, da forvente en indgriben fra vagtens side. Og så er vi igen tilbage til min bekymring om, hvordan en sådan situation kan udvikle sig. Det ville da være ulykkeligt, hvis vagten eller den forurettede ender med at blive dømt for vold, sagde Claus Oxfeldt.

Han var til gengæld fortaler for, at kommunen arbejder videre med tankerne om at holde øje fra afstand, eventuelt skræmme tyvene væk med megafoner og lys – og hidkalde politiet.

Borgmester Hans Toft har dog ikke i sinde at opgive ideen om et kommunalt vagtværn, der rykker hurtigt ud.
- Jeg ved godt, at det kræver en masse dispensationer fra Folketinget, førend vi kan få lov, men dem vil vi gå i gang med at søge om. Der må findes en løsning, som både politi og kommune kan leve med, og som kan hjælpe vores borgere, sluttede Hans Toft.

Politifaglige debatter om nærhed og ytringsfrihed

Politiforbundet afholder selv to debatter på dette års folkemøde. Det er fredag klokken 15.15 i PFA-teltet om ”Et mere nært politi – hvad er det?” samt lørdag klokken 10.30 i Folkets Hus om ytringsfrihed. Overskriften er: Følger der en mundkurv med uniformen? Sidstnævnte debat afholdes i samarbejde med Fængselsforbundet.